Dinosaurerne var allerede ved at uddø, da meteoren ramte

For 65 millioner år siden udryddede en enorm meteor Jordens frygtindgydende herskere, dinosaurerne, og banede vejen for pattedyrenes æra.

Fra at være terroriseret til et usselt, natligt liv i skjul som små insektædende gnavere sprang vores forfædre frem fra støvet og indtog på rekordtid tomrummet efter dinosaurerne.

Jordens nye herskere blev så at sige tronsat ved et himmelsk mirakel.

Nogenlunde sådan har forskere de seneste årtier tegnet et af naturhistoriens vigtigste skillepunkter.

Men nu viser et hold britiske forskere, at dødsklokkerne længe havde ringet over dinosaurerne, og at vores forfædre meget vel kan have konspireret for at overtage tronen gennem millioner af år.

»Stik imod, hvad det meste af den senere forskning har vist, var dinosaurerne i tilbagegang i 50 millioner år, før det endelige kosmiske sammenstød udraderede dem,« siger evolutionsbiologen Chris Venditti ved University of Reading, England, som har ledet den nye forskning.

»Det er et rigtig spændende studie, der nu statistisk fastslår, at dinosaurerne var godt i gang med at uddø før det store meteornedslag, der traditionelt har fået æren for udryddelsen,« siger palæontolog og museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, Jesper Milàn, som ikke selv har aktier i studiet.

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Tidligere teori: Måske døde dinoerne af sult

I dag er forskerne enige om, at et enormt meteornedslag i Chicxulub i Mexico udløste den store massedød, som tog livet af de fleste dinosaurlinjer (undtaget fuglenes forfædre) for cirka 65 millioner år siden.

Men inden forskerne opdagede det store krater i Mexico, og meteorteorien blev bredt accepteret, lød forklaringen i stedet, at dinosaurernes død var en pinefuld, langtrukken affære, hvor de så at sige sultede til døde, i takt med at en ny type vegetation vandt frem.

De store planteædende dinosaurer var nemlig højt specialiserede til at æde gruppen af planter kaldet nøgenfrøede. Det er nåletræer og den slags svært fordøjelige grøntsager, som kræver et specialiseret fordøjelsessystem.

Så da de dækfrøede planter (græsser, løvtræer og blomstrende planter) begyndte at indtage Jordens bakker og dale mange millioner år før meteornedslaget, fik dinosaurerne - om ikke ondt i maven - så dog vanskeligere og vanskeligere ved at finde føde.

Teorien var, at dinosaurerne simpelthen ikke kunne nå at omstille deres kostvaner i samme tempo, som de nye planter vandt frem, og det endte katastrofalt, både for vegetarerne og rovdinosaurerne, som levede af planteædernes kød.

Forskerne har undersøgt dinosaurernes familiestamtræer

Selv om forskerne i dag er enige om, at meteornedslaget udløste den store massedød, har der fortsat været debat, om dinosaurerne herskede i magt og vælde frem til en pludselig død, eller om de længe havde været på vej mod graven.

»Det er vigtigt, fordi det siger noget om, hvilke muligheder andre dyr har haft for tilpasse sig - først og fremmest pattedyrene,« siger Chris Venditti.

Sammen med kolleger valgte han at angribe spørgsmålet ved at gå tilbage og måle tilstanden af dinosaurernes økosystem over hele deres ’regeringstid’ fra den sene triastid over grænsen til juratiden for 201 millioner år siden og frem til kridttidens slutning for 65 millioner år siden.

Specifikt har de kombineret de nye statistiske metoder med familiestamtræer til at måle forskellen i, hvor hurtigt nye dinosaur-grene er opstået, og hvor hurtigt grene forsvandt og uddøde.

Man kan sige, at der for hver gren i et stamtræ er en chance for, at nye, små kviste begynder at spire, og ved at sammenholde antallet af nye kviste over tid med antal grene, der uddør, har forskerne fået et mål for, om dinosaurerne var i stand til at erstatte de arter, der forsvandt, med nye, friske arter.

Hvis der forsvandt flere, end der blev skabt, ville dinosaurerne have haft problemer.

Dinosaurernes økosystem var i krise

»Vi finder, at balancen tipper op mod 50 millioner år, inden dinosaurerne uddør, så det begynder at gå ned ad bakke,« siger Chris Venditti.

