På et hjørne af Botanisk Have i det indre København udspiller sig en scene, der kunne ligne noget fra en Indiana Jones-film. 

En ladning af tonstunge trækasser med teksten ‘FRAGILE’ gelejdes ind gennem en døråbning til Statens Naturhistoriske Museum af et hold flyttemænd, mens personalet nervøst ser til.

Kasserne er fyldt med over hundrede millioner år gamle knogler, der skal samles til fem af de dinosaurskeletter, der bliver en del af museets nye udstilling Dinosaurernes konge. 

Selvom den 12 meter lange T-rex, Tristan Otto, nok bliver showets hovedperson, så er de fire andre af udstillingens dinosaurer mere interessante, af den årsag at de aldrig er blevet udstillet før.

»Der er tale om en verdenspremiere. Alle fossilerne her er lånt ud af private samlere fra Canada og USA, og de har aldrig før været udstillet,« fortæller museumsdirektør og professor i evolutionshistorie på Københavns Universitet, Peter C. Kjærgaard.

Videnskab.dk har besøgt Statens Naturhistoriske Museum, inden udstillingen åbner 19. juni, for at se museets konservator Abdi Hedayat samle dinosaurerne.

Dinosaurer er forvoksede fugle

Der skal ikke bedrives forskning på de udstillede dino-skeletter, men udstillingen er alligevel en god anledning til at se lidt nærmere på dino-forskningen.

Hvis du har fulgt lidt med, vil du vide, at vores forestilling om dinosaurer har ændret sig ret grundlæggende de seneste 10 til 20 år. Jesper Milán, museumsinspektør, palæontolog og forsker ved Geomuseum Faxe, fortæller:

»Siden begyndelsen af 1800-tallet har man set dinosaurer som forvoksede firben, og det billede går hele vejen op til Jurassic Park-filmene, der kommer i 1990’erne,« fortæller han.

Ordet dinosaur kommer også af det græske ‘deinos’ for ‘frygtelig’ og ‘sauros’, der betyder ‘firben’ eller ‘øgle’.

Men i forbindelse med en dinosaur-udgravning i Kina i år 2000 fandt man en fjer, som man tog med sig hjem til laboratoriet, og siden da har dinosaur-forskningen ikke været den samme.

»I dag ved vi, at dinosaurerne er lige så tæt beslægtede med fugle, som mennesker er med primater. Overgangen mellem de to er fuldstændigt flydende,« fortæller Jesper Milán.

»Tidligere havde man bare gravet knoglerne fri og slet ikke kigget efter resterne af fjer. I dag ved vi, at langt de fleste dinosaurer havde fjer, og det er kun ét af de fuglelignende træk. Alle Dinosaurer havde ønskeben, og næsten alle dinosaurer havde udhulede luftsække ligesom fugle,« påpeger Jesper Milán. 

LÆS OGSÅ: Havde alle dinosaurer fjer?

Mere fugl end øgle. Tegning af, hvordan en ung Deinonychus kunne have set ud. (Tegning: John Conway /  CC BY 3.0)

Drømmejobbet

Da Abdi Hedayat, klædt i hvid kittel og kondisko, viser rundt i museets lokaler, hvor dino-udstillingen skal finde sted, stopper han også op i et rum med et par udstoppede fugle.

»En af pointerne i udstillingen er også at formidle den nye forståelse af dinosaurer, vi har fået i dag. At de jo bare er en form for meget tidlige og forvoksede fugle,« siger han. 

Abdi Hedayat er 44 år og ‘knoglesamler’ på 20. år. Han har samlet alt fra mus til hvaler, der er hans speciale, men aldrig dinosaurer - ikke før nu.

»Personligt mener jeg, at det er det absolut største, man kan opnå som konservator. Det er drømmejobbet,« fortæller han. Oprigtigheden er ikke til at tage fejl af, den barnlige glæde stråler ud af ham. Han griner igen og igen.  

»Jeg vil slet ikke hjem,« udbryder han, mens han stiller sig foran dagens puslespil: En Deinonychus, et frygtindgydende rovdyr, der hærgede dinosaurernes verden i den tidlige kridttid for mellem 120-110 millioner år siden. 

Begejstringen står i kontrast til den stenrolige tilgang, som Abdi Hedayat har, da han endelig pakker de millioner år gamle knogler ud af de forseglede papkasser, der hver især indeholder en forskellig del af Deinonychus. 

»De har været søde her,« siger han og viser, at afsenderne har tapet et billede fast, der fortæller, at der ligger et højre og venstre lårben i kassen. »Det er virkeligt forskelligt, hvordan de forskellige dinosaurer er kommet og med hvilke instrukser.«

Abdi Hedayat skærer kassen fri med en hobbykniv, fjerner det syrefrie silkepapir og det helt specielle tyvek-papir, som man også bruger til dyrebare malerier. Med begge hænder løfter han forsigtigt et 120 millioner år gammelt lårben op af kassen. 

