Ekstremt velbevaret dinosaur vidner om uhyggelig fortid
Usædvanligt velbevarede rester af en 110 millioner år gammel dinosaur er dukket op i Canada. Der er tale om ny art, som ifølge forskere vidner om en uhyggelig virkelighed på dinosaurernes tid.

»Spektakulært,« »uhyggelig« og »overraskende.«

Sådan lyder et udpluk af de tillægsord, som forskere bruger til at beskrive fossilet efter en 110 millioner år gammel dinosaur, der er blevet fundet i Canada.

Den 5,5 meter lange dinosaur er en hidtil ukendt art, viser et nyt studie, som giver arten navnet Borealopelta markmitchelli.

»Det særlige ved dinosauren er, at den er stor og pansret, men alligevel kan vi se, at den har været et byttedyr. Det vidner om, at den har levet i en tid med nogle afsindigt uhyggelige rovdyr. Meget mere uhyggelige end nutidens rovdyr,« siger danske Jakob Vinther, som er seniorforsker ved University of Bristol i England og en af forfatterne bag det nye studie af dinosauren.

(Se billeder af den velbevarede dinosaur i galleriet ovenfor)

Bedst bevarede dinofund i årtier

Den nyopdagede dinosaur var planteæder og tilhørte dinosaur-familien nodosaurer. Den var fuldt pansret med horn ned ad ryggen, og forskerne har beregnet, at den i sin tid vejede omkring 1.300 kilo.

Ny dino

Fossilet efter den 110 millioner år gamle dinosaur er blevet beskrevet i seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Dinosauren er en såkaldt nodosaur – en familie af planteædende dinosaurer fra Jura og Kridttiden.

I studiet skriver forskerne, at der er tale om både en ny art og en ny slægt af nodosaurer.

De giver arten navnet Borealopelta markmitchelli

Dinoen er opkaldt til ære for museumsarbejder Mark Mitchell fra Canada, som har brugt mere end 7.000 timer på forsigtigt at grave dinosauren fri fra klipperne omkring den.

Kilde: Current Biology

Ifølge dinosaurekspert Stephen Brusatte, som ikke har været en del af det nye studie, udgør Borealopelta markmitchelli en »fantastisk mulighed« for at studere dinosaurernes liv.

»Den nye dinosaur er et af de mest spektakulære, smukt bevarede skeletter, der er blevet opdaget i de sidste par årtier. Næsten alle knoglerne er der sammen med noget af det bløde væv, som dækkede knoglerne, mens dinosauren var i live. Det er meget sjældent, at en dinosaur er bevaret på denne måde,« siger Stephen Brusatte, som forsker i dinosaurer ved University of Edinburgh i Skotland.

Da dinoens knogler for nyligt blev udstillet på Royal Tyrrell Museum i Alberta, Canada vakte det da også stor opsigt på grund af fossilernes usædvanligt gode bevaringstilstand. 

Har bevaret sin kulør

Det nye studie bidrager yderligere til begejstringen for Borealopelta markmitchelli. Blandt andet fordi forskerne har været i stand til at finde bevarede pigmenter – farvekorn – i dinosaurens hud og panser.

»Vores kemiske analyser viser, at den har været rødbrun i kulør.«

»Men vi kan se, at den har været lysere på undersiden end på oversiden. Det kalder man modskygge, og det er en måde at kamuflere sig på, som vi kender fra mange af nutidens dyrearter. Tag for eksempel en hjort, et egern eller en pingvin. De er alle lysere på undersiden, fordi det gør dem sværere at se for rovdyr,« forklarer Jakob Vinther, som er en af verdens førende forskere, når det gælder om at finde bevarede farvepigmenter i fossiler fra fortidens dyr.

»Det er helt velkendt, at mange dyr har udviklet modskygge, fordi det er en evolutionær fordel for dem. Når dyrene er sværere at se, er der lavere chance for, at de bliver spist, og dermed kan de videreføre deres gener,« tilføjer han.

nodosaur Borealopelta markmitchelli dinosaur bedst bevarede

De nye analyser tyder på, at dinosauren var et byttedyr. Borealopelta markmitchelli  er derfor »et af de mest konkrete beviser for, at der fandtes rovdyr, som var i stand til at nedkæmpe kæmpestore, tykt armerede planteædere,« siger Jakob Vinther. (Illustration: Royal Tyrrell Museum of Palaeontology)

Konkret bevis for glubske rovdyr

Netop modskyggen – altså dinosaurens lyse underside og mørke overside – er ifølge Stephen Brusatte det mest overraskende ved den nyopdagede dinosaur, fordi de kamuflerende farver viser, at den var et byttedyr.

»Det er utroligt, fordi denne dinosaur vejede over et ton, og vi ser ikke så store dyr med modskygge i nutidens dyreverden. Det fortæller os, at de kødædende dinosaurer, som åd denne nye dinosaur, formentlig var meget glubske,« fortæller Stephen Brusatte til Videnskab.dk.

Den nyopdagede dinosaur ramler således ned i en større debat om, hvor farlige de kødædende dinosaurer egentlig var.

For nyligt konkluderede et studie, at den nok mest berømte rovdinosaur – Tyrannosaurus rex – var lidt af en sløv padde, der højst kunne løbe 20 kilomter i timen. Andre forskere har sågar anslået, at T. Rex kun kunne løbe 4,5 kilometer i timen, og at mennesker dermed nemt ville kunne løbe fra det store rovdyr.

Derfor kamuflerer modskygge

Modskygge – på engelsk countershade – er kendt blandt en række dyr og betyder, at de har en lys underside og en mørkere overside.

Modskyggen kamuflerer dyret og gør det dermed sværere for rovdyr at opdage dyret.

Modskygge kamuflerer, fordi vi normalt bruger skygger til at identificere tredimensionelle objekter.

På et dyr uden modskygge vil der typisk være skygge på dyrets underside og dermed vil undersiden fremtræde mørkere.

Det giver en tredimensionel effekt – ligesom når der tegnes skygger på et tegnet portræt – som betyder, at rovdyrets øjne nemmere kan opfange dyret.

Men på et dyr med modskygge vil pelsen på undersiden være lys – det vil modsvare skyggen og dermed kamuflere dyret ved at få det til at fremtræde mindre tredimensionelt.

Evolutionært set er teorien, at modskygge er blevet udviklet ved 'naturlig udvælgelse', fordi mindre godt kamuflerede dyr bliver spist først. De bedst kamuflerede dyr har derimod større chance for at overleve og videreføre deres gener.

Kilde: Jakob Vinther

»Selvom Tyrannosaurus rex populært er kendt som super farlig, er der faktisk meget debat blandt forskere om, hvor uhyggelige de egentlig var. Nogle mener, at de var så langsomme, at de måske bare var ådselædere.«

»Der peger vores fund i en anden retning. Fordi vores dinosaur er kamufleret, har vi et af de mest konkrete beviser for, at der i hvert fald fandtes rovdyr, som var i stand til at nedkæmpe kæmpestore, tykt armerede planteædere,« siger Jakob Vinther.

Han forklarer, at man kan se på Borealopelta markmitchelli, at den var en planteæder på udformningen af dens tænder og krop, ligesom forskerne også har fundet planterester i maven på den.

Fundet ved et tilfælde

Den velbevarede dinosaur blev fundet ved et tilfælde i 2011. Under arbejde ved Suncor Millennium Minen i Alberta, Canada, opdagede en minearbejder noget usædvanligt ved nogle klippeformationer.

Han tilkaldte det lokale museum, og de blev hurtigt klar over, at klipperne indeholdt en dinosaur.

Stedet, hvor Borealopelta markmitchelli blev fundet, er i dag tjæresand, som befinder sig på jordoverfladen, men på dinosaurernes tid var det havbund.

Hvordan den landlevende dinosaur havnede på bunden af havet, ved forskerne ikke – måske døde den på land og blev skyllet med en flod ud i havet, eller måske svømmede den ved et uheld selv ud på det åbne hav, spekulerer Jakob Vinther. 

»Det, vi kan se, er i hvert fald, at den blev skyllet ud i havet og sank til bunds med ryggen nedad. Så den lå på hovedet og sank ret hurtigt ned i mudderet. Vi kan se, at den var intakt, da den sank derned, for alle bløddele var til stede, da den blev begravet,« forklarer Jakob Vinther.

Dinoen 'slog en kæmpe prut'

I tiden efter, at dinosauren var blevet begravet i havbundsmudderet, begyndte gasser og væsker i dyrets mave at ophobe sig, og til sidst blev de frigivet – ligesom strandede hvaler, der rådner og eksploderer.

Borealopelta markmitchelli nodosaur dinosaur bedst bevarede

Sådan mener forskerne, at Borealopelta markmitchelli så ud, da den var i live. Modskyggen i dens farver vidner om, at den trods sit armerede og store ydre havde fjender. »Det illustrerer, hvor farlig Kridttidens rovdyr må have været,« udtaler hovedforfatteren på det nye studie, Caleb Brown. (Illustration: Royal Tyrrell Museum of Palaeontology)

»Vi kan se på sedimenterne omkring dyret, præcist hvor dens gasser og væsker røg ud. Det skete omkring hoften, hvor dyrets kloak sad. Det blev presset ud i sedimenterne som en fontæne,« siger Jakob Vinther.

Med andre ord blev dinosauren tømt for sine gasser og væsker via åbningen i rumpen – som en kæmpestor prut fyldt med indhold fra maven.

»Det er meget sjældent, at vi kan få så detaljerede informationer om, hvordan en dinosaur døde og gik til,« påpeger Jakob Vinther.

Derfor er dinoen velbevaret

Men hvorfor er alle disse informationer egentlig blevet gemt og bevaret hos lige netop Borealopelta markmitchelli?

Ifølge Jakob Vinther er der to årsager:

  1. Havbunden, hvor dinosauren sank ned, var blødt mudder, som fuldstændig omsluttede dyret. Det intakte dyr blev altså hurtigt begravet, og i mudderet var der ikke noget ilt. Det betød, at dyret gik meget langsomt i forrådnelse. Samtidig blev dets pigmenter (farvekorn) bevaret, fordi pigmenter er meget modstandsdygtige, når der ikke er noget ilt til at blege dem væk.
  2. Rundt omkring dinosauren blev der dannet mineraler – et fænomen kendt som konkretion. »Det betød, at dinosauren blev indkapslet af mineraler. Der blev nærmest dannet en sarkofag omkring den,« forklarer Jakob Vinther.

Til sammen har det betydet, at dyret i dag – 110 millioner efter sin død – kan give os et særdeles godt indblik i sit eget liv og sin samtid. Eller som hovedforfatteren på det nye studie, Caleb Brown, formulerer det i en pressemeddelelse:

»Den vil gå over i videnskabshistorien som en af de smukkeste og bedst bevarede dinosaurer – dinosaurernes Mona Lisa,« siger Caleb Brown, som er forsker ved the Royal Tyrrell Museum i Canada.

nodosaur Borealopelta markmitchelli dinosaur bedst bevarede

Figuren giver et overblik over, hvilke dele af dinosauren som forskerne har fundet. (Illustration: Current Biology)

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud