Optimisme efter dyster klimarapport: Ser bedre ud end for 10 år siden
Vi er stadig langt fra Paris-aftalens mål, men det absolutte skrækscenarie kan næsten aflyses.
Klimarapport fremtiden positiv scenarier forudsige grønne løsninger

Klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen er enig i, at fremtiden for klimaet ser bedre ud end for 10 år siden. Vi ved mere om klimaet nu, grønnere energikilder er blevet mere udbredte, og så er der vilje til handling, pointerer han. (Foto: Shutterstock)

Klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen er enig i, at fremtiden for klimaet ser bedre ud end for 10 år siden. Vi ved mere om klimaet nu, grønnere energikilder er blevet mere udbredte, og så er der vilje til handling, pointerer han. (Foto: Shutterstock)

Den knap 4.000 sider lange klimarapport fra FN’s klimapanel, IPCC er fyldt med nedslående budskaber, men den giver også anledning til en afdæmpet form for optimisme. 

Det mener klimaforsker Zeke Hausfather, der er tilknyttet University of California i USA og det internationale klimaforskningscenter The Breakthrough Institute. 

Zeke Hausfather har i kølvandet på den næsten 4.000 sider lange rapport skrevet en analyse, hvori han peger på, at klimaet går en bedre fremtid i møde end for blot 10 år siden.

Analysen er ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og har derfor ikke været gennem en fagfællebedømmelse. Læs hvad det betyder i faktaboksen.  

Derfor er det vigtigt, at videnskaben er udgivet i et tidsskrift

Når forskning er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, er det peer reviewed - det vil sige læst igennem og kvalitetssikret af uafhængige forskere. 

På den måde er du mere sikker på, at forskernes arbejde er solidt og lever op til videnskabelige standarder.

Læs mere i artiklen ‘Tjek, om forskningen er trykt i et videnskabeligt tidsskrift’, som er en del  af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

I det seneste årti er der sket store forbedringer, påpeger Zeke Hausfather.

For ti år siden anlagde Kina et nyt kulkraftværk hver tredje dag. Udledningen af CO2 steg med 3 procent om året, og det var ifølge forskere realistisk, at kloden som følge af klimaforandringerne ville blive mellem 4 og 5 grader varmere i år 2100. 

Nu ser det bedre ud, pointerer Zeke Hausfather, der er en af de mange tusinde forskere, som har bidraget til den nye klimarapport fra FN’s klimapanel:

  • Solenergi er blevet 10 gange billigere siden 2009. 
  • Verden har produceret mere elektricitet med grøn energi end kul i de seneste to år
  • Og brugen af kulkraft har med al sandsynlighed toppet i 2013. 

Dansk klimaforsker: Vigtigt, at vi er optimistiske

»Jamen lige præcis,« udbryder klimaforsker og professor i geofysik ved Niels Bohr Institutet Jens Hesselbjerg Christensen i telefonen som reaktion på Zeke Hausfathers pointer. 

Jens Hesselbjerg Christensen er enig i, at fremtiden for klimaet ser bedre ud nu end for 10 år siden. Også selvom det i den nye klimarapport vurderes, at vi vil nå 1,5 graders temperaturstigning allerede i 2030 - 10 år tidligere end tidligere forventet. 

I 2015 indgik 195 af verdens lande Paris-aftalen. Aftalen forpligter landene til at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader - helst under 1,5 grader. 

Samtidig er bæredygtige og grønnere energikilder blevet forfinede og mere udbredte. Endelig ved forskerne i dag mere end nogensinde om, hvordan klimaet opfører sig, end de vidste for 10 år siden.

Jens Hesselbjerg Christensen har været med til at udarbejde den nye klimarapport fra FN. Han opfordrer til at fokusere mere på dens optimistiske budskaber: 

»Personligt synes jeg, at det vigtigere at kommunikere om ‘best case’ scenarierne (hvordan klimaet vil se ud, hvis målene for Paris-aftalen nås, red.). Nu har vi alle hørt om dårligdom og doomsday, og hvor galt det kan gå. Men det er vigtigt at vide, at det rent faktisk nytter at gøre noget,« siger han.

Er skrækscenariet aflyst?

Med den nuværende klimapolitik, som verdens nationer fører, ser Jorden ud til at blive omtrent 3 grader varmere mod slutningen af århundredet. 

Men hvis alle verdens regeringer overholder deres klimaaftaler, vil den globale temperaturstigning måske kunne holde sig på omkring 2,4 grader i 2100, vurderer Zeke Hausfather i sin analyse. 

Begge tal skal dog læses med en usikkerhedsmargin, og du skal passe på med at stirre dig blind på et tal eller et scenarie, da fremtidens klima til syvende og sidst er afhængig af, hvordan verden agerer, hvilket du kan læse mere om i denne artikel på Videnskab.dk.

