»It’s a freakin' amazing discovery!«
Den brasilianske palæontolog Alexander Kellner er tydeligvis begejstret, da Videnskab.dk ringer ham op.
Han har sammen med kinesiske kolleger netop gjort en stor opdagelse: Over 200 flyveøgle-æg i en stor klump. Opdagelsen besvarer en masse spørgsmål om de forhistoriske dyrs levevis. Blandt andet at de levede i kolonier og plejede deres unger.
Før har man kun fundet ganske få flyveøgleæg – omkring ti. Så en bunke på over 200 er fuldstændig unikt.
Æggene er fra flyveøglen Hamipterus tianshanensis, som Alexander Kellner var med til at beskrive for første gang i 2014.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Science.
\ Historien kort
- Palæontologer har fundet over 200 flyveøgle-æg forstenet det samme sted.
- Ud fra fundet kan forskerne konkludere to ting om flyveøglernes adfærd:
- Flyveøglerne har levet i kolonier, og de har passet og fodret deres unger.
Flere æg med fostre i
Ud over mængden af æg, der i sig selv var specielt, var der en anden kæmpe gevinst i fundet. Flere af æggene indeholdt rester af fostre.
Med CT-skanninger kunne forskerne analysere de uudklækkede unger. På flere af dem kunne de se, at selvom ungerne var meget tæt på at blive udklækkede, så var de ikke færdigudviklede nok til at kunne klare sig selv.
Blandt andet var deres led ikke vokset helt sammen endnu. De kunne gå rundt, men de kunne sandsynligvis ikke flyve. Ungerne havde heller ikke tænder som de voksne, så de er højst sandsynligt blevet fodret.
Der er altså meget, der tyder på yngelpleje, ligesom man ser det hos mange af vor tids fugle.
Et fantastisk fund
\ De første, der fløj
Flyveøgler, eller pterosaurer, er ikke dinosaurer, men en helt anden gren på stamtræet. Læs mere om det i denne artikel på Videnskab.dk.
Der var flyveøgler fra omkring 225 millioner år siden til 66 millioner år siden, hvor de forsvandt sammen med dinosaurerne og mange andre dyr.
Men hvor nogle dinosaurer overlevede og udviklede sig til de fugle, vi kender i dag, så sluttede flyveøglernes udviklingslinje for 66 millioner år siden. Der er altså ikke nogen moderne dyr, der nedstammer fra flyveøglerne.
Flyveøglerne er ifølge både Alexander Kellner og Bent Lindow særligt interessante, fordi de er den ene af kun tre typer hvirveldyr, der har lært at flyve aktivt. Og sandsynligvis også de første. De andre hvirveldyr, der kan flyve, er fugle og flagermus.
Da forskerne første gang opdagede fossiler af Hamipterus tianshanensis, fandt de omkring 40 dyr, der lå sammen. Forskerne mente derfor, at flyveøglerne levede sammen i kolonier.
Da man nu har fundet så mange æg på samme sted, er den hypotese nu meget stærkere, mener Bent Lindow, palæontolog og samlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum. Han har ikke været en del af undersøgelsen.
»Det er et fantastisk fund, der afklarer fantastisk meget om denne art,« siger Bent Lindow.
Og så er æggene fundet i fire forskellige lag. Det er derfor sket fire forskellige gange, at en masse æg er blevet er begravet samtidig.
»Det tyder på, at flyveøglerne kom tilbage til de samme ynglepladser. Det er første gang vi kan se det,« siger Alexander Kellner.
Æggene er usædvanligt velbevarede
Flyveøgle-æg har en meget tynd – og, da de var nye, meget blød – skal. Derfor forstener de ikke så nemt som de tykke dinosaur-æg. Derfor har man hidtil kun fundet meget få æg fra flyveøgler.
Men disse æg er blevet begravet under de helt rigtige forhold, som har ladet dem forstene.
Geologien omkring æggene tyder ifølge forskerne på et såkaldt højenergi-område. Det vil sige et område, der har været præget af meget naturlig aktivitet som storme og oversvømmelser.
Normalt vil man ikke forvente at finde mange velbevarede fossiler i sådanne områder, men i dette tilfælde, har det skabt ideelle forhold.
Skidt for øglerne, godt for forskerne
Sandsynligvis har flyveøglerne lagt deres æg tæt ved vand. Men nogle gange har der været kraftige storme, som har forårsaget oversvømmelser. Oversvømmelserne har skyllet æggene væk og begravet dem i mudder.
\ Læs mere
Så selvom æggene er skrøbelige, er det netop, fordi de har ligget i disse såkaldte højenergi-områder, at de er blevet bevaret så godt, siger Alexander Kellner.
»Det var jo en frygtelig katastrofe for flyveøglerne, men det er godt for palæontologerne,« siger Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske museum.
Det betyder ifølge Alxander Kellner også, at forskerne nu ved, hvilke typer jordlag, de skal lede efter flere æg i. Og det kan også betyde noget for andre palæontologers arbejde.
»Måske vil andre tage tilbage til tidligere udgravningssteder og kigge på de her højenergi-områder,« siger Alexander Kellner.
Sådan fandt de æggene
\ En gennemsnitlig flyveøgle
Flyveøglerne fandtes i mange forskellige størrelser. Nogle var helt små, andre på størrelse med giraffer.
Ifølge Bent Lindow fra Statens Naturhistoriske Museum er netop denne type flyveøgle meget gennemsnitlig. Hamipterus tianshanensis havde et vingefang på 1½ til 3½ meter.
»Den er ikke exceptionel. Den har en meget gennemsnitlig størrelse, så den kan måske beskrive noget om den gennemsnitlige flyveøgle,« siger han.
Opdagelsen er en blanding af stort held og hårdt intensivt arbejde.
Det begyndte for Alexander Kellner, da han besøgte sin samarbejdspartner, den kinesiske palæontolog Xiaolin Wang, som havde en stor sten, stående under et stykke stof på sit kontor.
»Jeg var ellevild efter at vide, hvad der var under det,« fortæller Alexander Kellner.
Han fik lov at se det og kunne hurtigt identificere en masse knogler i stenen.
»Med så mange knogler må du også kunne finde æg,« sagde Alexander Kellner til Xiaolin Wang.
Så de samlede et hold, som flere gange tog tilbage til det sted, de havde fundet stenen med knoglerne, og ledte efter æg. Og de ledte »aggresivt« efter dem, fortæller Alexander Kellner.
Og det lykkedes.
»Min første tanke var: ’Jeg kan ikke tro det!’« fortæller Alexander Kellner.
»De er så sjældne, så overhovedet at finde dem var virkelig fantastisk.«
Stadig ubesvarede spørgsmål
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om flyveøglernes levevis.
Hvordan var deres reder for eksempel? Hvis de overhovedet brugte reder? De æg, der er blevet fundet, er netop tydeligvis blevet skyllet væk, og ligger derfor ikke, som de var blevet lagt af forældrene.
Alexander Kellner spekulerer i, at de måske gravede deres æg ned i sandet, ligesom mange reptiler gør. Blandt andet krokodilleæg er også bløde, ligesom flyveøglernes æg.
Derfor har han også forhåbninger om at kunne finde velbevarede æg, der kan fortælle, hvordan flyveøglerne ynglede.
»Som du nok kan regne ud, så planlægger vi at tage tilbage. Der er et virkelig fantastisk område,« siger Alexander Kellner.
