Dinosaurer var måske varmblodede
Debatten om, hvor vidt dinosaurer var varmblodede, er ikke ny, men det er målemetoden, som et amerikansk forskerhold har brugt. Resultaterne overrasker.

Sauropoder er en fællesbetegnelse for nogle af de store, langhalsede dinosaurer. Nogle af arterne, der er inkluderet i betegnelsen, er Brachiosaurus og Camarasaurus. (Illustration: Killdevil via Wikimedia)

Sauropoder er en fællesbetegnelse for nogle af de store, langhalsede dinosaurer. Nogle af arterne, der er inkluderet i betegnelsen, er Brachiosaurus og Camarasaurus. (Illustration: Killdevil via Wikimedia)

 

Dinosaurer var ikke koldblodede som nutidens krybdyr, men varmblodede som mennesker.

Det viser et nyt amerikansk studie, der er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift Science.

Forskerne har testet tænder fra to arter af kæmpedinosaurerne ’sauropoder’ for isotoperne kulstof-13 og ilt-18.

Forekomsten af sammenklumpning i tænderne siger noget om, hvor varmt der har været i dinosaurernes kroppe.

Der har tidligere været mange forsøg på at påvise, at dinosaurer var enten kold- eller varmblodede. Det fortæller Mette Elstrup Steeman, der er ph.d. og overinspektør ved Museum Sønderjylland.

»Der har gennem tiderne været brugt adskillige metoder på forskellige dinosaurgrupper til at finde ud af, om de opretholdt en høj kropstemperatur eller ej,« fortæller Mette Elstrup Steeman. 

»Grunden til, at denne artikel når Science, er, at der bruges en ny metode, der tilsyneladende er mindre usikker og har en mindre fejl-margin,« forklarer hun.

Dinoer var koldere, end de burde

Fundene fra den amerikanske undersøgelse lader til at understøtte en hypotese om, at dinosaurer ikke er koldblodede som nutidens krybdyr og øgler.

Resultaterne er interessante, fordi de finder, at de langhalsede sauropoder havde en lavere kropstemperatur, end hvad modelanalyser har vist, at de burde have haft

Mette Elstrup Steeman

Formentlig blev dinosaurerne holdt lune alene af den varme, som deres metabolisme producerede. Den teori kaldes ’gigantotermi’.

Men vælger man et tilslutte sig teorien, er der noget i det nye studie, der ikke stemmer. De gigantiske sauropoder burde i så fald have en højere kropstemperatur, end studiet finder.

»Resultaterne er interessante, fordi de finder, at de langhalsede sauropoder havde en lavere kropstemperatur, end hvad modelanalyser har vist, at de burde have haft,« forklarer Mette Elstrup Steeman.

»Det er velkendt, at store dyr som elefanter har større problemer med at komme af med overskydende varme, end de har med at varme sig op. Det skyldes, at deres overflade er forholdsmæssigt mindre end deres kropsmasse.«

Må have haft afkølingssystem

Dinosaurerne må altså have haft nogle afkølingssystemer, for ellers bør deres kropstemperatur have været højere – over 40 grader celsius, siger de amerikanske forskere.

»Disse nye temperaturestimater på sauropoder tyder derfor på, at de voksne dyr har brugt en form for afkølingsmekanisme,« fortæller Mette Elstrup Steeman, og når dermed samme konklusion som forskerne. De foreslår, at dinosaurerne må have haft enten fysiske eller adfærdsmæssige metoder til at nedkøle sig.

Forskerne bag studiet, anført af Robert Eagle fra Caltech University, håber, at de kan fortsætte med at lære mere om dinosaurerne og deres metabolisme ved at se på henholdsvis dværgudgaver og unge udgaver af sauropoderne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.