Forskere: Sådan ændrer du vaner og sænker energiforbruget i dit hjem

Det er alment kendt, at vi står overfor store udfordringer, når det kommer til at undgå katastrofale konsekvenser af klima- og miljøforandringer.

Vi får tit at vide, at den teknologiske udvikling kan og skal redde os, og at vi som enkeltindivider har ansvar for at handle mere bæredygtigt - uden at der nødvendigvis følger konkrete råd eller guidelines med på vejen.

Sjældent er der nogen, der tør at fortælle os, at den bæredygtige omstilling kræver, at vi udfordrer og ændrer på mere grundlæggende dele af vores hverdag.

Det er måske ikke så mærkeligt, for vi mennesker reagerer ofte negativt på at få at vide, at vi skal forandre os og den måde, vi lever på.

Mange tænker måske også: 'Hvad nytter det at jeg som enkelt individ gør en forskel, hvis alle andre uændret fortsætter med at forbruge som hidtil?'

Men hvorfor er det, at vi reagerer (eller netop ikke reagerer) så forurettet på beskeder om, at vi er nødt til at forandre vores forbrug i kampen mod klimaforandring?

I forskningsprojektet ENERGISE har vi undersøgt og udfordret normer – altså de ting, vi gør, fordi vi anser det for at være normalt, og fordi vi 'alle sammen gør det'.

Vi har mere specifikt haft fokus på to aktiviteter fra hverdagen: Tøjvask og opvarmning af hjemmet.

I denne artikel vil vi fortælle, hvordan vores projekt udfordrede normer i hverdagen, og give dig nogle gode råd til, hvordan du kan gøre det samme.

Forsøg i 300 europæiske husholdninger

Opvarmning af hjemmet udgør en stor andel af det energiforbrug, der er knyttet til hjemmet. Og tøjvask er et af de områder, der har ændret sig meget over tid, hvor vi i dag vasker vores tøj langt hyppigere end tidligere generationer. Det fører til øget energi- og vandforbrug.

Sammen med over 300 husholdninger fra 8 lande på tværs af Europa har vi dels udfordret hyppigheden i, hvor ofte vi vasker, og idéen om, hvilken temperatur, vi føler, er komfortabel i vores hjem.

Helt konkret bad vi deltagerne om at forsøge at:

• Halvere antallet af ugentlige vaske i fire uger (så hvis en husholdning havde registreret fire vaske om ugen, blev de bedt om at halvere til to vaske om ugen).
• Sænke indendørstemperaturen til 18 grader i fire uger i efterårs-vinterperioden 2018.

Det var ikke et krav i sig selv, at deltagerne imødekom udfordringerne, men snarere at deltagerne skulle eksperimentere med andre måder at holde deres tøj pænt på, og med andre måder at holde sig varme på.

Ikke mindst var det centralt og i mange tilfælde uundgåeligt, at husholdningerne sammen diskuterede og udfordrede sociale forventninger om, hvornår tøj er beskidt, hvor mange gange man kan have det på før vask, og for eksempel hvor køligt et hjem kan være, samtidig med at det stadig er hyggeligt osv.

Mange af de deltagende husholdninger udvekslede viden og erfaringer i deres daglige møder med venner og bekendte under deltagelsesperioden.

LÆS OGSÅ: 4 ting, du skal overveje, før du køber nyt tøj

Husholdningerne sparede – men hvorfor ikke endnu mere?

Resultaterne i Danmark viser, at deltagerne lykkedes med at reducere deres ugentlige antal af tøjvaske med lige under 40 procent.

Ligeledes var de danske deltagere tilfredse med en indendørstemperatur, der var omkring én grad køligere, end hvad de var vant til.

De danske resultater var i store træk sammenlignelige med deltagerne fra de øvrige syv EU-lande.

Det er ikke besparelserne, der i sig selv er interessante her – det er, hvad deltagerne gjorde i stedet for at vaske og opvarme deres boliger, som er interessant.

Samtidig er det interessant, hvad der gjorde, at besparelserne alligevel ikke blev større.

Bluser og bukser kan sagtens luftes

Hvad fandt vi så ud af? I det følgende vil vi fremhæve fire særligt vigtige erfaringer fra ENERGISE-projektet:

For det første ændrede deltagerne deres komfortfølelse ved at diskutere og udfordre egne såvel som sociale normer for, hvornår tøj er beskidt.

Rigtig mange af deltagerne opdagede nemlig, at det var langt nemmere lige at lufte tøjet, og at meget af deres tøj slet ikke behøvede at blive vasket så ofte.

Det var dog svært for deltagerne at bruge undertøj og sokker mere end én gang før vask. Men bluser, bukser, kjoler og så videre blev luftet et par gange, inden de røg i vaskekurven, uden at det havde nogen betydning for, om deltagerne følte sig mindre rene.

For det andet skal vaskemaskiner og vaskeprogrammer være gennemskuelige.

Når det kommer til, hvor meget vand og energi de bruger, har det en effekt, om maskiners og programmers funktioner er til at forstå.

