Peder Dam har forsket i historiske kort i 25 år og skrevet et omfattende bogværk om kortlægningen af Danmark.
Nu har han gjort et nyt fund, der næsten har fået ham til at tabe kæben i begejstring:
»Jeg har set tusindvis af kort i mit liv, og jeg kan ikke huske noget kortfund i min tid af den kaliber,« siger Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, til Videnskab.dk.
»Det er uden tvivl den vigtigste og mest overraskende opdagelse, som jeg har været med til at gøre. Og jeg tror ikke, at jeg igen finder et ukendt kort, der er så exceptionelt.«
Kortet stammer fra 1718 og dækker et stort område af Midtfyn. Det er dukket op i forbindelse med en større digitalisering af historiske arkiver på Nasjonalbiblioteket i Oslo.
Ifølge Peder Dam vil det kunne give os helt nye indsigter i den fynske lokalhistorie i en spektakulær tid.
Ved en indledende undersøgelse af kortet har forskeren allerede fundet gravhøje, der i dag er væk, samt ukendte huse, stednavne og landskaber.
\ Kort blev brugt af kongens ryttere
Det nyfundne kort er en særlig type kort, der blev brugt af kongens ryttere til at orientere sig i, hvor i et landdistrikt de skulle inddrive skatter fra de mange gårde og huse, som kongen ejede.
Af historikere kaldes det derfor et ‘rytter-distriktskort’.
En af de kortmagere, der er kendt for at tegne de såkaldte rytter-distriktskort, var kaptajn Abraham Christian Willars. Det gjorde han på kongens befaling mellem 1720 og 1723.
Det nye kort, der er tegnet af ingeniørofficer ved Hæren Jürgen Themsen, kan have været inspirationskilden til Willars berømte rytterdistriktskort, siger Peder Dam:
»Man har længe undret sig over, at Willars aldrig har lavet et fra rytterdistriktet på Fyn, der var et af landets største. En oplagt forklaring kan være, at han har kendt til kortet her,« siger han.
Meget sjældent fund
Det, du allerførst skal vide, er, at der så godt som aldrig dukker ukendte historiske kort over Danmark op.
»Man finder ikke bare lige gamle historiske kort. De fleste kort ligger på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek og har været kendt gennem mange, mange år,« siger Peder Dam.
Det bekræfter Stig Svenningsen, som er seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, hvor han arbejder med de historiske samlinger af kort og luftfotos, overfor Videnskab.dk:
»Vi har rigtig godt styr på de historiske kort over Danmark, der findes. Det er helt unikt, at der dukker et ukendt kort op,« siger Stig Svenningsen, der også mener, at der er tale om et »meget sjældent fund«.
Indblik i en tabt tid
Men det er derudover to ting, der gør kortet helt særligt, siger Peder Dam.
For det første stammer kortet fra 1718, men det er spækfyldt med information, som man aldrig ser på kort fra den tid.
Per Grau Møller, forsker i historiske kort og landskabshistorie siden 1990’erne, er enig:
»Kortets detaljerigdom i form af broer, huse og andet er utrolig,« lyder det fra Per Grau Møller, lektor emeritus på Syddansk Universitet.
Det er nemlig først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, at vi begynder at lave systematiske opmålinger af landskabet og dermed får mere geografisk præcise kort.
»Så kortet giver en lang række oplysninger om landskabet, som normalt først er tilgængelige knap 100 år senere,« siger Per Grau Møller til Videnskab.dk.
For det andet giver kortet et sjældent blik ind i et landskab og en verden, der de efterfølgende årtier ændrer sig markant.
I 1788 ophæves stavnsbåndet, og vi får i Danmark store landboreformer, der forandrer den danske geografi markant gennem en intensiv opdyrkning af landet, udjævning af gravhøje og helt nye vejnet.
»Kortet viser et landskab, der er forsvundet i dag. Et gammelt landskab, der sandsynligvis går helt tilbage til middelalderen,« forklarer Peder Dam.
I den interaktive grafik kan du klikke på punkterne og få historien om området:
Gammel gravhøj uden for Odense
Ifølge Peder Dam kan kortet derfor svare på »en hulens masse spørgsmål«.
Med opdyrkningen af landskabet i 1800-tallet bliver gamle gravhøje overpløjet i hele landet.
»8 ud af 10 af alle gravhøje forsvinder,« fortæller Peder Dam.
Ved at studere det gamle kort har Peder Dam allerede kunnet identificere en gravhøj, der lå lidt øst for Odense, men som i dag er væk, siger han.
»Den slags har jo arkæologisk interesse. Så hvis man en dag vil plante et højhus der, så må man lave en seriøs udgravning der,« siger forskeren, der forudser, at han ved at studere kortet vil gøre flere lignende fund.
‘Flyt røven!’
Gennem kortet har Peder Dam også fået indblik i, hvad der ligner en gammel nabokonflikt.
Nordvest for Odense kan man nemlig finde navnet på et gammelt husmandssted, der på kortet bærer navnet ‘Flötröf’.
Huset findes ikke mere, men oversat til moderne dansk betyder det ‘flyt røven’, siger Peder Dam.
»Det sjove er, at ejerne selv har kaldt huset for Hindevad-huset. Så jeg gætter på, at det må være nogle naboer, der har været trætte af huset og lidt friskt har kaldt det ‘Flötröf’, og det navn har korttegneren så taget til sig.«
»Jeg synes jo, at det er sjovt, at man på den måde kan få indsigt i, at der måske har været en konflikt her,« siger han.
Der findes flere andre stednavne, der gennem historien har heddet noget med ‘røv’ eller har båret andre spottende navne, forklarer Peder Dam.
»På Læsø er der et sted, der bare blev kaldt ‘røven’. Og andre steder i landet har man kaldt gårde eller huse for ‘springforbi’ eller ‘snurom’ for at fortælle, at det var steder, man helst skulle undgå.«
Hvorfor endte det i Norge?
Peder Dam fik først nys om kortet, da det via en anden kort-entusiast dumpede ned i hans indbakke i begyndelsen af maj.
Vedkommende var faldet over kortet, da han klikkede sig igennem en større digitalisering af kort hos Det Norske Nationalbibliotek.
Her har kortet sandsynligvis ligget gemt i arkivet i flere hundrede år. Hvordan kortet er havnet i Norge, vides ikke.
»Det er måske fragtet derop af en officer i den dansk-norske hær,« siger Peder Dam og tilføjer, at det er almindeligt, at historiske kilder fra Danmark og Norge, der var ét samlet rige fra 1380 til 1814, er godt blandede.
Peder Dam tør ikke tro på, at han vil gøre lignende fund i fremtiden, men han kan alligevel ikke helt udelukke det. De igangværende digitaliseringer i Norge - og andre steder i verden - gør, at der løbende dukker ukendte kilder op.
