Råd 2: Tjek, om forskningen er trykt i et videnskabeligt tidsskrift
Når forskning er trykt i et videnskabeligt tidsskrift, kan du som journalist bedre stole på, at resultatet er solidt.
Guide til videnskabsjournalistik forskning journalister artikler peer review nyheder indslag gode råd

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 2 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Denne artikel er målrettet journalister og præsenterer råd nummer 2 ud af 11 gode råd til at dække historier om forskning. (Illustration: Thøger Junker)

Vigtigste pointer

  • Når forskning er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, er det peer reviewed - det vil sige læst igennem og kvalitetssikret af uafhængige forskere. På den måde er du mere sikker på, at forskernes arbejde er solidt og lever op til videnskabelige standarder.
  • Selv peer review og videnskabelige tidsskrifter fjerner dog ikke behovet for, at du som journalist er kritisk over for forskning.
  • Mere og mere forskning udgives dog i såkaldte ‘preprint-servere’, inden studiet har været peer reviewed. Læs preprint-studier med ekstra forbehold - og gør altid opmærksom på, at det er et preprint-studie i din artikel eller udsendelse.

Det er nærliggende at tænke, at hvis en ny rapport stammer fra et universitet, er konklusionerne troværdige og solide. Men det er desværre ingen garanti.

De mest solide studier finder du generelt i de videnskabelige tidsskrifter, hvor forskningsresultater bliver udgivet.

Forskningen, der publiceres i videnskabelige tidsskrifter, er nemlig blevet fagfællebedømt (peer reviewed). Det vil sige læst igennem og kvalitetssikret af uafhængige forskere.

Hvis de uafhængige forskere finder, at et studie er blevet for dårligt udført, vil det blive afvist og ikke udgivet i det videnskabelige tidsskrift.

Den sikkerhed har du ikke med ny viden i rapporter fra interesseorganisationer, offentlige myndigheder, analyseinstitutter eller forskningsagtige pressemeddelelser fra virksomheder eller upublicerede resultater fra forskningsinstitutionerne.

Det allerførste, du som journalist bør gøre, når du præsenteres for ny forskning eller ny viden, er derfor at tjekke, om forskernes arbejde er blevet udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Her er to eksempler, der viser, hvordan det kan gå galt, når medier skriver om forskning, der ikke har været igennem tidsskrifternes kritiske publikations-mølle. Og hvad du kan lære af det.

Sådan finder du ud af, om studiet er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift

Du kender måske mange af de store videnskabelige tidsskrifter som Nature, Science og The Lancet. 

Hvis du sidder med et studie og er i tvivl om, hvorvidt studiet er bragt i et troværdigt videnskabeligt tidsskrift, kan du lede efter tidsskriftet på scimagojr.com.

Vil du tjekke, om du sidder med et såkaldt fup-tidsskrift i hånden, findes der også en god samling af den slags tidsskrifter på lister som beallslist.net.

Kan du stadig ikke greje om, du studiet er bragt i et videnskabeligt tidsskrift, så spørg en relevant forsker til råds.

Drik ALDRIG te på arbejdet? 

»Derfor skal du ALDRIG drikke te på arbejdet,« advarede B.T. i en rubrik fra 2017, der i artiklens indledning underbyggede det overraskende budskab med en vis videnskabelig tyngde: 

»Forskere har undersøgt teposer fra kontorer, og resultatet er skræmmende: De indeholder i gennemsnit 17 gange flere bakterier end... toiletsæder.«

Det viste sig dog, at B.T. havde læst historien i den britiske avis The Independent, der havde opstøvet den hos tabloidmediet The Sun, der på trods af, at det angiveligt var forskere, der stod bag undersøgelsen, ikke havde en videnskabelig henvisning til den. 

Historien var nemlig født ud af en pressemeddelelse fra et rengøringsfirma ved navn Initial, der havde betalt for undersøgelsen. Eksemplet viser, hvorfor det er en god ide at undersøge, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, selvom forskere tilsyneladende står bag. 

Klimarapport uden kød på 

En mere kringlet, men også noget mere alvorlig sag, stammer fra 2019, hvor Aarhus Universitet præsenterede en rapport, der ikke var bragt i et videnskabeligt tidsskrift og dermed ikke var peer reviewed, med et overraskende klima-budskab:  

»Oksekød eller ej?« skrev Aarhus Universitet i pressemeddelelsen om rapporten, der skulle »nuancere klimadebatten« ved at stille spørgsmål ved, hvor klimavenligt det egentlig er at nedsætte sit forbrug af oksekød.

Rapporten, der fik masser af medieomtale, var udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet - og nå ja, betalt af Kvægafgiftsfonden og Landbrug & Fødevarer.

Det er ikke nødvendigvis et problem, at forskning er betalt (læs mere i råd nummer 5 om interessekonflikter), men Dagbladet Information gravede i sagen, og efterhånden stod det klart, at forskernes arbejde var kritisabelt, og at de to betalende interesseorganisationer var lige lovligt involverede i udarbejdelsen af rapporten. 

2. september 2019 - godt en måned efter, den var udgivet - trak Aarhus Universitet rapporten tilbage, da den ikke levede op til universitetets principper for uafhængighed. 

Vær varsom med ministerielle rapporter

En sidste genre, du bør være kritisk overfor, er rapporter bestilt af politikere og ministerier, der udarbejdes af embedsmænd eller konsulenthuse for det offentlige.

Denne type rapporter bygger ofte på videnskabelige metoder, refererer typisk til forskning og præsenteres tit som ny og solid viden på et område. 

