»Øjenåbner«: Antibiotikaresistens opstod i naturen for 200 år siden
Antibiotikaresistens opstår ikke kun, når mennesker overforbruger antibiotika, afslører fund af MRSA i pindsvin. Du skal dog ikke frygte det lille dyr i din have, lyder det.
Pindsvin, MRSA, mecC-MRSA, smitte, Danmark, forskning

Ny opdagelse af antibiotikaresistens i pindsvin i Danmark og andre lande understreger, at vi skal tænke naturen ind i forebyggelse af dødsensfarlige sygdomme, der kan hærge globalt, mener forskere. (Foto: Pia B. Hansen)

Ny opdagelse af antibiotikaresistens i pindsvin i Danmark og andre lande understreger, at vi skal tænke naturen ind i forebyggelse af dødsensfarlige sygdomme, der kan hærge globalt, mener forskere. (Foto: Pia B. Hansen)

Det er ikke kun vores overforbrug af medicin, der har drevet bakterier til at blive resistente over for behandling af infektioner med penicillin og andre typer antibiotika.

Faktisk er antibiotikaresistens oprindeligt opstået helt naturligt blandt vilde dyr i blandt andet Danmark. Det afslører et stort, danskledet studie, der netop er offentliggjort i det velansete tidsskrift Nature.

Forskellige typer MRSA

MRSA står for methicillin-resistente Staphylococcus aureus-bakterier.

Methicillin er et antibiotikum.

Resistensen skyldes ét af to gener: mecA eller mecC, som gennem tiden er blevet overført til stafylokokkerne af en anden bakterieart.

Langt de fleste smittetilfælde med MRSA skyldes genet mecA. Smitten spreder sig blandt andet via grise og skaber godt 3.500 danske smittetilfælde om året.

Det nye studie fokuserer i stedet på genet mecC, som er fundet i bakterier på pindsvin. Det er årsag til 20-30 danske MRSA-smittetilfælde om året.

Kilde: SSI/studiet i Nature

Forskerne viser gennem DNA-analyser af bakterier fra pindsvin fra en række lande, at den antibiotikaresistente ’superbakterie’ MRSA har eksisteret på huden af pindsvin så langt tilbage som i starten af 1800-tallet.

»Man har altid undret sig over, hvordan resistente bakterier kunne opstå hurtigt, efter man har brugt et nyt antibiotikum. Vores studie viser, at der i forvejen er resistente bakterier til stede i naturen, som kan overføres til mennesker,« siger studiets førsteforfatter, seniorforsker Jesper Larsen fra Statens Serum Institut (SSI), til Videnskab.dk.

»Det er en stor øjenåbner, som underminerer vores opfattelse af, at MRSA opstod i mennesker på grund af vores brug af antibiotika. Det her kræver, at vi nytænker, hvordan resistens kan opstå,« mener Jesper Larsen.

Det har ellers været en udbredt fortælling, at de resistente bakterier er opstået, fordi mennesket siden 1960’erne har haft et kæmpeforbrug af antibiotika for at holde stafylokok-bakterier væk fra os selv og vores husdyr. 

Det nye studie indikerer, at overforbrug af antibiotika har i stedet forstærket og sat turbo på resistens, der allerede eksisterede.

Antibiotikaresistens er ifølge WHO én af de største trusler mod folkesundheden, som i 2050 sandsynligvis vil slå 10 millioner mennesker ihjel om året.

Det er langt flere tabte menneskeliv, end corona-pandemien har på samvittigheden.

Mennesker og pindsvin i Jylland fik samme bakterie

Antibiotika er gennem milliarder af år blevet skabt naturligt af svampe og bakterier i naturen.

Derfor giver det fin mening, at andre mikroorganismer som eksempelvis bakterier på pindsvins hud har udviklet antibiotikaresistens for at overleve, bemærker lektor Thomas Tørring, der har set på studiet for Videnskab.dk.

Det mest imponerende ved det nye studie er, at det meget troværdigt skitserer, hvordan antibiotikaresistens ser ud til at bevæge sig fra vilde dyr over i mennesker, mener Thomas Tørring.

Pindsvin, MRSA, mecC-MRSA, smitte, spredning, antibiotikaresistens, forskning

MRSA kan i varianten mecC-MRSA spredes fra pindsvin til mennesker enten direkte eller via husdyr. (Illustration: Jesper Larsen, SSI)

Det kan for eksempel ske ved, at en hund snuser til et pindsvin med MRSA på sig og derefter slikker sin ejer i hovedet.

Det kan også være, at en ko kommer i kontakt med et pindsvin på marken og derfra giver smitten med den resistente stafylokok-bakterie MRSA videre til mennesker.

»Det er for eksempel enormt spændende, at forskerholdet kan vise, at pindsvin i Jylland har samme stammer af stafylokok-bakterier som mennesker, der får infektioner i Jylland – og at de er anderledes end dem, man ser i pindsvin og mennesker på Sjælland.«

»At antibiotikaresistente infektioner ser ud til også at komme fra dyrene omkring os i naturen og ikke bare fra svin og køer, som vi giver antibiotika, er rigtig interessant. Det er vi simpelthen nødt til at tænke over, når vi i fremtiden vil bekæmpe antibiotikaresistens,« siger Thomas Tørring, lektor på Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

Flere sygdomme, når vi æder os ind på naturen

Thomas Tørring gør opmærksom på, at vi mange gange før har set sygdomme vandre fra dyr til mennesker. Han nævner i flæng borrelia fra flåter, rabies fra hunde – og corona, der formentlig startede i en flagermus.

»At sælge flagermus på et marked i Kina virker lidt pudsigt og fjernt fra os. Men når vi kan se, at de søde dyr i haven også kan skabe sygdomme, kommer det tættere på.«

»Vi mennesker æder os ind på naturen og lever måske tættere på vilde dyr, end vi har gjort før, og så skal vi altså have i baghovedet, at antibiotikaresistens mange steder kan ligge som et naturligt reservoir, vi kan komme i kontakt med,« siger Thomas Tørring.

Medforfatter til studiet, professor Mark Holmes fra University of Cambridge spæder til:
 
»Vilde dyr, husdyr og mennesker er indbyrdes forbundne. Vi er del af det samme økosystem. Det er umuligt at forstå udviklingen af antibiotikaresistens, hvis ikke vi kigger på hele systemet,« siger Mark Holmes, professor på University of Cambridges institut for veterinærmedicin, i en pressemeddelelse.

Forskere: Frygt ikke pindsvin!

Et enigt hold forskere bag det nye studie understreger, at den nye opdagelse virkelig ikke skal gøre dig bange for pindsvin.

  1. For det første er det ganske få danskere, der bliver smittet med MRSA fra et pindsvin. Jesper Larsen fra Statens Serum Institut melder, at tallet nok ligger på 20-30 om året.
  2. For det andet kan du undgå smitte direkte fra pindsvinet ved at tænke på god hygiejne.

Vask altid hænder, efter du har rørt ved det lille dyr – ligesom du bør gøre med alle mulige andre vilde dyr, der alle kan bære på bakterier, parasitter, svampe og virusser.

»Det her er nyt for os, men pindsvinene har jo båret rundt på bakterierne i 200 år uden at skabe kæmpeepidemier med MRSA blandt mennesker,« konstaterer pindsvineforsker og medforfatter til studiet Sophie Lund Rasmussen over for Videnskab.dk.

Sophie Lund Rasmussen, pindsvin, MRSA, forskning, Aalborg Universitet, Nature

Pindsvin gør rigtigt meget godt, konstaterer Sophie Lund Rasmussen: Ud over at være »meganuttede« og lette at komme tætte på, spiser de dræbersnegle, insekter og døde dyr. »Jeg plejer at kalde pindsvin for naturens skraldemænd,« siger forskeren. (Foto: Pia Burmøller Hansen)

»Det er vigtigt for mig som pindsvineforsker at understrege, at det er vildt interessant, at det her sker i pindsvin, og at de er ubevidste værter for MRSA – men der er ikke noget at frygte som menneske.«

»Man skal bare holde en god hygiejne, når man fodrer pindsvin i haven, og lade være med at nusse dem. De er alligevel vilde dyr, som bliver stressede af menneskelig kontakt,« siger Sophie Lund Rasmussen, ph.d. og pindsvineforsker ved Wildlife Conservation Research Unit (WildCRU), Oxford Universitet.

Hun er også affilieret forsker ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet.

MRSA opdaget ved et tilfælde

Sophie Lund Rasmussen lagde uforvarende grunden til det nye studie, da hun som del af sit ph.d.-projekt i 2016 indsamlede næsten 700 pindsvin med hjælp fra frivillige over hele Danmark; en historie, du måske er stødt på i en tidligere artikel på Forskerzonen på Videnskab.dk.

Mange pindsvin har mecC-MRSA

I det nye studie havde 61 procent af de vilde pindsvin mecC-MRSA.

Man har ikke tal på forekomsten blandt vilde dyr generelt. Men til sammenligning viser tal fra Danmark, at mecC-MRSA forekommer i 1-4% af danske husdyr.

