Sådan finder du dinosaurer i Danmark
I de seneste 15 år er der dukket stadig flere dinosaurtænder, -fodspor og -knoglerester op i Danmark. Her er en guide til, hvordan du selv kan lede efter en dino.

Fossiljæger og palæontolog Jesper Milán, der er Museumsinspektør på Geomuseum Faxe/Østsjællands Museum, viser i denne video, hvordan han selv har fundet spor efter dinosaurer i Danmark. (Video: Geoviden nr. 2, 2020 De danske dinosaurer)

Fossiljæger og palæontolog Jesper Milán, der er Museumsinspektør på Geomuseum Faxe/Østsjællands Museum, viser i denne video, hvordan han selv har fundet spor efter dinosaurer i Danmark. (Video: Geoviden nr. 2, 2020 De danske dinosaurer)

For bare 20 år siden troede de færreste nok, at de kunne finde et dinosaurskelet i den danske natur. Men siden er der fundet mange dino-fossiler i dansk jord.

Vi har stadig til gode at finde et helt, komplet skelet – man har 'kun' fundet små dele, såsom tænder og knoglerester.

Men ingen ved, hvad der egentlig gemmer sig i den danske undergrund.

»Det første fund blev gjort for 15 år siden, og siden er der dukket meget op. Og jo mere man leder, desto mere finder man,« konstaterer palæontolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, Jesper Milán, som selv har deltaget i mange af de danske dino-udgravninger.

Sådan forstener dino-knogler

Når knogler ligger i jorden, kan det ske, at de organiske stoffer i dem langsomt forsvinder, samtidig med at de uorganiske stoffer består.

I de 'huller', hvor de organiske dele før sad, løber der vand ind, og der aflejrer sig mineraler som kalk og kvarts – alt afhængig af kemien i jorden omkring knoglen. Det er ligesom kalk, der sætter sig i vandhanen.

Og når de aflejrede mineraler har hærdet i millioner af år, bliver knoglerne til sidst hårde som sten.

Det meste af Danmark var dækket af vand

Da dinosaurerne levede, var store dele af Danmark dækket af vand. Det betyder, at man de fleste steder ikke kan finde 'rigtige' dinosaurer – altså som dem, man kender fra Jurassic Park-filmene.

Til gengæld kan man finde resterne af andre dyr, der ligner. Nemlig svaneøgler og andre marine krybdyr.

»Du kan finde rester af marine krybdyr i skrivekridtet både ved Stevns Klint, Møns Klint og oppe ved Aalborg, hvor der er fundet en enkelt tand,« fortæller Jesper Milán.

Disse marine krybdyr kan du finde i Danmark

I Danmark kan man gøre sig forhåbninger om at finde:

  • Mosasaurus: Krybdyr, som er beslægtet med varaner og slanger. For 70 millioner år siden begyndte nogle varaner at jage og opholde sig i vandet. Over mange generationer blev varanernes ben til luffer, de blev mere strømlinede, og de fik en hale. Den største mosasurus, man har fundet, er omkring 17 meter lang.
     
  • Svaneøgler (Plesiosaurus): Tænder og knogler fra de to meter lange havkrybdyr er fundet på Bornholm. De har levet mange steder i verden, så Jesper Milán vurderer, at man med tiden også vil finde dem i de danske kalkklinter.
     
  • Hvaløgler (iktyosaurus): De er fundet mange steder i landene omkring Danmark. I det sydlige England er fundet mange, og der er netop dukket et fossil op i Skotland. Derfor bør de også findes i Danmark – og det er kun et spørgsmål om tid, før de vil dukke op, vurderer Jesper Milán.

dinosaur dino Danmark finde undergrunden

Fossiler fra svaneøgler (Plesiosaurus) er fundet flere steder i landet. (Tegning: DiBgd)

    Selvom man skulle tro, at de marine krybdyr er en form for vanddinosaurer, er det slet ikke tilfældet. Biologisk set er der tale om meget forskellige slags dyr:

    Mosasurer nedstammer fra samme gruppe dyr som slanger og varaner. Svaneøglerne og hvaløglerne nedstammer fra atter andre grupper af reptiler. Dinosaurer er derimod i familie med de moderne krokodiller og fugle.

