Man ser det for sig: Den store kunstner i sit atelier omgivet af persiske tæpper, malerpensler, oliemalerier og vinflasker, vinflasker, vinflasker.
Idéen om, at kunstnerisk udfoldelse og alkohol er sammenkoblede, har hængt ved så længe, at det næsten er en kliché. En af vores læsere har hørt, at der blandt de allerstørste komponister var en forkærlighed for de berusende drikke.
»Bach var alkoholiker (om dette er sandt, har redaktionen dog ikke kunnet bekræfte, red.). Og Mozart var bestemt ikke afholdsmand. Slet ikke! Alligevel skabte de musik, som århundreder senere regnes blandt mestrenes mestre. Er der et mønster? Fremmer alkoholen det kunstneriske geni?« spørger vores læser Ib og tilføjer:
»Når man bor i de skønne, sydfranske vin-områder kunne det være interessant at vide, om der er et kritisk niveau for, at alkoholen kan få geniet til at bryde frem.«
Det lyder til, at Ib har en fest i det sydfranske.
Vi hiver fat i en forsker i rusmidler og en hjerneforsker, der også er musiker, for at høre, hvor meget – eller lidt – alkohol, Ib skal drikke, før han kan mærke geniet kilde i baghovedet.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Svært at finde en ædru komponist
Først og fremmest siger Morten Hesse, er der er en »skævhed i udvalget af data. En såkaldt bias:
Manglen på ædru komponister gør det svært at undersøge læserens spørgsmål videnskabeligt, fordi der ingen kontrolgruppe findes.
»Hvis man tager Mozart og hans tid, så har der altså ikke været mange afholdsmænd. Så chancen for, at der skulle være en fantastisk komponist, der var afholdsmand, er meget lille. Der er mange, der har drukket meget i de områder, hvor man har produceret stor musik.«
Morten Hesse er lektor ved Center for Rusmiddelforskning på Psykologisk Institut ved Aarhus BSS. Primært er hans fokus psykiske vanskeligheder, der optræder sammen med misbrug. Men Hesse har fingrene og hjernen nede i alt, hvad der overlapper med rusmiddelbrug i den almene befolkning.
\ Læs mere
Kreative mennesker er ofte mere risikovillige
Der er meget, der tyder på, at særligt kreative mennesker har en forkærlighed for rusen.
»De meget kreative er også dem, der gerne vil tage chancer, opleve noget og stimuleres. Så de opsøger også druk og stoffer. Derfor er der et sammenfald,« ifølge Morten Hesse.
»Man eksperimenterer med rusmidler, ligesom man eksperimenterer med kunst,« siger forskeren.
»Men at drikke gør ikke én til kunstner.«
Så at alkoholen fremmer de kreative evner, det afviser Morten Hesse. Eller sådan vil det i hvert fald være for de fleste.
Snarere går det ifølge Morten Hesse den anden vej: Man er i forvejen kreativ, og det får den kreative til at opsøge rusmidlerne.
En brandert gør dig nok dummere
Morten Hesse kender til en del eksperimenter, som har undersøgt alkoholens indflydelse på kreativiteten, og der er ikke meget, der tyder på, at alkohol hjælper.
Oftest bliver man dårligere til at skrive, male eller spille instrumenter, hvis man gør det i en brandert.
»Det er svært at måle kreativitet, men når man gør, bruger man blandt andet særlige test, hvor man forsøger at se, om forsøgspersoner får mere flyvske idéer og bliver bedre til at tænke uden for de rammer, som er sat for dem,« forklarer Morten Hesse.
Han nævner et studie fra 2017 udgivet i tidsskriftet Consciousness and Cognition.
I studiet serverede forskerne en øl med eller uden alkohol til forsøgsdeltagerne. Mængden af alkohol svarede til, at en voksen mand på 75 kilo drak en halv liter øl – altså ikke en kraftig rus.
- Så testede de forsøgspersonernes evne til at finde en forbindelse mellem tre ord, der normalt ikke er relaterede til hinanden, skriver forskeren.
- Forskerne testede også såkaldt ’divergent’ tænkning. Det er evnen til at finde på nye løsninger på problemer eller nye måder at bruge genstande på.
- Samtidig undersøgte de arbejdshukommelsen – altså evnen til at fastholde fokus.
»Der var en meget svag tendens til, at der i ét af de to mål for kreativ tænkning fandtes en sammenghæng mellem alkohol og højere kreativitet, nemlig at forbinde ellers uforbundne ord. Men der er tale om en svag effekt på én af to mål, og der kan være tale om en tilfældighed,« skriver Morten Hesse.
Men alkoholen kan også skabe en placebo-effekt, hvor man selv tror, man er mere kreativ, end man måske i virkeligheden er. Lidt ligesom hvis man har drukket lidt for meget og så tror, man er i stand til at køre bil.
Men dommen her er hård fra rusmiddelforskeren: »Det er illusorisk. Man oplever selv, at det går bedre. Det gør det sjældent,« siger han tørt.
Charles Bukowski skrev bedst på øl eller rødvin
Den amerikanske forfatter og notoriske alkoholiker Charles Bukowski havde en strategi for, hvordan han skulle drikke, når han skrev: Helst øl og vin. Med whiskey går man alt for hurtigt i brædderne, forklarede han i et interview.
»Det er ikke umuligt at lave en god, kreativ præstation, når man har drukket,« medgiver Morten Hesse.
»Der er nogle, der er tilvænnede, så de godt kan fortsætte med at lære at skrive eller skrive godt, selvom de er påvirkede. Men der ikke meget, der tyder på, at de gør det bedre, fordi rusmidlet er der.«
Alkohol påvirker hjernens ‘bremse-system’
Alkohol aktiverer det såkaldte GABA-system, et bremsesystem i hjernen. Man bliver træt og sløv. Men har man forventninger til, at alkoholen skal gøre én livlig og munter, har den netop den effekt, siger Morten Hesse.
»Trykker man på bremsen i et område, frigører det bremsen i et andet. Så kan man få et højere, sammenlagt aktivitetsniveau.«
Det betyder, at man for eksempel holder sig længere vågen, end man ellers kan. Måske helt til den lyse morgen.
Men den samlede mængde ressourcer, man har til rådighed, inden man træder på bremsen, bliver betydeligt mindre, end når hjernen kører frit. Uden alkoholen, siger Morten Hesse.
»Har man en masse grundlæggende ressourcer til rådighed i hjernen, kan det kompensere for bremseeffekten. Bukowski kunne skrive fantastiske ting, fordi han har fantastiske idéer og greb om skriveprocessen.«
»En musiker, der er vant til at indtage enorme mængder alkohol, kan spille ufatteligt meget bedre, end jeg ville kunne spille på et instrument, fordi han eller hun er så meget mere talentfuld,« siger forskeren.