På baggrund af en lang række studier og klimamodeller har Zeke Hausfather lavet ovenstående graf, der viser, hvor meget varmere kloden i gennemsnit kan blive i 2100, alt efter hvordan verdens regeringer agerer. Den røde cylinder viser de potentielle temperaturstigninger, hvis verdens nationer fortsætter med at bruge fossille brændstoffer og udlede CO2, i samme grad som de har gjort siden industrialiseringen - det vurderes at være meget usandsynligt. Den gule viser, hvordan det vil se ud med den nuværende klimapolitik. Og den blå er forudsigelser for, hvordan det vil se ud, hvis vi når i mål med Paris-aftalen. (Grafik: Zeke Hausfather)

Selv om Zeke Hausfather ser positive tendenser, er han dog ikke jubeloptimist på klimaets vegne: 

»Vi er stadig langt fra, hvad der skal til for at nå Paris-aftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under 2 grader sammenlignet med det førindustrielle niveau. Men det står klart, at en fremtid med meget store udledninger er mindre sandsynlig i dag,« skriver han. 

Det såkaldte worst case-scenarie for fremtidens klima - et scenarie, hvor kloden kan blive helt op til 5-7 grader varmere i 2100 - er altså mere usandsynligt end tidligere. 

Allerede i 2020 opfordrede Zeke Hausfather i en kommentar på Nature, til at droppe de værste forudsigelser om klimaets fremtid.  

Jens Hesselbjerg Christensen, vurderer også, at skrækscenariet er mindre sandsynligt end tidligere. Men intet er dog helt afgjort, advarer han.  

»De værste scenarier er ikke sandsynlige, men de er heller ikke 100 procent aflyst. De er stadig med i klimarapporten som reference for, hvad der kan realiseres, hvis vi slet ikke er griber ind,« forklarer den danske klimaforsker og tilføjer:

»Det er derfor stadig teoretisk muligt, at vi når et ‘worst case’ scenarie. Kina og Brasilien har ikke vendt deres udledning endnu, og i år vil vi sandsynligvis se det højeste CO2-niveau nogensinde.« 

Alligevel gætter Jens Hesselbjerg Christensen på, at de absolutte skrækscenarier, der er med i den nuværende klimarapport, vil udelades i de kommende rapporter - læs mere i bunden af artiklen.

Den hollandske klimaforsker Auke Hoekstra fra Eindhoven University of Technology noterer også på Twitter, at risikoen for 'worst case'-scenariet vurderes til at være lav i den nye klimarapport:

Stadig vigtigt at kommunikere om værste scenarie

Klimaforsker Sebastian Mernild mener dog, at det stadig er vigtigt at fortælle om det værste scenarie, også selv om det er meget usandsynligt. 

»Der er en lavere sandsynlighed for det end så mange andre scenarier, men det er ikke urealistisk,« har Sebastian Mernild, der er klimaprofessor og prorektor på Syddansk Universitet, sagt i en nylig artikel på Videnskab.dk.

»Så hvis jeg var planlægger eller beslutningstager og arbejdede med klimatilpasning, ville jeg personligt hellere arbejde med worst case, velvidende at det er mindre sandsynligt end mange andre scenarier,« fortsatte professoren, der er en af hovedforfatterne bag den seneste store rapport fra FNs Klimapanel. 

I artiklen kan du læse, at klimapanelet helt bevidst har skærpet retorikken i forbindelse med offentliggørelsen af den nye rapport.

Skrækscenarie udfases nok i kommende FN-rapporter

‘Worst case’ scenariet - af forskerne kaldet SSP5-8.5 (se faktaboksen forneden) - er med som 1 af 5 scenarier for fremtiden i den nyeste klimarapport, men det kan være sidste gang, klimapanelet inddrager det.

»Mit bud er, at det scenarie bliver taget ud i næste rapport,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der minder om, at Klimapanelet ikke bruger termer som ‘best’ eller ‘worst’ case scenarier. 

Scenarierne, som Klimapanelet arbejder med, spænder mellem, hvordan klimaet vil se ud, hvis hele verden fortsætter med at holde gang i energien med fossilt brændstof - altså et slags skrækscenarie - og hvordan klimaet vil se ud, hvis alle nationer når i mål med Paris-aftalen.

»SSP5-8.5 vil ikke være relevant længere, hvis vi i løbet af de næste 5 år faktisk ser, at Verden rykker sig på den grønne omstilling,« påpeger Jens Hesselbjerg Christensen. 

Han minder om, at FN’s klimarapport er udarbejdet af verdens klimaforskere til politiske beslutningstagere, så de kan oplyses om, hvad der vil ske, alt efter hvordan de handler på klimakrisen.

Skulle worst case alligevel være et scenarie, som beslutningstagerne gerne ser belyst yderligere, er eksperimenterne allerede udført, og den nødvendige litteratur er behandlet i den nyeste klimarapport. 

Der er med andre ord ikke mere at tilføje, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen. 

FAKTA: SSP5-8.5 - skrækscenariet for klodens fremtid

FN’s Klimapanel regner med 5 scenarier for fremtidens klima. Scenarierne bygger delvist beregninger fra klimamodeller - avancerede matematiske computermodeller, som forskerne bruger til at forudse klimaudviklingen - og socioøkonomiske analyser.

Modellerne kaldes SSP’er - det står for ‘Shared Socioeconomic Pathways’. 

‘Worst case’ scenariet i den nye rapport går under navnet SSP5-8.5.

Det bygger på, hvordan verden har udviklet sig siden industrialiseringen. Verdens udledning af CO2 vil være fordoblet i 2050. Den globale økonomi vokser hurtigt og drevet af fossile brændstoffer og en livsstil, der bygger på et enormt energiforbrug.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce:

Det sker