Vedvarende energi kan forsyne hele verden inden 2050
En verden uden fossile brændsler og atomkraft er teknisk mulig indenfor en overskuelig årrække. Omlægningen til vedvarende energi kan endda betale sig.
vedvarende energi fossile brændsler atomkraft solenergi vindenergi vindmøller omstilling

Stop med at investere i fossile brændsler, opfordrer forskere: Vedvarende energi kan snart dække verdens energibehov. (Foto: Shutterstock) 

Stop med at investere i fossile brændsler, opfordrer forskere: Vedvarende energi kan snart dække verdens energibehov. (Foto: Shutterstock) 

Vi har ikke brug for olie, gas eller atomkraft. Vedvarende kilder som sol og vind kan levere nok energi til hele kloden inden 2050, vurderer et internationalt hold forskere fra 13 universiteter. 

Forskerne har gennemgået hundredvis af studier om vedvarende energisystemer, der er publiceret siden 1970’erne, for at få overblik over, hvilke muligheder der er for at omlægge i forskellige dele af verden. 

De tekniske løsninger er på plads overalt, og omlægningen kan betale sig økonomisk, konkluderer de i en videnskabelig artikel, som netop er publiceret i tidsskriftet IEEE Access. 

Ikke 'one size fits all'

Energien skal primært komme fra sol og vind, men også fra vandkraft, biomasse, jord og havene. Intet teknisk eller økonomisk forhindrer omstillingen, er der bred videnskabelig konsensus om ifølge det nye studie, som er baseret på over 700 studier.

»Når man sidder til en familiefrokost, og talen falder på vindmøller, spørger folk altid: ‘Men hvad så hvis vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner?’ Vores studie forholder sig til de scenarier og når frem til, at det stadig er muligt at omlægge energisektoren,« siger en af forfatterne Poul Alberg Østergaard, der er professor i energiomlægning på Aalborg Universitet.

»Det er selvfølgelig ikke sådan, at one size fits all. Forskellige lande har forskellige muligheder og behov. I Nordeuropa indgår fjernvarme for eksempel i omlægningen. Men det er ikke relevant andre steder. Der kan det være, at man har brug for fjernkøling. Men overalt er det realistisk at få al energien fra vedvarende kilder indenfor en overskuelig årrække.« 

Omstillingen kan betale sig

Vedvarende energi er endda blevet så god en forretning, at det er på høje tid at stoppe alle nye investeringer i fossile brændsler, lyder forskernes opfordring til politikere og andre beslutningstagere.

»Forskningen viser, at det på længere sigt faktisk vil blive billigere og øge produktionen, samtidig med at det opfylder kravet om en bæredygtig løsning,« siger en af studiets ledende forskere, professor Christian Breyer fra LUT University i Finland, i en pressemeddelelse.

I de senere år er der publiceret mere og mere forskning i vedvarende energisystemer. Langt de fleste studier når frem til, at en fremtid uden energi fra fossile brændsler og atomkraft er teknisk og økonomisk mulig på lokalt, nationalt og globalt plan, fremgår det af studiet.

Kritik er ubegrundet

I studiet gennemgår forskerne også en række kritikpunkter, der har været rejst mod de nye energikilder. Typisk er folk bekymrede for: 

  • At omkostningerne ved at omlægge er for høje.

  • At det ikke kan betale sig at investere i vedvarende energi. 

  • At energisystemerne ikke er driftsikre.

  • At omlægningen påvirker lokalsamfund negativt. 

Men der er ikke længere grund til bekymring: Løsningerne på alle de nævnte udfordringer er på plads, viser forskningen ifølge det nye studie.

Forskerne har ikke overvejet atomkraft som en del af energiomstillingen, på trods af at FN's klimapanel IPCC ikke fraråder energikilden som en del af den grønne omstilling.

Det skyldes ifølge Poul Alberg Østergaard, at atomkraft ikke er en vedvarende kilde, da der ikke findes ubegrænsede mængder af uran. 

»Artiklens formål er at vise, at der er konsensus om, at 100 procent vedvarende energi er muligt. Dermed viser vi inddirekte, at man ikke behøver at ty til andre kilder såsom atomkraft,« siger Poul Alberg Østergaard.

Hvordan skal det implementeres? 

Jette Bredahl Jacobsen, der er næstformand i Klimarådet og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, har læst det nye studie for Videnskab.dk.

»Det er en fin artikel, der giver et godt overblik over eksisterende viden og også forholder sig til de kritikpunkter, som ofte rejses. Resultatet overrasker mig ikke, men det er betryggende at få slået fast, at der blandt ingeniører er enighed om, at omstillingen kan lade sig gøre ikke kun i Danmark, men i forskellige sammenhænge,« siger professoren. 

Danmark er foran

Ifølge den danske klimalov skal Danmark være foregangsland for omstillingen til vedvarende energi. 

»Vi er relativt langt fremme i forhold til at basere vores systemer på vedvarende energi. Studiet her, som viser at 100 procent vedvarende energi er muligt under mange forskellige vilkår, understreger, at deling af den viden, vi har opbygget om både systemer og implementering, med fordel kan deles,« siger Jette Bredahl Jacobsen.

Selv om de ingeniørfaglige løsninger er på plads, er der dog stadig udfordringer, påpeger Jette Bredahl Jacobsen. 

»Der brug for mere forskning i, hvordan vi får de her ting implementeret. Når man har et system, der er baseret på atomkraft og fossile brændsler: Hvordan får man så omstillet, hvem tager ejerskab over de nye energiformer, og hvilke samfundsmæssige udfordringer er der i den proces?« spørger hun. 

»Vi har brug for mere viden om samspillet mellem individer, større aktører og systemerne for at kunne realisere 100 procent vedvarende energisystemer,« pointerer Jette Bredahl Jacobsen.

Kriser kan komme i vejen

Professoren peger også på, at konflikter, korruption og kriser som krige eller naturkatastrofer kan spænde ben. 

»Hvis energiforsyningen er baseret på strøm fra sol eller vind, er det nødvendigt at have ledninger, som kan transportere strømmen. Det system kan bryde sammen under en krise,« påpeger Jette Bredahl Jacobsen og fortsætter: 

»Som individ opfatter man det måske som nemmere at tage en tønde olie, putte den i en lastbil og køre afsted med den og dermed løse problemet – også selvom det ikke altid reelt er en mulighed.« 

Poul Østergaard medgiver, at studiet har begrænsninger: 

»Vi forholder os ikke specielt meget til de samfundsfaglige og politiske aspekter af omstillingen, men det er heller ikke vores mål. Vores formål er at vise, at omstilling til vedvarende energi er en teknisk mulighed. Det budskab vil vi gerne sparke ind i den politiske debat,« siger han.  

I studiet forholder forskerne sig heller ikke til, hvad corona-pandemien og krigen i Ukraine har betydet for omstillingen til vedvarende energi. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk