Havde alle dinosaurer fjer?
Fjerlignenden strukturer er fundet på et væld af forskellige dinosaurarter. Det betyder, at vores forestilling om, hvordan dinosaurerne har set ud, nødvendigvis må ændre sig en hel del.
sinosauropteryx_dinosauer_fjer

Dinosauren, der ses på billedet, blev kaldt Sinosauropteryx og var en basal eller primitiv form for rovdinosaur (theropod), en coelurosaur. Man kunne endda se hvordan fjer gradvist blev mere komplekse fra de simple hår-lignende strukturer på Sinosauropteryx. (Foto: James St. John / Ohio State University at Newark)

Dinosauren, der ses på billedet, blev kaldt Sinosauropteryx og var en basal eller primitiv form for rovdinosaur (theropod), en coelurosaur. Man kunne endda se hvordan fjer gradvist blev mere komplekse fra de simple hår-lignende strukturer på Sinosauropteryx. (Foto: James St. John / Ohio State University at Newark)

Jeg voksede op i 1990'erne og var til Danmarkspremiere på Steven Spielbergs Jurassic Park som 12-årig.

Et mesterværk, som var virkelig forud for sin tid med utrolige computer-animationer, de færreste kunne forestille sig ville kunne laves med deres Amiga 500 derhjemme.

Ikke nok med det, Steven Spielberg ville have at dinosaurerne var så videnskabeligt korrekte og livagtige som muligt. Hans dinosaurer var derfor aktive dyr med kompleks adfærd, ligesom man ser hos fugle. 

De var dog alle dækket af en nubret, nøgen hud, som en krokodille eller leguan.

Ikke mindre end et par år efter blev vores syn på dinosaurerne mærkbart ændret. Et fossil blev fundet af en landmand i det Nordøstlige Kina, da han skulle grave ud til en brønd.

Det var en lille dinosaur, et komplet skelet i en lys skiferplade, som var dannet af mudder og vulkansk aske, efter det havde sunket ned på bunden i en iltfattig sø i den tidlige Kridt-periode for 120 millioner år siden.

Skelettet var meget fint, men endnu mere interessant var det, at den lille dinosaur havde organiske aftryk bevaret. En stor organisk klump i maveregionen, øjet og frem for alt: hårlignende strukturer langs ryggen. Disse strukturer var arrangeret i det, der lignede små bundter af hår.

Forskerne havde ventet på sådan et fossil i årevis. Man har længe vidst at dinosaurer er beslægtet med fugle, faktisk at fugle havde opstået fra dinosaurerne. Måske var de hårlignende bundter de fjer, man havde ledt efter?

Den tyske Urfugl

Archaeopteryx lithographica blev beskrevet fra en række fossiler i slutningen af det 19. århundrede i bayerske kalksten og viste, at der i Juratiden eksisterede dinosaurlignende fugle med velformede fjer.

Man kaldte det en fugl, da den havde fjer og blev kanoniseret til at være den ældst-kendte fugl. Det blev dog heftigt diskuteret dengang og selv frem til vor tid om Archaeopteryx er nærmere beslægtet med dinosaurer eller er opstået fra en anden form for reptil.

De fleste, der kendte godt til dinosaurer, var ikke i tvivl: rovdinosaurer, såsom dromaeosaurer (hvor velopciraptorer indgår) var utroligt sammenlignelige med archaeopteryx, men der var også folk med andre ideer om fugles oprindelse.

Det helt store problem var også, at man ikke kendte til nogle dinosaurer med fjer. Archaeopteryx er jo en fugl og kan ikke hjælpe os med at vise, hvordan overgangen mellem dinosaurer og fugle foregik, hvilket er underligt.

De fleste ville i virkeligheden nok kalde Archaeopteryx for en dinosaur, hvis ikke de kiggede på dens fjer. Der skulle nye fossiler på bordet for at lukke diskussionen og vise den gradvise udvikling af fjer fra det, som kom før flyvefjer.

Landmanden Li's store fund

Den kinesiske landmand Li havde fundet fossilet, der skulle til. Dinosauren i brønden blev kaldt Sinosauropteryx og var en basal eller primitiv form for rovdinosaur (theropod), en coelurosaur.

Disse former er endnu mere primitive blandt dinosaurerne end tyrannosaurerne, ornithomimiderne og dromaeosaurerne i forhold til fuglene. Man kunne nu formode, at fjerlignende strukturer opstod tidligt i dinosaurerne, og at alle de ovennævnte former formodentligt havde fjer.

Dette blev efterfølgende vist med endnu flere fossiler fra Li's område i Nordøstkina af både tyrannosaurer, ornithomimider og dromaeosaurer. Man kunne endda se, hvordan fjer gradvist blev mere komplekse fra de simple hår-lignende strukturer på Sinosauropteryxs ryg.