»De var ikke i stand til at erstatte de uddøde arter gennem 50 millioner år, og så kom meteorslaget og gav dem det sidste nådesstød.«

Analysen hænger selvfølgelig på de fossiler, man faktisk har fundet, hvilket kun er lille brøkdel af de dinosaur, der levede. Så forskerne kan ikke garantere, at det ville påvirke analysen, hvis man pludselig fandt 1.000 helt nye fossiler.

Men Venditti forklarer, at de har prøvet at tage højde for, at der formentlig er skævheder i fossilfundene, f.eks. fordi nogle dele af verden er langt bedre udgravet end andre, eller nogle dinosaurlinjer er hyppigere repræsenteret blandt fossilerne.

»Men selv når vi indarbejder alle den slags faktorer, får vi det samme billede,« siger Chris Venditti.

Resultatet understøtter fremherskende teori

Analysen overbeviser Jesper Milàn.

»Nu ser vi entydigt, at der gradvist bliver færre og færre slægter og arter op imod grænsen, og at de til gengæld bliver meget talrige. Det er et typisk tegn på et økosystem, der er i krise, at det bliver domineret af få, men talrige arter,« siger Jesper Milàn.

»Det understøtter også den nu fremherskende opfattelse indenfor palæontologien, at den store massedød ved slutningen af kridttiden var et sammenspil af mange omstændigheder, hvor meteornedslaget kun var en lille brik i slutningen af en længerevarende økologisk krise på Jorden.«

Pattedyrene var allerede ved at overtage Jorden

Hvad der udløste dinosaurernes tilbagetog, er fortsat ukendt, men forskerne peger på, at flere faktorer kan spille ind, f.eks. ændringer i havniveau, opbrud af kontinentalpladerne, øget vulkansk aktivitet og økologiske faktorer.

»Pattedyrene kan måske endda selv have drevet dinosaurerne mod udryddelse,« siger Chris Venditti.

»Vi kan ikke vise det endnu, men måske begyndte pattedyrene at udkonkurrere dinosaurerne og selv blomstre op ved at indtage nye nicher.«

Han peger på, at pattedyrene måske ikke bare som hidtil antaget eksploderede i nye linjer, efter dinosaurerne forsvandt, men at forskningen de seneste år peger på, at pattedyrene blomstrede op tidligere end meteornedslaget.

»Hvis dinosaurerne var i tilbagegang gennem 50 millioner år, betyder det, at der har været rum - plads i økosystemet - til andre dyregrupper, og det har været pattedyrenes mulighed,« siger Chris Venditti.

»Pattedyrene var forberedt til at tage over, da dinosaurerne endelig blev udraderet af meteornedslaget.«

Salat åbnede vejen for pattedyrene

Selv om der ikke er hårde beviser, peger Venditti på den gamle teori om de nye, blomstrende, dækfrøede planters fremmarch. De blev hjulpet af bier, insekter og måske også af pattedyrene selv og forvandlede planetens dystre, mørkegrønne tæppe til nye lyse nuancer af grønt, for første gang også spættet med farvestrålende blomster.

De nye planter var ernæringsmæssigt meget forskellige fra de gamle, nøgenfrøede planter, og teorien er, at dette startede et evolutionært kapløb om at blive bedst til at udnytte den nye kost.

Faktisk ser forskerne tegn på den udvikling blandt nogle små grupper dinosaurer. Her ser man forandringer i tyggeapparatet - tænder og kæber - som kan skyldes, at de har skiftet den gamle kost ud med de nye planter.

»Måske var pattedyrene bare bedre til at udnytte planterne end dinosaurerne,« siger Chris Venditti og peger på, at de fleste pattedyr i dino-tiden var generalister og derfor hurtigt kunne specialisere sig og indtage nye, økologiske nicher, når de opstod.

En huskekage til nutiden?

Historien kan endda være en løftet pegefinger for os i dag, hvor Jorden igen ser ud til at være midt i en økologisk krise.

Mange forskere mener, at vi er i gang med Jordens sjette store massedød, hvor menneskets påvirkning af kloden med de globale klimaforandringer, forsuring af verdenshavene, afskovning osv. koster tusindvis af arter livet.

LÆS OGSÅ: Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt

»Det, vi ser, er, at et gradvist fald i antal arter gør andre grupper sårbare for massedød, så det betyder, at et stort miljøslag vil gøre disse grupper af pattedyr endnu mere sårbare for at uddø,« siger Chris Venditti.

»Så, ja fundet kan endda have implikationer for os i dag.«