Dinosaur: Videnskab.dk's vildeste dino-artikler vil ændre dit blik på kæmpeøglerne
Dinoforskningen er under en rivende udvikling. Mange af vores forestillinger om, hvordan de enorme dyr har set ud og levet, er blevet omskrevet indenfor de seneste 10 år.
paleokunst dinosaurer alt om

Vores forståelse af dinosaurerne som kæmpestore, ret dumme øgler har ændret sig markant fra 1896, hvor paleo-kunsten her er fra. Hvis du vil se, hvordan forskerne tror, dryptosaurussen fra billedet ser ud i dag, så klik her. (Illustration: 'Leaping Laelaps' af Charles R. Knight fra 1896/CC BY 2.0)

Vores forståelse af dinosaurerne som kæmpestore, ret dumme øgler har ændret sig markant fra 1896, hvor paleo-kunsten her er fra. Hvis du vil se, hvordan forskerne tror, dryptosaurussen fra billedet ser ud i dag, så klik her. (Illustration: 'Leaping Laelaps' af Charles R. Knight fra 1896/CC BY 2.0)

Palæontologerne har kun kendskab til en brøkdel af de dinosaur-arter, der fandtes på Jorden.

Det betyder, at viden om dinosaurerne ofte må omskrives, når man finder nye fossiler og skeletter, der kaster et helt nyt lys på, hvordan giganterne levede fra for omkring 248 millioner år siden.

Særligt er der i løbet af de seneste 10-20 år sket et væld af banebrydende fund, som radikalt har ændret forskernes billede af, hvad en dinosaur formodentlig var.

Det betyder, at der helt i 2020'ernes ånd findes en del fake news og dertilhørende dinosaur-mythbusting. Så hold på hat og briller – din idé om, hvad dinosaurerne var vil være helt anderledes, når du er nået ned i bunden af denne artikel.

T. rex i København

Danmarks Naturhistoriske Museum har fået frygtindgydende besøg af den tyske T. rex, Tristan Otto.

I den anledning samler Videnskab.dk sine bedste artikler om de enorme skabninger, der levede på Jorden fra omkring 248 millioner år siden til omkring 65 millioner år siden.

Videnskab.dk mødte en grinende knoglesamler og en ældgammel dræbermaskine

På Statens Naturhistoriske Museum står knoglesamleren Abdi Hedayat klar til at foretage noget af et puslespil.

Videnskab.dk var med, da samleren pakkede den frygtindgydende dræber Deinonychus fra den tidlige kridttid ud af trækasserne, den var fragtet i.

Den kan man se på Danmarks Naturhistoriske Museum i anledningen af en større udstilling med dinoskeletter, hvor også et komplet skellet af Tyrannosaurus rex vil være at finde.

»[Deinonychus] er et højtspecialiseret rovdyr, der har gennemgået 10 millioner års evolution. De store kattedyr som løver og tigre har haft mellem fem til tre millioner år. Jeg er ikke i tvivl om, at den her ville nakke en leopard fuldstændig,« fortæller Abdi Hedayat grinende til Videnskab.dk i artiklen.

Du kan læse mere om knoglesamlerens specielle arbejde i artiklen 'Abdi samler dinosaurer og får penge for det: 120 millioner år gamle skeletter klar til verdenspremiere'. Eller også kan du møde ham i denne video: 

Se Abdi Hedayat, konservator på Statens Naturhistoriske Museum, fortælle om dinosaureren Deinonychus i videoen her. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Forestillinger om dinosaurerne kommer ofte fra palæoartisters fantasi

Når du tænker på en dinosaur, forestiller du dig måske en gigantisk, skællet øgle i stærke farver i et tropisk landskab blandt summende fortidsinsekter og enorme bregner. Men det har nødvendigvis slet ikke været sådan, dinosaurerne så ud eller levede.

I artiklen 'Dinosauren: dragemonster eller baggårdsfugl' kan du læse om, hvordan de såkaldte ’palæokunstnere’ ofte tegner misvisende billeder af, hvordan dinosaurerne så ud – ofte for at skabe en dramatisk effekt, pirre vores fascination af de mystiske fortidsdyr og skabe larm omkring ny forskning.

Det er blandt andet dét, der foregår i forsidebilledet til nærværende artikel. Prøv at læse billedteksten og klikke på linket. Mon ikke du bliver en anelse overrasket over, hvordan dinosaurernes udseende egentlig var?

Velociraptor og de andre maniraptorer var langt mere fugleagtige end det, populærkulturen vil have dem til at være. (Billede: Matt Martinyuk)

Velociraptor og de andre maniraptorer var langt mere fugleagtige end det, populærkulturen vil have dem til at være. (Illustration: Matt Martinyuk)

En af populærkulturens mest berømte dinoer ser da også helt anderledes ud, hvis man konsulterer den moderne palæontologi i dag.

»En velociraptor uden fjer er som en fremstilling af den engelske kong Henrik den Ottende som en tynd asiat: fuldstændig og grundlæggende forkert,« siger Mark Witton, palæontolog fra University of Portsmouth i England og palæokunster, i artiklen.

