Der er bred videnskabelig enighed om, at dinosaurerne uddøde mange millioner år, før de første mennesker så dagens lys.
Men i USA har det ikke forhindret den religiøst funderede kreationismebevægelse i at promovere ideen om, at de tidlige mennesker spiste brontosaurusbøffer i Nordamerika for bare få årtusinder siden.
I årtier har kreationisterne hævdet, at et flere tusinde år gammelt amerikansk hulemaleri forestiller en flyveøgle, der dermed skulle have levet på samme tid som sin forhistoriske maler.
Nu har et internationalt forskerhold fra blandt andet Office of Archeological Studies i New Mexico, USA, taget kampen op mod mytedannelsen.
Ved hjælp af moderne teknik har de gendannet hulemalerierne, som de så ud, inden vind og vejr i løbet af årtusinderne udvaskede motivet til ugenkendelighed. Det skriver sciencemag.org.
Resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet Antiquity, viser tydeligt, at det nutidige omrids af en 'flyveøgle' intet har at gøre med hulemaleriets oprindelige motiv.
»Det er ærgerligt, at videnskaben hele tiden skal tage disse kampe. Men da maleriet fortsat bliver brugt til at promovere uvidenskabelige verdensbilleder, blev det nødvendigt at demonstrere med absolut klarhed, at disse ideer simpelthen er forkerte,« siger ph.d. i antropologi David Whitley, der er en af Nordamerikas førende eksperter inden for stenkunst, til sciencemag.org.
Tilmeld dig Videnskab.dk's daglige, gratis nyhedsbrev - her.
Fandt et 'bevinget monster'
Hulemalerierne blev opdaget allerede i 1928 i Utahs Black Dragon Canyon af en amatørentusiast i stenkunst og menes at være omkring 2.000-4.000 år gamle.
Kontroversen omkring det famøse motiv startede dog først i 1940'erne, da en mand ved navn John Simonsen tegnede omridset af et 'bevinget monster' rundt om et af hulemaleriets motiver med et stykke kridt. I 1979 vurderede den amerikanske geolog Francis Barnes tilmed, at omridset mindede stærkt om en flyveøgle, hvis videnskabelige navn er 'pterosaurus'.
LÆS OGSÅ: Forskere: Kreationisme på fremmarch i Europa
Oven på denne udtalelse brugte kreationister i USA i løbet af 1990'erne i stigende grad hulemaleriet som bevis for, at mennesker og flyveøgler havde levet side om side i Nordamerika for få årtusinder siden.
I løbet af de seneste år har nogle kreationister endda ment, at de kunne identificere arten som den største kendte pterosaur, Quetzalcoatlus northropi, der havde et vingefang på mere end 10 meter.
Kridtstreger var vandalisme
Efter en digital restaurering kunne forskerne dog se, at hulemaleriets 'flyveøgle' oprindeligt bestod af fem forskellige figurer, hvis farver med tiden var løbet sammen. Resultatet skyder selvfølgelig kreationisternes ideer i sænk, men kom for de fleste forskere ikke som nogen overraskelse.
»Det er det sidste søm i kisten for pterosarus-ideen,« siger professor emeritus Marvin Rowe fra Texas A&M University til sciencemag.org.
Samtidig beklager forskerne, at John Simonsen i sin tid overhovedet brugte kridt til at optegne det, som han selv mente var et monster med vinger. Teknikken var tidligere udbredt, men er nu gjort ulovlig, da den kan skade og udviske de oprindelige billeder.
»Det var tydeligt for enhver professionel arkæolog, at ved at kridte et omrids op omkring motiverne, hvilket ærlig talt er en form for vandalisme, havde han komplet misforstået panelet,« fortæller David Whitley.
Brugte moderne billedbehandlingsteknik
Forskerne anvendte en moderne teknologi kaldet 'røntgenfluorescens' til at skanne de oldgamle hulemalerier i Black Dragon Canyon. Ved hjælp af denne teknik kunne de måle jernindholdet i den røde maling af jernoxid.
Det gav en tydelig aftegning af, nøjagtigt hvor malingen oprindeligt havde siddet i det forhistoriske kunstværk.
Samtidig brugte forskerne et moderne billedbehandlingsprogram ved navn DStretch, der forbedrer og gør de oprindelige pigmenter i stenkunst skarpere for det blotte øje.
»Fordelen ved begge teknikker er, at de fjerner en stor del af subjektiviteten i at beskrive, hvad det er, du ser på,« forklarer Marvin Rowe.
Han tvivler dog selv på, at de nye resultater kan rykke ved troen hos de ældre kreationister, der ikke lader sig rokke af fakta.
»Men en ung, tvivlende person begynder måske at kigge på dataene,« tilføjer Marvin Rowe.