Men rapporter bestilt af politikere og ministerier er ikke forskning. De er ikke læst af uafhængige forskere og lever ikke op til videnskabelige standarder. De har et politisk formål og er ikke forskning.

Læs flere gode råd ved at klikke på de blinkende ikoner til venstre i grafikken her. Artiklen fortsætter nedenfor.

Tidsskrifter er ikke et værn mod snyd

Eksemplerne viser, hvorfor det er en god tommelfingerregel at tjekke, om forskning er bragt og peer reviewed i et videnskabeligt tidsskrift.

Desværre er det ikke en fuldstændig skudsikker metode til at finde ud af, om du er ved at kaste dig over en historie om et solidt stykke forskningsarbejde eller ej. Selv om et studie er publiceret, kan der stadig være fejl eller teorier, der senere viser sig ikke at holde stik.

Der findes også mere alvorlige - men heldigvis også mere sjældne - eksempler på forskere, der overlagt snyder. Det er peer review ingen garanti imod.

Hvis et forskerhold eksempelvis lyver om, at de har undersøgt 1.000 mus i et laboratorium, som hjerneforskeren Milena Penkowa påstod i 2003, kan de godt slippe afsted med det. 

Ligesom i enhver anden afkrog af samfundet er der er altså intet værn mod overlagt snyd i forskningsverdenen. Der findes endda deciderede fup-tidsskrifter (såkaldte predatory journals), der mod betaling bringer alt, der bare minder om et stykke videnskabeligt arbejde. På lister såsom Beall’s list finder du en god samling af den slags tidsskrifter.

Selv peer review og videnskabelige tidsskrifter fjerner ikke behovet for, at du som journalist er kritisk over for forskning.

Download guiden i korte versioner

Artiklen er en del af Videnskab.dk's guide med 11 gode råd til journalister. Guiden findes i tre versioner, der alle er gratis:

  • Vores online-artikler med de 11 råd er skrevet i et længere format med mange uddybede og konkrete eksempler.
  • Du kan desuden gratis downloade de 11 råd i et kortere format, i denne PDF-pjece.
  • Eller du kan udskrive dem i denne én-sides tjekliste (A4-side), som du kan printe og have liggende på skrivebordet.

Gør altid opmærksom på preprint

Til sidst skal du være opmærksom på, at det er en stigende trend i videnskaben at udgive studier via såkaldte ‘preprint-servere’, hvilket vil sige, at studier udgives, inden de er blevet peer reviewed. 

Det er der intet fordækt i, og udgivelser på preprint-servere kan være en fordel i forhold til hurtig vidensdeling, da det giver andre forskere mulighed for at kommentere, inden studiet udgives.

Men vær ekstra opmærksom på, at et preprint-studie ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Læs derfor preprint-studier med ekstra forbehold - og gør altid opmærksom på, at det er et preprint-studie i din artikel eller udsendelse.

I mere end fire ud af ti tilfælde glemmer store amerikanske medier at oplyse, om et coronastudie er blevet peer-reviewed eller ej, viser en analyse fra Science.

Om vores 11 råd

Denne artikel er målrettet journalister og er en del af Videnskab.dk’s guide ‘11 gode råd til journalister: Undgå de værste brølere i nyheder om forskning'.

Guiden er baseret på vores erfaringer på Videnskab.dk og input fra en række forskere og formidlere. 

Videnskab.dk har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med at udvikle og formidle viden om videnskabsjournalistik fra Den Fynske Bladfond.

Fondens formål er at støtte den fri presse i Danmark og herunder at sikre størst mulig økonomisk og redaktionel uafhængighed for medierne for derigennem at garantere en fri meningsudveksling i demokratiets ånd – uafhængig af private og offentlige interesser.

Skriv til os

Vores råd i guiden er ikke hugget i sten, men giver blot generelle retningslinjer og tommelfingerregler.

Hvis du har ideer eller forslag til, hvordan vores guide – eller vores journalistik på Videnskab.dk – kan forbedres, vil vi altid gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller er du måske interesseret i at få Videnskab.dk ud at holde et oplæg om videnskabsjournalistik, er du også meget velkommen til at hive fat i os

Du kan skrive til os på redaktion@videnskab.dk

Guiden er udarbejdet af

Lise Brix, Ditte Svane-Knudsen, Anne Ringgaard, Thomas Hoffmann, Frederik Guy Hoff Sonne og Marie Barse

Redaktionelt ansvar: Jonas Salomonsen, Vibeke Hjortlund

Illustrationer: Thøger Junker   

Copyright og udgiver: Videnskab.dk

Tak for hjælp, input og feedback til

Claus Emmeche (lektor, KU), Eske Willerslev (professor, KU), Felix Riede (professor, AU), Gunver Lystbæk Vestergaard (ph.d. i videnskabsjournalistik), Jesper Lesager Christensen (journaliststuderende), Karin Frei (professor, Nationalmuseet), Kresten Roland Johansen (underviser i videnskabsjournalistik, DMJX), Kristian Hvidtfelt Nielsen (lektor, AU), Lasse Laustsen (lektor, AU) Mads Faurschou Knudsen (lektor, AU),  Maja Horst (professor, DTU), Mikkel Gerken (professor, SDU), Oluf Danielsen (ekstern lektor, RUC), Peter Hyldgård (formand, Danske Videnskabsjournalister), Simon Taarnskov Aabech (journaliststuderende), Søren Kjørup (filosof, emeritus, RUC), Andreas Søndergaard Petersen (journalist ved TjekDet) samt journaliststuderende ved RUC og DMJX.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.