Videnskab.dk har også fulgt den danske palæontolog og lektor Jakob Vinther ved Bristol University, England, der har rekonstrueret en dinosaur ned til mindste deltalje, så både farve, adfærd og omgivelser passer med det visuelle udtryk, rekonstruktionen får.

Forskerne må stadig lave mange, velovervejede gisninger, når de forsøger at vise, hvordan dinosaurerne har set ud.

Dem kan du læse om og se en genskabt dinosauer i 'Dinoer får nyt liv: Farver og omgivelser genskabes fra fossiler'.

Fjer-revolutionen: Gådens løsning lå i en kinesisk brønd

Allerede i slutningen af det 19. århundrede startede diskussionen om, hvorvidt dinosaurerne – særligt rovdinosaurerne theropoderne - måske var forfadere til nutidens fugle.

Siden da har palæontologerne søgt efter den manglende brik i puslespillet – dinosaurens fjer. Det endegyldige bevis, om man vil.

I midten af 1990'erne skete det, at en kinesisk landmand ved navn Li fandt et komplet dino-skelet bevaret i en skiferplade nede i sin brønd.

Her kunne man tydeligt se aftegninger af fjer nedover rygsøjlen på dyret. Det viste sig at være et aftryk af theropoden coelurosaur.

And the rest is history, som man siger over there. Sidenhen har man fundet et væld af fossiler fra arter med aftryk fra forskellige stadier af fjerdannelser.

Blandt andet mener nogle forskere, at Tyranossaurus rex formodentlig var helt dækket af fjer, som du kan se en nuttet, plysset version af her.

Derudover er der også fundet optræk til fjer på større dinosaurer.

Du kan læse mere om dinosaurerne og deres fjer i artiklen af Jacob Vinther i artiklen Havde alle dinosaurerne fjer?

RAv fjer dino

Forskerne mener, at de små hårlignende fjerstråler er opstået før skaftet, som er den lille pind i fjeren, fordi dinosaurussens fjer havde stråler, men intet skaft. (Foto: Current Biology) 

Sex fik formodentlig dinoerne til at lette fra Jorden

Ifølge et studie udgivet i tidsskriftet Science var det måske et håb om sex, der fik dinoerne til at udvikle deres fjer til et punkt, hvor de endte med at kunne lette fra Jorden.

Den tese er forskerne nået frem til efter at have fundet pigmenter i dinosaurfjer i en microraptor.

Den amerikanske undersøgelse tyder på, at dinosauren havde såkaldte iriserende farver i fjerene - skinnende, metalliske toner, man kender fra blandt andet skader eller påfugle.

Og her er forskernes tanke, at det ikke giver meget mening at pynte dig, hvis man ikke har nogen at pynte sig for.

På sigt har fjerpragten så udviklet sig til at blive stor nok til, at microraptoren blev hængende i luften, når den sprang fra trætop til trætop.

Det kan du læse om i den fascinerende artikel 'Sex gav fugle luft under vingerne'.

At dinosaurerne så tilmed havde lette, hule knogler, som man kender det fra fugle, var også noget, der hjalp på den flyvende udvikling.

De hule ben medvirkede til, at dinosaurerne kunne vokse sig så kolossalt store, som tilfældet indimellem var.

T. rex' byttedyr måtte bære rustning

Som oftest er fossiler todimensionelle: De viser brøkdele af dyrets skelet, og på den måde kan det være svært at sige noget sikkert om, hvordan dyrets form har været.

Men sådan er det ikke med Borealopelta markmitchelli, der af forskerne bliver kaldt for det mest velbevarede dinosaur-fund i årtier.

nodosaur velbevaret fossil dinosaur trex

Den danske forsker Jakob Vinther har været med til at undersøge, hvad der betegnes som en af de bedst bevarede dinosaurer, man har fundet i årtier. (Foto: Royal Tyrrell Museum of Palaeontology)

Den op til 1.300 kg tunge og hornede Borealopelta markmitchelli  ledte forskere nærmere en idé om, hvor farlig rovdyret Tyrannosaurus rex egentlig har været. T. rex levede på samme tid som den pansrede kæmpe og altså har været i stand til at nedlægge og spise den.

»Det vidner om, at den har levet i en tid med nogle afsindigt uhyggelige rovdyr. Meget mere uhyggelige end nutidens rovdyr,« siger danske Jakob Vinther, som er seniorforsker ved University of Bristol i England i artiklen 'Ekstremt velbevaret dinosaur vidner om en uhyggelig fortid'.

'Langhalsenes' kolosale vokseværk

Sauropoderne, der er kendt for deres lange halse og gigantiske kroppe, var formodentligt ganske små, da de først opstod.

Selvom dyregruppen rummer nogle af de allerstørste væsner, der har levet på Jorden, var de som nyklækkede kun på størrelse med en hund, viser et studie udgivet i Science, hvor en gruppe forskere fra Macalester College i Minnesota i USA har undersøgt et fossil fra en sauropod-unge af slægten Rapetosaurus (se billedet).

Rapetosaurus dinosaur sauropod langhals hvorfor størrelse

Rapetosaurus-dinosauren var som fuldvoksen på størrelse med en bus og vejede 16 ton. Forskerne har fundet en unge af arten, der var cirka 35 centimeter over hoften og vejede 40 kilo, da den døde 6-11 uger gammel. (Illustration: R. Martin, KC Rogers)

Det har altid undret forskerne, hvordan de planteædende kæmper formåede at blive så store og succesfulde. Arten trivedes igennem mange millioner af år - fra for cirka 229 millioner år siden og frem til den store massedød for cirka 65 millioner år siden. 

Du kan læse mere om, hvordan fundet af sauropod-ungen måske kan være med til at løse dét mysterium i artiklen 'Baby-dino havde vokseværk af dimensioner'.

Jurassic Park 2020?

Man kan ikke skrive en artikel uden dinosaurer uden at nævne Jurassic Park mindst én gang. Så nu kommer det store spørgsmål: Er det muligt at vække Tyranusaurus rex til live igen?

I Steven Spielbergs film fra 1993 bruger den rige forretningsmand dino-DNA fundet i mygs maver, der er indkapslet i rav, til at bygge nye dinosaurer.

Både lus og flåter er blevet fundet i dinosaurernes fjer, men forskerne mener ikke, at der er meget håb for at skabe en dino-zoo lige foreløbig.

Det skyldes, at man anslår, at DNA ikke kan holde sig mere end højst et par millioner år – og i tilfældet med lusene og flåterne er blodet omtrent 100 millioner år gammelt.

Flåter 100 millioner år gammelt rav myanmar dinosaurer blod DNA fjer

En dinosaur-fjer i 99 mio. år gammelt burmesisk rav. I forstørrelsen ser man den lille flåt-nymfe 'kravle rundt' på fjeren. Flåten er tættest beslægtet med en gruppe flåter, som i dag kun er repræsenteret ved en enkelt art i det sydlige Afrika, hvor den suger blod fra både fugle, pattedyr og øgler. (Foto: Nature Communications; Peñalver et al.)

Mere sandsynligt med T. rex i kyllingeudgave

Men du kan måske få T. rex'en i en mindre kyllingeudgave, hvis du spørger forsker i makroevolution, Jacob Vinther i spørg-videnskaben artiklen 'Kan man vække en tyrannosaurus til live igen?'.

Det skyldes, at der i fuglene i dag ifølge Jacob Vinther stadig findes en masse anlæg, der minder os om dinosaurerne. 

Hvis man avler rigtigt på fuglene, vil det i princippet være muligt at genskabe mange af de træk, der fandtes i en forhistorisk dinosaur. 

Man kender både til eksempler på fugle, der har udviklet kløer for enden af vingerne, og man ved også, at placerer man et næb i fosterstadiet i de rette omgivelser, vil det udvikle anlæg for tænder. 

Vildt nok, ikke?

Find øgler i Danmark

Dinosauerknogler og fossiler har det med indimellem at dukke op i Danmark. Hvis du er heldig, kan du måske også finde efterladenskaber fra de fortidige kæmper.

Der er endnu ikke fundet et intakt og helt dino-skelet, men både tænder og knogler har været gravet frem af amatørpalæontologer i Danmark. 

Danmark var i dinosaurernes tid helt eller delvist dækket af vand, hvorfor de dinosaurer, som du kan håbe at finde, med stor sandsynlighed har været havlevende. 

Fossiler fra svaneøgler (Plesiosaurus) er fundet flere steder i landet. (Tegning: DiBgd)

Fossiler fra svaneøgler (Plesiosaurus) er fundet flere steder i landet. (Tegning: DiBgd)

Her gælder det særligt det særegne dyr svaneøglen, hvaløglen såvel som den enorme mosasaurus. 

Læs mere om, hvordan du finder havdyr fra oldtiden herhjemme i artiklen 'Sådan finder du dinosaurer i Danmark', eller se videoen herunder, hvor en dansk geolog tager dig med ud på steder i Danmark, hvor dinosaurfossiler ligger og venter på at blive fundet.

Fossiljæger og palæontolog Jesper Milán, der er Museumsinspektør på Geomuseum Faxe/Østsjællands Museum, viser i denne video, hvordan han selv har fundet spor efter dinosaurer i Danmark. (Video: Geoviden nr. 2, 2020 De danske dinosaurer)

Der er meget mere dino-viden at komme efter

Der er tusind ting andre, fascinerende ting at lære om dinosaurerne. Hvis du stadig ikke har fået stillet din videnslyst, er der fortsat meget godt at komme efter.

Eller få simpelthen et overblik over alt det, Videnskab.dk har skrevet om dinosaurer de sidste 10 år ved at klikke ind på vores emneord 'Dinosaurer'.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.