»Det her er et af de originale. Det kan man helt tydeligt se og mærke. Den er meget tungere og mere porrøs,« siger han.

'Unboxing'. Abdi Hedayat har ikke set knoglerne, før han åbner dem på museet. Han ved heller ikke, om det er originaler eller kopier, når han åbner dem. (Foto: Kristian Højgaard Nielsen)

»Det er jo hverken matematik eller fysik«

Det hører til sjældenhederne, at man finder et helt komplet dinosaurfossil. De fleste udstillede skeletter er enten stykket sammen af forskellige fossiler, der tilhører den samme art, og som oftest er hullerne i skelettet fyldt ud med kunstige knogler modelleret efter knoglerne hos en nært beslægtet art.

»Når man finder sådan et skelet, ligger knoglerne jo spredt i hundredvis af stumper og stykker, og de kan ligge meget langt fra hinanden, ligesom de kan være helt kvaste og ødelagte. Mange tror, man bare stiller dem op, men der er enormt meget forarbejde,« forklarer Abdi Hedayat, der har været med til at udgrave dinosaurer i USA.

Jesper Milàn, der især har gravet efter dinosaurer i Nordamerika og Grønland, tilføjer:

»Når dyr dør i naturen, bliver de som regel hurtigt spist af andre dyr, deres knogler bliver spredt, og resterne rådner væk. Det er faktisk uhyre sjældent, at et dyr dør et sted hvor det har chance for at blive til et godt fossil,« siger han og fortsætter:

»Så det, man ikke ser, er, hvor utrolig lidt vi egentlig ved om de fleste af dinosaurer. Mange af de største og mest ikoniske er ikke engang kendt fra et helt skelet.« 

LÆS OGSÅ: Sådan finder du dinosaurer i Danmark

Det giver nogle åbenlyse udfordringer for forskningen. Skeletterne er sammen med forstenede fodspor så godt som de eneste kilder, man har til rådighed, når man skal rekonstruere en dinosaur. 

Derfor skal man også gå til udstillinger og tegninger af dinosaurer med et åbent og kritisk sind, påpeger Jesper Milán:

»Det er jo hverken matematik eller fysik. Det kan sagtens være, at der bliver gjort nogle fund om nogle år, der vender op og ned på de ting, vi ved nu. Det diskuteres for eksempel, hvorvidt de planteædende næsehornsøgler havde kinder og læber. Hvis den ikke havde haft det, kan det godt se ud, som om maden er løbet ud af siden på munden af dem når de tyggede.«

Når det er sagt, så er der dog nogle ting, man har ret godt styr på efterhånden. Størrelsesforholdene er for eksempel meget præcise, og det er viden om muskelmassen også, fordi man kan sammenligne dinosaurerne med moderne dyr. Farverne er man også begyndt at få et indtryk af.

»Men vi kan jo ikke vide, om der er en dinosaur, der har haft en blød pukkel på ryggen som en kamel. Det ville man ikke kunne se på baggrund af fossilerne,« tilføjer Jesper Milán.

LÆS OGSÅ: Kæmpestudie: Samtlige dinosaurforskere har taget fejl i 130 år

Giver sig selv

Abdi Hedayat betragter lårbenet i et par sekunder. Så går han hen til stålstativet, Deinonychus-skelettet skal hvile på til udstillingen. 

Han har aldrig samlet en Deinonychus før, men det giver sig selv, siger han.

»Det er jo helt vildt og specielt, fordi det er en slags tidsmaskiner, man står med. Så det er ret angstprovokerende, når de er så gamle. Men man går til dem som alle andre skeletter -  hvaler, søkøer, krokodiller, mus,« fortæller Abdi Hedayat. 

»Det er jo også det, der er fascinerende,« siger han, mens han sætter sig på hug foran stativet, »at skeletter bare skeletter. De har alle et lårben, ligesom vi har, og det skal passe med et kugleled.« 

»Sådan.« Han lægger lårbenet på stativet, så det hviler frit. »Skelettet giver en meget håndgribelig fortælling om evolutionen. Alle vertebrater (hvirveldyr, red.) er grundlæggende ens. Men på knoglerne kan man så se, hvordan evolutionen har taget helt forskellige retninger.« 

Deinonychus er et glimrende eksempel på dette, fortæller Abdi Hedayat:

»I mange år troede man, at dinosaurer var sådan nogle gumpetunge, dumme øgler. Men det var faktisk, da en fyr ved navn John Ostrom undersøgte Deinonychus engang i 1960’erne, at den fortælling blev skrevet om.« 

»Det her er et højtspecialiseret rovdyr, der har gennemgået 10 millioner års evolution. De store kattedyr som løver og tiger har haft mellem 5 til 3 millioner år. Jeg er ikke i tvivl om, at den her ville nakke en leopard fuldstændig,« fortæller Abdi Hedayat, inden han overgiver sig til et grin.

