Kan man vække en Tyrannosaurus til live igen?
De gjorde det i Jurassic Park – men er det også muligt at genskabe en Tyrannosaurus rex i virkelighedens verden? Spørg Videnskaben undersøger sagen nærmere.
Shutterstock)' >

I 'Jurassic Park' lykkes det forskere at genoplive dinosaurer - men kan det også lade sig gøre i virkeligheden? (Foto: Shutterstock)

I 'Jurassic Park' lykkes det forskere at genoplive dinosaurer - men kan det også lade sig gøre i virkeligheden? (Foto: Shutterstock)

 

Først bogen Jurassic Park fra 1990 og tre år senere Steven Spielbergs film af samme navn har fået mange til at overveje, om det er muligt i praksis at genoplive dinosaurer - også Videnskab.dk's læser Martin Henriksen har undret sig over spørgsmålet. Han har skrevet i en mail til Spørg Videnskaben:

»Sad og genså filmen Jurassic Park og kom til at tænke på, om det egentlig kan lade sig gøre i virkeligheden? Så kort sagt: kan man skabe en Tyrannosaurus rex?«

For mange virker det måske som ren science fiction at kunne klone og genskabe dyr, der for længst er uddøde, men forskere har allerede haft succes med at klone en iberisk stenbuk – en bjergged fra Pyrenæerne, der uddøde i år 2000 – og andre arbejder på at klone en maverugende frø, der uddøde i starten af 1980'erne.

LÆS OGSÅ: Uddøde dyrearter kan bringes til live igen

Forskere kloner en mammut

Senest har forskere kastet sig over at klone en mammut. Og skulle man forsøge sig med at klone en dinosaur, er fremgangsmåden den samme, fortæller Jakob Vinther, der er lektor i makroevolution ved University of Bristol i England.

»Man ville skulle finde dens DNA, og så burde man, ligesom i Jurassic Park, kunne putte dens hele arvemasse ind i en ægcelle fra et dyr, der minder meget om dinosaurerne,« forklarer Jakob Vinther.

Da fuglene er dinosaurernes nærmeste nulevende slægtning, kunne det være fra en stor fugl som eksempelvis en struds.

T. rex'ens DNA er alt for gammelt

Det er dog 'kun' få tusind år siden, at mammutten uddøde, mens dinosaurerne har været forsvundet i mere end 65 millioner år, og netop at finde DNA, der er så gammelt, er den helt store hindring i forhold til at klone for eksempel en Tyrannosaurus rex. DNA'et bliver nemlig nedbrudt over så lang en periode.

»Der er en naturlig grænse for, hvor langt tilbage man kan finde DNA fra – hvis det er over en million år gammelt, kan man ikke foretage sig noget med de små, korte fragmenter, der er tilbage,« forklarer Jakob Vinther.

Hvis vi forestiller os, at DNA'et alligevel kunne holde sig velbevaret så længe, ville det som minimum kræve, at det havde været frosset ned, som det er tilfældet med det mammut-DNA, der bliver brugt i forsøget på at klone fortidskæmpen.

»Men da dinosaurerne levede, fandtes der ikke is på jorden. Dengang var der så varmt, at der var krokodiller og palmetræer på Nordpolen, så derfor er det ikke muligt på samme måde at finde en frossen dinosaur – der har simpelthen ikke været ordentlige forhold til at kunne bevare DNA’et så længe,« fortæller Jakob Vinther.

Kromosomerne skal ligge HELT perfekt

Og selv hvis der skulle ske store teknologiske udviklinger til at håndtere de bittesmå DNA-rester fra en dinosaur, der måtte være, er kloning ikke bare sådan lige at gå til ifølge Jakob Vinther.

»Selvom man med bedre teknologi kan forestille sig, at man kan genskabe en oldgammel DNA-sekvens, er det ikke tilstrækkeligt til at genskabe en dinosaur. DNA'et er nemlig spundet op i kromosomer, som er meget komplekse i deres struktur, og som også skal efterlignes,« siger han.

Der er en naturlig grænse for, hvor langt tilbage man kan finde DNA fra – hvis det er over en million år gammelt, kan man ikke foretage sig noget med de små, korte fragmenter, der er tilbage.

Jakob Vinther

Det har været et problem at få kromosomerne til at ligge på den rigtige måde inde i ægcellerne, også når forskere har forsøgt at klone moderne dyr, og kromosomerne tilsyneladende er blevet genskabt perfekt. Dyret risikerer alligevel eksempelvis at blive født med 'vrangen' udad, hvor alle organerne sidder på ydersiden af kroppen.

»Forstil dig så at tage oldgamle DNA-fragmenter og genskabe kromosomerne – hvilket dyr man mon så får ud af det? Selvfølgelig skal man være varsom med at sige aldrig, men jeg kan ikke forestille mig, hvordan det nogensinde skulle blive muligt. Det virker usandsynligt, fordi alt DNA'et fra dengang vil være så fragmenteret,« konkluderer Jakob Vinther.

Man kan avle sig frem til en kyllinge-dino

Helt dinosaur-fri er vi dog ikke selv i dag. Forskning har vist, at fugle er direkte efterkommere af dinosaurerne. Dermed kan man sige, at de er en form for dinosaur, og at fortidsdyrene i princippet stadig findes.

»Der er masser af anlæg fra dinosaurusserne i fugle, som derfor har mange karaktertræk, vi kan spore tilbage til dem,« siger Jakob Vinther.

At fuglenes forfædre var dinosaurerne, kan man muligvis udnytte til at skabe en form for modificeret, moderne dinosaur.

Hvis man eksempelvis tager et næb fra en kylling, mens den stadig er et foster, og placerer det under samme forhold som fostrene af dyr, der normalt udvikler tænder, vil man se, at næbbet også udvikler tænder.

Man kan også se fugle, der ved en 'fejl' har kløer på deres vinger, som man ved, at nogle dinosaurer havde, og det giver anledning til at tro, at man måske kan modificere en fugl og genskabe flere af karaktertrækkene fra de kendte forfædre.

»På den måde kunne man måske kunne avle sig frem til en kyllinge-dinosaur. Det vil naturligvis aldrig blive en rigtig dinosaur på den måde, de så ud dengang, for det er jo en fugl, men det vil være en fugl, som udtrykker nogle af de karakteristika, som dinosaurerne havde,« fortæller Jakob Vinther.

Vi skal altså ikke regne med at komme til at se de kæmpestore dyr fra Jurassic Park vandre rundt på jorden igen.

Spørg Videnskaben siger tak for svaret til Jakob Vinther. Også tak til vores læser Martin Henriksen,  der modtager en flot, grå T-shirt som tak for spørgsmålet. Har du et spørgsmål, du ønsker, vi skal prøve kræfter med, kan du sende det til sv@videnskab.dk.

Du har også en anden mulighed. Julen nærmer sig, og så er det tid til at finde på gode ideer til gaver til svigerforældrene eller til mandelgaven på selve aftenen. Så er det jo så heldigt, at Videnskab.dk har lavet to bøger, der egner sig perfekt til begge dele med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra hele Spørg Videnskabens levetid:

Hvorfor lugter mine prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.