Danske forskere: Risikoen for pandemier øges muligvis af klimaforandringer og naturødelæggelser

Flere forskere fra danske universiteter påpeger, at der formentlig er en sammenhæng mellem naturødelæggelser og risikoen for pandemier og opfordrer til, at det kommer på dagsordenen fremadrettet.

Det gør de i tidsskriftet Danish Medical Journal i en correspondence-artikel, som er en slags kommentar fra forskere, der vil rejse en diskussion ud fra forskellige forskningsresultater.

»Vi tror, at denne type sygdomme, klimaforandringer og nedgang i biodiversiteten er forbundne på et dybt og bekymrende niveau, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed,« står der blandt andet i artiklen.

Diskussionen om sammenhængen mellem klimaforandringer, forstyrrelsen af økosystemer og risikoen for pandemier er for nyligt blevet rejst af FN’s Miljøprogram (UNEP) og FN’s panel for biodiversitet (IPBES), og nu rejses den også herhjemme.

Carsten Rahbek, en af studiets forfattere, påpeger, at klimaforandringer og ødelæggelser af vilde dyrs levesteder, såsom afskovning og udtømning af vandressourcer, har den konsekvens, at vilde dyr og mennesker kommer tættere på hinanden.

Og at den udvikling medfører en forhøjet risiko for pandemier, såsom pandemien forårsaget af virussen SARS-CoV-2, der menes at stamme fra flagermus:

»Når for eksempel flagermus oplever, at de insekter eller frugter, de spiser, forsvinder, på grund af ødelæggelse af deres levesteder, eller at deres huler ikke indeholder den nødvendige fugt på grund af menneskelig udtømning af grundvand, så finder de andre steder at bo. Og det bringer dem tættere på mennesker. Under broer, ved frugtlunde eller landbrug. Det forøger risikoen for overførsel af virus til mennesker,« siger Carsten Rahbek, professor i biologi på GLOBE Institute ved Københavns Universitet. Han uddyber:

»Cirka 96 procent af Jordens biomasse for pattedyr består nu af os mennesker og vores husdyr. Vi har bredt os ud over hele kloden. Samtidig flytter mange arter af vilde dyr, hvis økosystem er blevet ødelagt eller forstyrret på grund af menneskelig aktivitet, typisk tættere på mennesker, fordi vi er så mange steder«.

Correspondence-artiklen er forfattet af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitetshospital, Syddansk Universitet, Hvidovre Hospital og GEUS.

Vi får flere nye sygdomme

Carsten Rahbek forklarer, hvordan menneskelig aktivitet påvirker Jordens økosystemer, og hvorfor det forhøjer risikoen for pandemier.

Økosystemer består af levende organismer og deres samspil med hinanden og miljøet. Tropisk regnskov, koralrev og vådområder er eksempler på økosystemer.

Det anslås, at op mod 70 procent af Jordens økosystemer er forstyrret eller ødelagt på grund af direkte eller indirekte effekter af menneskelig aktivitet, fortæller Carsten Rahbek. Aktiviteter såsom afskovning og opdyrkning af vild natur, jagt og fiskeri, kemisk forurening og global opvarmning.

Udviklingen har taget drastisk fart i de sidste hundrede år og er blevet døbt ’den sjette masseuddøen’ i forskningen.

Begrebet skyldes, at plante- og dyrearter i vores tid uddør i et tempo, der svarer til de foregående fem perioder af Jordens historie med masseuddøen. Sidste periode med masseuddøen var for over 60 millioner år siden, da dinosaurerne uddøde.

Denne udvikling er den væsentligste drivkraft bag, at vilde dyr kommer tættere på mennesker, siger Carsten Rahbek og tilføjer, at det anslås, at der findes over en million ukendte virusser i vilde dyr.

»Ved økosystemødelæggelser ændres de vilde dyrs levesteder og mulighed for føde i en sådan grad, at de må flytte for at overleve. Mange arter finder derfor nye, semi-naturlige levesteder, tættere på mennesker, og da de kommende klimaforandringer vil eskalere denne tendens, må vi forvente, at risikoen for, at nye typer af virus hopper over i mennesker, stiger kontinuerligt.«

Udviklingen er ikke bare en dyster spådom, fremhæver Carsten Rahbek. Det foregår allerede, siger han og henviser til flere studier, som han og hans forskerkolleger citerer i deres correspondence-artikel:

»Verden har i de seneste årtier set en stor stigning i antallet af nye sygdomme, som er overført fra vilde dyr til mennesker. HIV, MERS, SARS, Zika, Ebola og nu COVID-19 for bare at nævne nogle af dem. Det er evident, at overførslerne har været i vækst og fremgår af store analyser fra Harvard Medical School, som er noget af den fremmeste forskning på området.«

Niels Høiby, professor i mikrobiologi ved Københavns Universitet, har læst forskernes correspondence. Han er ikke overbevist om, at ødelæggelsen af økosystemer er en central årsag til øgede forekomster af epidemier og pandemier:

»Verden har altid haft overførsler af sygdomme fra dyr til mennesker. Det er befolkningstætheden i verdens store byer og den tiltagende flytrafik mellem landene, der er afgørende. Det er det, der gør, at en ny sygdom kan sprede sig over hele verden med lynets hast i dag.«

Flagermus spiller en stor rolle

Mange af de nye sygdomme, som er overført fra vilde dyr til mennesker i de sidste hundrede år, stammer fra flagermus.