Lårben møder underben. Hos alle hvirveldyr vil de to benknogler passer sammen. På den måde er alle skeletter ens, siger Abdi Hedayat. (Foto: Kristian Højgaard Nielsen)

Dinosaur-forskning giver vigtig viden om økosystemer

Når den første bølge af begejstring har lagt sig, kan man jo prøve at vække sin indre kyniker: Det er en bunke knogler fra et dyr, som vi aldrig nogensinde har kendt eller kommer til at kende. Hvad skal det lige bruges til? 

»Det er vigtigt, at vi forsker i alt fortidigt liv. Ikke kun dinosaurer, selvom det er dem, der bruges flest penge på,« siger Jesper Milán.

»Det er enormt vigtigt, at vi forstår, hvordan gamle økosystemer har hængt sammen i tidligere liv, hvor klimaet og miljøet var helt anderledes. Jo mere viden, vi har om, hvordan dyr og planter har tilpasset, og udviklet sig i samspil med de omskiftelige fortidige miljøer, jo bedre kan vi forudsige følgerne af fremtidige ændringer i miljøet« uddyber han.

Dinosaur-forskningen skal altså ses i en større sammenhæng og i lyset af den globale opvarmning, klimakrisen og den usikre fremtid, planeten går i møde. Det er nemlig væsentligt at vide, hvordan dyregrupper virker i samspil med Jorden. 

»Det viser sig, at det er de store specialiserede dyr, der er hårdest ramt, når miljøet ændrer sig hurtigt. Små dyr som mus og rotter formerer sig hurtigt og kan nærmest spise alt, vil hurtigt kunne tilpasse sig ændringer i miljøet, mens meget specialiserede dyr som eksempelvis en pandabjørn, der kun spiser bambus, jo har meget dårlige kår, hvis miljøet omkring den ændrer sig« forklarer Jesper Milàn.

»Det kan man også se med mange af dinosaurerne; at det var de store og meget specialiserede dyr, der døde først i slutningen af kridttiden,« tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Dinosaurerne udviklede sig på rekordtid

Næsten i mål. Med hjælp fra en master-studerende balancerer Abdi Hedayat underkæben af dinosaureren på stålstativet. (Foto: Kristian Højgaard Nielsen)

Skal vi ikke gøre det hele igen?

»Det er jo ret sjovt,« siger Abdi Hedayat, mens han pakker endnu en kasse op, »hvis det havde været Mona Lisa, vi skulle udstille, havde man sendt et helt team fra Paris, og jeg havde aldrig fået lov at røre den. Du havde slet ikke fået lov til at være her.«

»Det her er noget helt andet. Nogle af knoglerne er endda kommet med en lille tube lim, så de er beredt på, at det godt kan gå galt. Jeg tror, at det har at gøre med, at de allerede har ligget i jorden.«

Hele skelettet er nu så godt som samlet: Fra nakkehvirvlerne og brystkassen, der minder om en hvals, til hofteskålene, lårben, underben, de drabelige fødder med en klo på størrelse med en dolk, de små haleknogler, der sidder fast med magneter.

Han mangler kun kraniet, som han tager ud til sidst, så stativet ikke får overbalance. Igen fjerner han det syrefri papir, løsner en sløjfe og løfter underkæben op i begge hænder, som var det den hellige gral.

»Det er vildt, der er én original tand tilbage,« siger Abdi Hedayat. Han har ikke set knoglerne før. Hver pakke er som en julegave for den lykkelige konservator. 

Han lader underkæben hvile på stålstativet. Bukker sig ned og løfter andægtigt overkæben og resten af kraniet ud af kassen og balancerer den på den sidste bøjle i stativet. 

»Det var det. Det er lidt sørgmodigt, at det her var den sidste af de mindre dinoer. Jeg har lyst til at skille dem ad og samle dem alle sammen igen.« Han griner.

Udstillingen ‘Dinosaurernes konge’ åbner 2. april 2020 og løber frem til 28. marts 2021 på Statens Naturhistoriske Museum.

Læg mærke til den runde ring omkring øget i kraniet. Det er endnu en lighed, som dinosaureren har med fugle. (Foto: Kristian Højgaard Nielsen)

LÆS OGSÅ: Verdens største dinosaurus får T. rex til at ligne en dværg

LÆS OGSÅ: Dinosaurerne havde samme gangart som nulevende fugle