Lus fundet på dinosaurfjer i 100 millioner år gammel ravklump
lus_dinosaur fjer

Her ses den: Den luselignende fyr, som har irriteret en dinosaur engang. (Foto: Taiping Gao)

Her ses den: Den luselignende fyr, som har irriteret en dinosaur engang. (Foto: Taiping Gao)

Kilde: 
12 december 2019

Lus er plageånden i børnehaven og alle forældres mareridt. Den kløende hovedbund har dog ikke kun plaget børn, men faktisk været en plage i millioner af år.

For fundet af en 100 millioner år gammel ravklump med en dinosaurfjer i viser, at lus også elskede de fjerklædte dinosaurer, som uddøde for 66 millioner år siden, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: Ekstremt velbevaret dinosaur vidner om uhyggelig fortid

Et internationalt forskerhold af palæontologer har udgravet en ravklump fra jorden i Myanmar, hvor de fandt, at dinosaurfjeren havde selskab af flere luselignende insekter.

»Baseret ud fra vores studier af fossile lopper, troede vi, at de lus, som vi kiggede efter, var større end nutidens lus, men de viste sig at være meget små,« siger gæsteprofessor og medforfatter på studiet Chungkun Shih fra Capital Normal University i Kina til The Guardian.

LÆS OGSÅ: Utrolig animation viser, hvordan dinosaurerne strejfede omkring på den anden side af Mælkevejen

Det er første gang, at snyltere er fundet i fjer fra den tid.

»Det er et ekstremt velbevaret fund med fantastisk fine detaljer, og gid det var mig, der havde fundet den ravklump, hvor luselignende væsener er taget på fersk gerning, mens de tygger sig igennem en dinosaurfjer«, siger palæontolog og museumsinspektør Jesper Milan fra Geomuseum Faxe til Politiken.

Dyr med pels har altid været plaget af lus. Og der har længe været mistanke om, at dinosaurer også havde lus, men der har indtil nu aldrig været et konkret bevis.

LÆS OGSÅ: Verdens største dinosaurus får T. rex til at ligne en dværg

»Ravklumpen er et vindue ind til en fjern fortid, hvor vi for første gang får et direkte bevis på, at de fjerklædte rovdinosaurer som for eksempel velociraptor eller medlemmer af tyrannosaurus-familien var plagede af lus,« udtaler den danske palæontolog Jesper Milan.

»Den nye viden skal vi huske at have med, når vi rekonstruerer dinosaurernes hverdagsliv i dag. For nu ved vi, at de har brugt meget tid på at komme af med de irriterende kryb ved at nusse fjerene, rense deres fjerdragt og måske støvbade,« siger han.

LÆS OGSÅ: Kan man vække en Tyrannosaurus til live igen?

LÆS OGSÅ: Flåter med dino-blod fanget i 100 millioner år gammelt rav

tb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.