Mange af deltagerne var forvirrede over, om de korte eller lange vaskeprogrammer var mest energi- og vandbesparende. Og det er der en meget god grund til: Det afhænger nemlig af typen af vaskemaskine.

Vasker man ved lavere temperatur, er energiforbruget lavere, men kortere vasketid er altså ikke nødvendigvis lig med et lavere energiforbrug.

LÆS OGSÅ: Er du klar til at ændre på juletraditionerne for at redde klimaet?

Skal et hjem være varmt for at være hyggeligt?

For det tredje begyndte deltagerne at reflektere over, hvordan deres komfort er et resultat af sociale normer, i forhold til hvad et rart, hyggeligt og gæstfrit hjem er, når det kommer til temperaturer.

Mange deltagere skruede op for varmen, når de fik gæster for ikke at byde deres gæster et koldt hjem. Ligeledes oplevede mange af deltagerne fysisk ubehag ved at bo i 18-19 grader, hvilket gjorde, at de skruede op igen.

Mange deltagere oplevede dog, at det var rart at have forskellige temperaturer i henholdsvis opholdsrum og soveværelser, og mange oplevede, at de rent faktisk sov bedre ved lavere temperaturer.

Endelig – for det fjerde – kan vi se, at varmesystemer skal være gennemskuelige og fleksible, og folk skal have mulighed for at have kontrol over dem.

I de tilfælde, hvor deltagere ikke havde kontrol over, eller indsigt i, deres varmesystemer, var komforttemperaturerne generelt højere.

Endelig er det helt centralt at understrege, at antallet af kvadratmeter betyder meget for varmeregningen. Jo større du bor, jo mere opvarmning er nødvendigt.

LÆS OGSÅ: Forsker afliver 5 myter om klimaforandringerne

5 gode råd til en grønnere hverdag

Vil du selv prøve at leve grønnere? Så kan du følge disse fem råd (grafisk gengivet herover):

1. Lugt til og kig på dit tøj, før du lægger det til vask. Hvis det lugter, eller der er pletter på, kan du overveje at lufte det i stedet og/eller pletfjerne. Brug vaskemaskinen som sidste udvej.

Tænk på, hvor meget tid du sparer ved ikke at skulle sortere, vaske, hænge op og lægge sammen.

2. Prøv at spørge dine venner, om de vil tage det samme tøj på flere dage i træk. Hvis de ikke vil, så spørg dem hvorfor. Fortæl dem også, hvad du tænker om det. Det kan godt være svært at bryde med sociale forventninger. Men det bliver ofte nemmere, når man taler om det. Og tænk, hvis nu der ikke er nogen, der synes, du er et dårligt menneske, bare fordi du har den samme trøje på et par dage i træk?

3. Skru ned for varmen derhjemme, og mærk, hvordan det føles. Tal med dem, du bor sammen med – oplever I det forskelligt?

Hvad er godt, og hvad er skidt ved de køligere temperaturer? Og kan det give mening, hjemme hos dig, at have det lidt køligere, for eksempel i soveværelset? Respekter hinanden og anerkend, at temperaturer kan opfattes meget forskellige, alt afhængigt af kroppen der oplever den.

4. Sig til dine venner, at de skal tage en ekstra trøje med, når de besøger dig. Og spørg dem, hvad de synes om den idé.

5. Hvis du står overfor at flytte, så overvej, hvor meget plads du egentlig har brug for.

Du kan debattere klimaløsninger og få mange flere gode råd om klima og miljø i Videnskab.dk's Facebook-gruppe 'Red Verden'.

Hvorfor er det så svært at ændre vaner?

Vi møder tit argumentet om, at vi som enkeltpersoner ikke kan ændre noget i det store billede, eller at der ikke er nogen, der skal bestemme over det liv, vi fører, og den hverdag, vi nu engang har.

Måske er det, fordi grundlæggende forandringer opfattes som uoverskuelige og måske endda uretfærdige, hvis det er noget, vi føler, vi står alene med.

Derfor er det vigtigt at anerkende, at det, vi gør sammen i fællesskab, er centralt for at bane vej for en grønnere fremtid.

Ser man på den samfundsmæssige udvikling, er det tydeligt, at vores hverdag og liv faktisk konstant gennemgår grundlæggende forandringer. De færreste kan sige, at de i dag lever præcis, som de gjorde for 20 eller bare 10 år siden.

Derfor tror vi også på, at vi sammen kan ændre på vores vaner i og idéer om hverdagens sammensætning – til gavn for os selv og for klimaet.

ENERGISE-projektet er finansieret af Den Europæiske Unions forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 under bevillingsnummer 727642.

Ansvaret for indholdet i denne artikel ligger alene hos forfatterne. Indholdet afspejler ikke nødvendigvis den Europæiske Unions holdninger. Hverken INEA eller Europa-Kommissionen kan holdes ansvarlig for nogen form for anvendelse af indlægget.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer: Det ved vi om klimaets tilstand

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde