De fleste er nok enige i, at vi udnytter vores klode på en måde, der ikke er helt i orden. Ressourceudtømningen, miljøbelastningen og forureningen har alle nået alarmerende højder.
Men det er ikke uden problemer at tage fossile brændstoffer ud af regnestykket og erstatte dem med vedvarende energi.
Det er dog netop, hvad indbyggerne på Samsø og i landsbyen Feldheim i Tyskland har gjort for hele deres elproduktion og varmeforsyning.
Vores studie gransker, hvordan de gjorde det.
Udfordringer ved omstillingen
Klimaforandringerne udgør en særlig alvorlig global udfordring, der kan forværre en lang række øvrige udfordringer som fattigdom og ulighed i samfundet.
Hovedårsagen til klimaforandringerne relaterer til de uholdbare mønstre i vores energiproduktion og energiforbrug samt den medfølgende udledning af drivhusgasser.
Derfor har regeringer verden over lanceret projekter og målsætninger, der støtter implementeringen af vedvarende energiteknologier som en del af omstillingen til 'low carbon'-forsyningssystemer som vind, sol og biomasse, der i stor udstrækning bliver anset som nødvendige og økonomisk tilgængelige alternativer til status quo.
Men implementeringen af projekterne bliver ofte mødt med stor modstand på lokalt plan; fra protestbreve mod planlagte vindmølleparker i Norge og demonstrationer mod geotermiske kraftanlæg i Tyskland hele vejen til bombeangreb rettet mod store vandkraftværker i Nepal.
Uretfærdighed – ikke uvidenhed – er drivkraft bag modstand
I modsætning til overbevisningen om, at modstanderne enten er for uuddannede, egoistiske eller kortsynede til at kunne se fordelene ved vedvarende energi, er de involverede ofte optagede af den samme bagvedliggende problemstilling: Retfærdighed.
En stigende mængde videnskabelig litteratur indikerer, at lokalsamfundene ofte er modstandere af projekterne som følge af en opfattede mangel på retfærdighed i både beslutningstagningsprocesserne og i distributionen af resultaterne af projekterne.
Borgerne føler ofte, at de bliver informeret for sent, og at de ikke bliver konsulteret i forbindelse med projekterne.
Når borgerne endelig bliver rådspurgt, føler de ofte hverken, at der blev taget hensyn til deres input, eller at de fik mulighed for at bidrage og deltage på en meningsfuld måde i løbet af processen.
Der er en række fordele ved vedvarende energiprojekter som eksempelvis adgang til lokale energiressourcer, finansiel indtægt og job til lokale VVS-installatører, ingeniører og landmænd.
Men der er også omkostninger: Finansielle investeringer, og at projekterne kan forstyrre udsigten samt forårsage larm og skygge.
Hvis lokalsamfundet opfatter distributionen af omkostninger og fordele som uretfærdig, kan det let udløse protester; hvis en vindmøllepark eksempelvis er ejet af en virksomhed, der høster alle fordelene, mens lokalsamfundet får forstyrret udsigten og dyrelivet.
Modstand i Danmark og Tyskland
Det er selvfølgelig let at belyse de fejl, som projektplanlæggerne og beslutningstagerne begår set i bagklogskabens klare lys.
Derfor var vores forskerteam mere opsat på at afdække, hvordan vi fremover kan få omstillingen til at lykkes.
Vi besluttede os for at granske to samfundsprojekter, der i stor udstrækning bliver anset for at være succesfulde.
- Samsø i Danmark. Et lille samfund med færre end 4.000 indbyggere, som på mindre en 10 år er blevet 100 procent selvforsynende med vedvarende energi.
- Den tyske landsby Feldheim, hvor indbyggere er fuldstændigt selvforsynende på energiområdet.
Vi var nysgerrige efter at se, hvordan den tilsyneladende succesfulde omstilling fandt sted, samt at afdække hvad fremtidige projekter kan lære af dem.
Inddrag lokalbefolkningen fra starten
Det viste sig, at begge samfund gennemgik langvarige forhandlinger i løbet af utallige møder.
Projektlederne, der tilskyndede deltagelse tidligt i forløbet gennem lokalaviser og meddelsesfora, modtog feedback i løbet af møderne eller gennem protestbrevene.
Før de blev succeshistorier, stod begge samfund over for alvorlige interessekonflikter som eksempelvis energiinfrastrukturens optimale lokation, skøder samt køberetsudbud i takt med, at omstillingen fandt sted.
Begge samfund oprettede institutioner, der styrede og førte tilsyn med den lokale energiomstilling, samt fandt måder at distribuere fordelene ved projekterne.
På Samsø kom man frem til, at borgerne selv var ejere samt et aktionærsystem, der tillader enhver at købe aktier i vindmøllerne, mens man i Feldheim besluttede sig for at investere den økonomiske gevinst i projekter, der kommer samfundet til gode, eksempelvis en ny fodboldbane.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hvad kan vi lære af Samsø og Feldheim?
Hovedbudskabet, vi kan tage med os, er, at den måde, projekterne bliver planlagt, er afgørende for lokalbefolkningen.
Indbyggerne bekymrer sig om energiprojekternes effekt på deres lokalsamfund.
Derfor er det afgørende, at deres holdninger og meninger bliver hørt, og at projekternes slutresultater bliver distribueret retfærdigt blandt dem.
Både Samsø og Feldheim viser, at disse aspekter bidrager enormt til projektets opfattede legimitet.
En gennemsigtig og inkluderende tilgang, hvor borgerne åbent kan diskutere både fordele og ulemper ved de nye energisystemer, kan fremme succes og langsigtet accept.
Men det er en tilgang, der kræver tid. Og når vi tager den akutte nødvendighed i at tackle klimaforandringerne i betragtning, skal den fremtidige low-carbon-omstilling begynde nu.
Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