    Rigtige dinoer finder du på Bornholm

    De 'rigtige' dinosaurer skal man tage til Bornholm for at lede efter. Da dinoerne levede, hang øen nemlig sammen med Polen og var en del af landjorden.

    dinosaur dino Danmark finde undergrunden

    Hvaløgle (Ichthyosaurus) er endnu ikke fundet i Danmark - men den bør være her. (Tegning: Heinrich Harder)

    Så på solskinsøen i Østersøen har man allerede nu fundet:

    • En tand, der sandsynligvis stammer fra en sauropod – en af de enorme langhalsede, planteædende dinosaurer.
       
    • Tænder fra dromaeosaurer – eller raptorer, som de bliver kaldt i Jurassic Park.
       
    • Fodspor efter sauropoder, panserøgler og små rovdinoer.

    Guide: Sådan øger du chancen for dino-jackpot

    Det er altså ikke helt lige meget, hvor du leder efter dinosaurusser.

    Hvis du vil øge dine chancer for jackpot betydeligt, skal du lave et grundigt forarbejde, så du ved, hvor du skal grave.

    • Du skal sikre dig, at du leder i de rigtige jordlag. Det kan du gøre ved at se på geologiske kort – altså kort, der viser, hvor der findes jordlag, kalk og klipper, tilbage fra den tid hvor der levede dinosaurer.
       
    • Kortene viser også, om der er tale om gammel havbund, landjord eller kyst. Det allerbedste sted at lede efter dinosaurer er i gamle floddeltaer.

    dinosaur dino Danmark finde undergrunden

    Fossiler fra sauropoder er fundet på Bornholm. (Tegning: DiBgd)

    »Det var et sted, hvor dyrene kom for at drikke, så der var en stor strøm af dyr. Når de døde ved deltaet, var der samtidig stor chance for, at de blev begravet, ved at floden gik over sine bredder og dyngede dem til med sand. Det øgede chancerne for, at knoglerne ikke gik til eller blev spist af andre dyr,« fortæller Jesper Milán.

    • Når man har fundet det rigtige område, skal man begynde at gå rundt og se sig omkring.

    »Man graver ikke bare et tilfældigt hul. Man leder efter knoglerester, der stikker op af jorden. Finder man det, begynder man at grave dér. Eller hvis man leder på en skråning og ser noget, der stikker ud af den, følger man knogleresterne op ad skråningen og graver ned oppefra,« fortæller Jesper Milán.

    Fandt stor dinosaurus i Grønland

    Forstenede dino-knogler kan være både skrøbelige eller meget solide.

    • Er knoglerne solide og velbevarede, kan man grave dem op på stedet. Men er de skrøbelige, tager man hele klippeblokke op, pakker dem ind i gips og sender dem til et laboratorium, hvor konservatorer i ro og mag kan adskille klippe fra knogle.

    Det var, hvad der skete, da Jesper Milán og hans kollegaer i 2012 fandt en fem meter lang dinosaur på Grønland – en såkaldt Plateosaurus. Det var en af de første dinosaurusser. Den levede for omkring 210 millioner år siden, og den er forfader til de mere kendte langhalsede planteædere.

    dinosaur dino Danmark finde undergrunden

    Dromaeosaurer - eller raptorer - lignede fugle langt mere, end man får indtryk af, når man ser filmene om Jurassic Park. De små dinoer er fundet på Bornholm. (Tegning: Emily Willoughby)

    I dag er Plateosaurus-skelettet udstillet på Geocenter Møns Klint, sammen med fossiler fra mosasaurer, der er fundet i Møns Klint.

    »Vi åbnede udstillingen i juni 2013, og den præsenterer ikke kun knoglerne og dyrene, men også den videnskabelige proces, der går forud for, at man finder dem,« fortæller Nadia Rosendal Nielsen, projektleder ved Geocenter Møns Klint.

    »Besøgende får at vide, hvordan man planlægger og gennemfører en ekspedition, der skal lede efter dinosaurer. Det bliver man kun sjældent præsenteret for i udstillinger.«

    Annonce

    Videnskab.dk Podcast

    Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

    Ny video fra Tjek

    Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

    Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

    Ugens videnskabsbillede

    Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

    Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

    Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

    Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

    Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

    Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

    Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

    Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

    Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

    Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

    Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

    Med venlig hilsen

    Videnskab.dk