Kilde: Sophie Lund Rasmussen og Anders Rhod Larsen

Forskeren ville finde ud af, hvorfor pindsvin mon er i tilbagegang i en række lande – og fandt med hjælp fra forskere ved Statens Serum Institut ud af, at mange af de danske pindsvin gemte på MRSA i snuderne.

»Jeg sagde til de andre, ’vi kan da ikke bare stoppe her!’ Vi må finde ud af, hvorfor lige præcis pindsvin af alle vilde arter i den danske natur har MRSA!«

Studie fra 1964 blev en øjenåbner

Jesper Larsen var enig.

Sammen med sin kollega på Serum-instituttet, sektionsleder Anders Rhod Larsen, begyndte han at se nærmere på litteraturen for at finde ud af, hvad andre forskere havde fundet frem til før.

De faldt over et studie bragt i Nature i 1964, hvor forskere fra New Zealand beretter om en svamp, der giver ringorm i pindsvin.

Forskerne beskriver i artiklen fra 1964, at når de dyrkede svampen ved siden af stafylokok-bakterier, kunne bakterierne ikke vokse. Det lod til, at svampen udskilte et penicillin-lignende stof, der holdt bakterierne nede.

»Da jeg læste den artikel, vidste jeg, at vi havde fat i den lange ende,« fortæller Jesper Larsen til Videnskab.dk.

Gen-analyser afslører våbenkapløb

Jesper Larsen, Sophie Lund Rasmussen og Anders Rhod Larsen satte gang i det helt store apparat:

  1. De fik fat i prøver af den samme type svamp, som forskerne havde beskrevet i Nature tilbage i 1960erne.
  2. Analyser viste, at svampen populært sagt indeholder gener, der skaber penicillinlignende stoffer.
  3. Analyser af bakterier på pindsvins hud afslører, at de penicillinlignende stoffer slår bakterier ned, der også bliver slået ned af antibiotika som methicillin - såkaldt methicillin-følsomme stafylokok-bakteriestammer (forkortet MSSA, se fotoet herunder).

En anden bakteriestamme på pindsvinet var derimod helt upåvirket. Den viser sig nemlig at have genet mecC, som giver resistens mod methicillin-lignende antibiotika. På den måde kan den uhindret bære MRSA-bakterien videre.

MRSA, MSSA, bakterier, vækst, forskning

Svampen fra pindsvin (F) vokser i midten af MRSA-bakterier på venstre side og MSSA-bakterier på højre side. Svampen producerer antibiotika, som dræber MSSA-bakterier, men ikke MRSA. 'Drabet' giver den klare zone til højre uden vækst. (Foto: Claire L. Raisen)

Bakteriernes DNA blev analyseret af andre af de mange samarbejdspartnere på studiet, der alt i alt tæller forskere fra hele 47 forskningsinstitutioner verden over.

Analyserne viser, at bakteriernes DNA kan spores tilbage til starten af 1800-tallets Europa i tiden, før vi begyndte at bruge antibiotika.

»Pludselig havde vi fundet ud af, at der har været et meget gammelt våbenkapløb mellem svampen og stafylokok-bakterierne, der har gjort, at bakterien er blevet resistent for at kunne overleve,« fortæller Jesper Larsen.

Over halvdelen af alle pindsvin havde MRSA

De danske forskere fik også et væld af pindsvineplejere i Europa og New Zealand til at sende pindsvineprøver til SSI i København.

Analyserne af pindsvin fra andre lande afslørede det samme som Sophie Lund Rasmussens prøver fra hele Danmark: Næsten 2/3 af pindsvinene gemte på MRSA-bakterier med genvarianten mecC.

»Vi fandt den største forekomst af mecC-MRSA i pindsvin fra Danmark og Storbritannien. Det er også de lande, hvor der oftest bliver fundet mecC-MRSA i husdyr og mennesker,« fortæller Jesper Larsen.

Kun toppen af isbjerget

Ingen af forskerne, som Videnskab.dk har talt med, kan umiddelbart forestille sig, at opdagelsen kan være med til at bremse eller forebygge resistens. Det handler for nu om at anerkende, at resistens kan opstå helt naturligt.

Man kan til gengæld godt forestille sig, at det nye studie kun viser toppen af isbjerget, i forhold til hvilke sygdomme eller typer resistens der kan være startet i naturen eller komme til os senere.

»Jeg har da stillet mig selv det samme spørgsmål,« siger Jesper Larsen.

»Jeg kan ikke se, hvorfor der ikke skulle være andre reservoirs. Vi har langt fra undersøgt alt derude, og jeg tror personligt, det her kun er begyndelsen.«

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk