Forskere dybt uenige: Skal atomkraft spille en rolle i Danmark?

Vi skal have Danmark til at køre på energi, som udleder så lidt CO₂ som muligt, så vi bidrager så lidt som muligt til den globale opvarmning.

Så langt er professor i grøn omstilling Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet og atomkraftforsker og afdelingsleder Bent Lauritzen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) enige.

Men så hører enigheden også op. I en livechat på Forskerzonen på Videnskab.dk blev fronterne tegnet tydeligt op.

Det grundlæggende argument for atomkraft er klart ifølge Bent Lauritzen fra Center for Nukleare Teknologier ved DTU:

»Vi kan ikke imødekomme kravene til ren energi uden atomkraft. Der vil være brug for styrbar, CO₂-fri energi, og atomkraft er en af de meget få muligheder, vi har for dette,« mener han.

Mere konkret mener Bent Lauritzen, at vi nu og her bør bygge værker med nuværende teknologi, som »har en høj grad af ’passiv sikkerhed’, det vil sige systemer, der kan klare sig uden strømforsyning eller menneskelig indgriben, hvis der sker en ulykke.«

På længere sigt foreslår han en blanding af nuværende teknologi og små værker, som kan sættes sammen ud fra separate moduler. Det kunne potentielt være mange forskellige typer, der lige nu er under udvikling.

Du kan læse mere om forskellige projekter verden over, blandt andet i Danmark i artiklerne Bill Gates vil klare klimakrisen med atomkraft: Bliv klogere på projekt TerraPower her og Fremtidens atomreaktor er lille - og kører måske på smeltet salt.

Bent Lauritzen spæder til med tre links til andre kilder til mere læsning: IEA, Gen-4.org, MIT.

Vi kunne bygge atomkraft i Danmark på 4 år

Når Bent Lauritzen taler om mere atomkraft, tænker han ikke bare på ’ude i verden’. Han mener også, vi bør overveje det i Danmark.

Under livechatten fik afdelingslederen spørgsmålet, om atomkraft ganske vist teoretisk set er bedst til at skabe grøn energi, men alligevel er en urealistisk løsning.

Modstanden er stor, og det tager mange år at søsætte store projekter som for eksempel en storebæltsbro – og klimaforskere råber på handling for klimaet her og nu, så ville det ikke tage for mange år at komme i gang?

»Der er mange projekter, der er store, og det er byggeri af atomkraftværker også. Men andre lande, der er mindre end Danmark, har gjort det, så jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne klare det også.«

»Angående tidshorisont: selve byggeriet tager ikke så lang tid, måske 3-4 år, men det er alt forarbejdet, der tager lang tid,« lød svaret fra Bent Lauritzen i livechatten.

Bent Lauritzen gætter på, at det reelt vil tage mindst 10 år, før man ville kunne få et atomkraftværk op at køre i Danmark. Han henviser til internationale planer for atomkraft samlet hos World Nuclear Association.

Professor: Ikke brug for atomkraft for at nå mål

Brian Vad Mathiesen er professor i grøn omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Han er lodret uenig med Bent Lauritzen.

»Teoretisk er der slet ikke enighed om, at atomkraft er bedst til den grønne omstilling. Det skyldes i høj grad, at muligheden for at få disse anlæg ned i pris og bygge dem i et tempo, der er højt nok, ikke er tilstede.«

»I forhold til, hvad vi så skal, har jeg og mange andre peget på scenarioer og handlingsplaner, som kan give en omkostningseffektiv grøn omstilling. Senest har jeg været med til at udgive tre rapporter, som viser omstillingen mod 70 procent reduktion i Danmark, 100 procent vedvarende energi i Danmark og 100 procent vedvarende energi på sigt i Europa,« lød det fra Brian Vad Mathiesen med henvisning til disse tre rapporter (1, 2, 3).

CO₂-neutral energi uden atomkraft er ikke dyrere end fossil løsning

Brian Vad Mathiesen peger på beregninger, der viser, at atomkraft er dyrere end vedvarende energi.

Han mener, at vi i stedet skal bruge blandt andet energilagring, biogas og forgasset biomasse til at lappe huller i energiforsyningen, for eksempel når vinden ikke holder gang i vindmøllerne.

Vi skal i det hele taget tænke i langt større sammenhænge på tværs af energisystemer og –typer, lagring på stor skala, blive bedre til at udnytte energi og være bedre til at få elnet, fjernvarmenet og gasnet til at spille sammen for at få en ’grønnere’ energiforsyning, mener professoren.

»Det kan lade sig gøre teknisk og økonomisk for samme omkostninger som et mere fossilt baseret energisystem,« konstaterer Brian Vad Mathiesen med henvisning til denne rapport.

Sådan kan du selv give en hånd

Hvis du selv har lyst til at hjælpe til med at skubbe Danmark i retning af at blive CO₂-neutralt, har du ifølge Brian Vad Mathiesen en række muligheder, blandt andet:

• Isoler dit hus (han henviser til mere info om en såkaldt smart bygning).
• Spørg lokalt, om du kan få fjernvarme, hvis du bor tæt på andre.
• Hvis du bor uden naboer, kan du undersøge, om du kan få jordvarme/vand-vand-varmepumper.
• Spis mindre kød.
• Skriv et indlæg og undersøg hvad du kan gøre lokalt.
• Hav fokus på genanvendelse.
• Køb en anpart i en vindmølle eller i solceller på store tage i stedet for at anskaffe dig dem derhjemme.
• Køb en elbil (ikke en hybridbil).

Du kan diskutere løsninger på verdens store problemer og gode muligheder for at handle på dem i Videnskab.dk's populære Facebook-gruppe Red Verden.

Hvis du undrer dig over professorens to sidste råd om vedvarende energi og elbiler, kommer forklaringerne her.

Vedvarende energi er ikke den enkelte husejers ansvar

Ifølge Brian Vad Mathiesen er det grundlæggende vigtigt at bruge pengene og investeringerne dér, hvor vi får mest ud af dem.

Det betyder at anlægge solceller på de store industritage i stedet for på hvert lille hustag og at anlægge en stor vindmølle, som mange kan deles om, i stedet for at have en lille vindmølle på hver matrikel.

Det er både billigere og gør det langt lettere at styre energien hen, hvor der er brug for den, når der er brug for den.

»Der kan dog være undtagelser. Med hensyn til jordvarme er det en god idé, hvor man ikke har en nabo. Har man en nabo, bør man efterspørge fjernvarme.«

»Vi står i øjeblikket med mange naturgasfyr, som skal udfases. Her er energitætheden høj, og vi kan få gavn af industriel overskudsvarme, geotermi og store varmepumper via fjernvarme. Desuden skal man alle steder have fokus på at isolere sin bolig,« understregede Brian Vad Mathiesen.

Elbiler og grønne brændstoffer skal fortrænge benzin og diesel

De batteridrevne biler er blevet tromlet lidt i medierne i den seneste tid, men de er en vigtig del af den store plan for at omstille Danmark til el, væk fra fossile brændsler.

Elbiler skal gøre transporten mere grøn sammen med blandt andet 'electrofuels' – grønne brændstoffer – til tung transport som lastbiler og skibe. Det er det, politikerne taler om, når de taler ’Power-to-X’ og energiøer.

Men vi skal være opmærksomme på, at der skal gang i udviklingen af begge dele, hvis de skal ned i pris og komme til at gøre den nødvendige forskel i fremtiden. Mens teknologien i elbiler er på plads, er der stadig langt hen til de grønne brændstoffer.

»Vi er et langt stykke fra, at det kan komme op og betyde rigtigt meget i 2030. Men fra 2030 til 2050 er det en meget vigtig teknologi.«

»Power 2X eller electrofuels til den tunge transport kræver opskalering og demonstration. Vores forskning viser, at flydende electrofuels godt kan udkonkurrere biobrændsler, men at det vil være dyrere end fossile brændsler - også fremover,« bemærker Brian Vad Mathiesen.

Han henviser dels en handlingsplan fra forskere ved Aalborg Universitet, dels til denne høring i Folketinget om Power-to-X-teknologien.

Hvilken teknologi har vi IKKE brug for?

De to livechat-deltagere blev bedt om at tænke omvendt og forholde sig til teknologier, vi IKKE har brug for.

»Jeg tror, at alle forskere har deres præferencer, og det modsatte også - så du vil få mange forskellige svar. Jeg har selv aldrig forstået, hvordan CCS-teknologi, hvor CO₂ pumpes ned i geologiske lagre, kan gøres sikkert,« skrev Bent Lauritzen.

Brian Vad Mathiesen har et andet fokus i retning af vedvarende energi (VE):

»Vi skal som nævnt ikke have helt små VE-anlæg. Atomkraft er desuden et 'long shot' i forhold til at nå Paris-aftalen. Der har vi andre helt kendte teknologier, som vi i stedet skal bruge. Men vi skal i Europa selvfølgelig ikke tage anlæg ned, hvis de marginale omkostninger ved at drive dem er lavere end til nye VE-anlæg,« skrev han i chatten.

Hvad ville du gøre med 10 millioner kroner?

Et sidste spørgsmål udstillede forskellen på de to forskeres tilgang: Hvis I fik 10 millioner kroner, hvad ville I så bruge dem til?

Bent Lauritzen: »Jeg ville ansætte et par ph.d.’er og et par postdocs til at se på smeltet-salt-reaktorer.«

En anbefaling fra Bent Lauritsen til videre læsning er en bog om smeltet salt-reaktorer og thorium-energi.

Brian Vad Mathiesen: »For 10 millioner kroner ville jeg lave et globalt center og forskningsnetværk til forskning i 100 procent vedvarende energisystemer.«

Du kan læse hele Forskerzonens livechat med flere spørgsmål og svar i en anden artikel på Videnskab.dk.