Caudipteryx, en ornithomimid, havde typiske pinnate fjer, med skaft, stråler og bistråler som danner en membran, som man normalt forbinder med flyvning, men denne form kunne ikke flyve med disse fjer.

I stedet må disse fjer have været udviklet til et andet formål. Endnu tættere på fuglene fandt kineserne små dromaeosaurer, Microraptor, som ser ud til at have kunnet svæve imellem træerne med lange svingfjer fra både arme og ben.

Hvornår opstod fjeren?

Efterhånden vidste man, hvordan fjeren havde udviklet sig fra hårlignende strukturer på kroppen, der primært virkede som isolation.

Jeg har været involveret i en hypotese om, at den pinnate fjer opstod som en opvisningstruktur. Men hvornår opstod den? Omkring slutningen af halvfemserne fandt man også flyveøgler, pterosaurer, med hårlignende strukturer.

Dette var interesant: Flyveøgler er ikke dinosaurer, men en søstergruppe til dinosaurer et skridt længere nede på livets træ imellem dinosaurer og krokodiller. Kunne det betyde, at alle dinosaurer havde fjer?

I hvert fald havde man nu en stribe datapunkter.

Man vidste at en række rovdinosaurer havde fjer, og flyveøglerne havde hårlignende strukturer. Kunne det betyde, at alle dinosaurerne herimellem var lodne?

En fortumlet papegøjenæbs dinosaur på tur

I begyndelsen af det nye årtusind var et fossil på en fortumlet rejse rundt i verden. Det blev smuglet ud af Kina af en fossilhandler, som ville sælge det for store summer.

Det var nemlig en psittacosaur, en papegøjenæbsdinosaur, der er nært beslægtet med kraveøglerne, ceraptosiderne. Dette er en gruppe, der hører til den anden store gruppe af dinosaurer, ornithischierne.

Det er dem, vi normalt forbinder med de store planteædende dinosaurer udover sauropoderne, de langhalsede dinosaurer, som er nærmere beslægtet med theropoderne.

Fossilet var helt ekstraordinært, det havde hudaftryk bevaret over hele kroppen endda med farvetegninger. På halen er der nogle lange tussejavere, en række skaftformede strukturer.

Det viste at også disse dinosaurer havde udvækster på kroppen, som sandsynligvis er forgængeren til de moderne fjer.

Fossilet rejste rundt i Europa på ladet af en lille lastbil, men ingen ville røre fossilet, da det var ulovligt og burde afleveres tilbage til Kina. Det endte dog på Senckenberg Museet i Frankfurt, hvor det nu er i deres udstilling.

Sidenhen er der fundet endnu et fossil, som bliver kaldt Tianyulong. Dette var også en ornithischie med mere hårlignende aftryk. Der er mere og mere, der tyder på, at alle dinosaurer havde hår eller fjer.

Dette er ikke så underligt, når man tager det til efterretning, at man i mange år har formodet, at dinosaurer og flyveøgler var varmblodige.

Pattedyr og fugle er de eneste moderne varmblodede dyr, og de isolerer sig. Det ville ikke give mening at ligne et krybdyr, som skal have varme udefra, men at være varmblodet og derved miste al sin kostbare varme til omgivelserne ved være nøgen.

Fjerens oprindelse stikker dybere

Man kender til en del store dinosaurer, som ikke er theropoder (rovdinosaurerne, der er nærmest beslægtet med fuglene) med hudaftryk, såsom ceratopsier og andenæbsøgler.

Disse har meget tyk og skællet hud, men det kunne let være opstået sekundært, da mange store pattedyr også er nøgne, såsom næsehorn og elefanter. Når dyr lever i varme omgivelser og er meget store med et lille relativt overfladeareal, producerer de så meget varme, at de ikke har brug for hår.

Det samme kan formodes om de store dinosaurer, men deres unger havde måske isolerende hår, indtil de blev store nok.

Dette er der dog noget evidens for ikke var tilfældet, i hvert fald hos sauropoderne, hvor man ikke kender til hår- eller fjeraftryk: man kender til sauropodæg med fostre indeni og med hudaftryk, som er helt og aldeles skællet.

Der er mere og mere, der tyder på, at alle dinosaurer havde isolerende hudstrukturer, som primitivt ligner fibre eller hår, men som formodentlig er forgængeren for fjer og derfor homologe strukturer. Det betyder en hel del i forhold til, hvordan vi forestiller os at dinosaurerne så ud.

Tyrannosaurus rex havde helt sikkert fjer, mange af de små planteædende dinosaurer var lodne, ligesom flyveøglerne også var iklædt en dunet pels. Steven Spielberg kunne roligt lave en ny film om dinosaurerne, som ville være mærkbart anderledes end hans første film.

Spørgsmålet er, om personen der ville blive spist af Tyrannosaurus rex i den nye film ville flække af grin, inden personen blev spist af en 7 meter høj tingest, der mest af alt lignede og opførte sig som en kalkun.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.