En hypotese til, hvorfor flagermus gemmer på så mange virusser, er, at evolutionen har gjort, at de har en højere kropstemperatur.

Dermed er de, populært udtrykt, opvarmet og klar til at flyve med det samme, hvilket gør, at deres immunforsvar er bedre tilpasset virusser såsom coronavirus.

Flagermus fungerer derfor som et såkaldt reservoir for virus, der kan hoppe til andre pattedyr, mutere og smitte mennesker.

En af forskerne bag studiet, Henrik Frank Lorentzen, har analyseret forekomsten af nye sygdomme, som er overført til mennesker, og som stammer fra flagermus. Han fortæller, at der er sket en stor stigning i overførsler, og at han i lighed med Carsten Rahbek mener, at ødelæggelsen af flagermusenes levesteder spiller en stor rolle:

»Vi kan se, at der går færre og færre år mellem epidemier udløst af overførsel af virus fra flagermus, og det skyldes formentlig, at flagermus kommer tættere på mennesker og vores husdyr. Risikoen for, at der sker overførsler af virus, stiger, jo tættere vi lever på hinanden. Det siger næsten sig selv,« siger Henrik Frank Lorentzen, overlæge ved hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Analysen indeholder dog kun epidemier og pandemier, som er beskrevet i forskningslitteraturen, hvilket ikke nødvendigvis er et fuldstændigt billede, da det er tvivlsomt, at alle mindre udbrud af nye sygdomme i verden er blevet forsket i og beskrevet.

Tendensen er dog stadigvæk overbevisende, mener Henrik Frank Lorentzen. Han fortæller, at den såkaldte Marburg-epidemi, som udbrød i 1968, var den første epidemi i det 20. århundrede, som var forårsaget af sygdom fra flagermus, og at verden siden har gennemgået seks epidemier og pandemier, hvor flagermus er den oprindelige vært af virussen.

»Vi oplever flere udbrud af nye sygdomme fra virusser, som stammer fra flagermus, og tendensen går i retning af kortere tid mellem hvert udbrud,« siger Henrik Frank Lorentzen.

Markederne med vilde dyr er kun en del af forklaringen

Selvom det ikke er endeligt fastslået, tyder det på, at virussen, som har udløst den nuværende COVID-19-pandemi, blev overført til mennesker på et marked, hvor der blev handlet med vilde dyr, i den kinesiske provins Wuhan.

Markeder, hvor der handles med vilde dyr, både døde og levende, er et udbredt fænomen i dele af Asien og Afrika.

Risikoen for, at der sker overførsel af virus mellem dyrene ved disse markeder, for eksempel fra flagermus til en anden pattedyrart og så til mennesker, er generelt højere end andre steder, forklarer Carsten Rahbek:

»Når man stabler bure med flagermus oven på bure med bæltedyr, risikerer man, at bæltedyrene bliver smittet med virus fra flagermusenes sekreter. Og hvis et af de smittede bæltedyr så bliver spist af et menneske, kan det være starten på en pandemi,« siger han og fortsætter:

»Sandsynlighed for den enkelte hændelse er ekstremt lille. Men i takt med at disse markeder og handlen med vilde dyr er stærkt stigende, og at vi bliver flere og flere mennesker tættere og tættere sammen, stiger risikoen også for større udbrud af sygdomme hos mennesker.«

Det var også på et af disse markeder i Kina, at virussen, der førte til SARS-epidemien i 2003, som ligeledes stammer fra flagermus, blev overført til mennesker. Siden er markederne blevet italesat som det sandsynlige arnested for fremtidige epidemier og pandemier.

Men selvom risikoen for overførsel af virus på et marked, hvor der handles med vilde dyr, er relativt høj, kan stigningen i epidemier slet ikke udelukkende tilskrives dette fænomen, fortæller Henrik Frank Lorentzen.

Han henviser til den såkaldte Nipah-epidemi, som udbrød i Malaysia i 2009, efter at grise var blevet inficeret af flagermus, og til Hendra-epidemien fra Australien, hvor det var heste, der var blevet smittet af flagermus, som eksempler:

»Vi ved med sikkerhed, at markeder med vilde dyr ikke spillede nogen rolle i overførslen af virus i forbindelse med disse epidemier. I forhold til Ebola og MERS, som også stammer fra flagermus, ved vi ikke, hvordan de præcise overførsler fandt sted, men at mellemværterne var henholdsvis aber og kameler.«

Forsker: Årsagssammenhængene mangler at blive påvist

Professor i mikrobiologi ved Rigshospitalet, Niels Høiby, anerkender, at klimaforandringer vil have en indvirkning på, hvilke sygdomme der udbredes, og hvor det sker. Og at risikoen for overførsler af virus stiger, jo tættere mennesker er på vilde dyr.

Men han er skeptisk overfor den påståede sammenhæng mellem de eskalerende ødelæggelser af økosystemer og forekomsten af epidemier:

»Det er velkendt, at forskellige sygdomme udbredes i takt med, at klimaet bliver varmere. Men at menneskets påvirkning af økosystemer, som det er beskrevet i studiet, har ført til flere epidemier, vil jeg stille mig tvivlende overfor,« siger Niels Høiby og indskyder, at der altid har været overførsler af sygdomme fra dyr til mennesker.

»Tuberkulose og kopper, som formentlig er kommet fra kvæg, har været i mennesker i årtusinder. Mæslinger er ligeledes kommet fra kvæg, og influenza er kommet fra svin og ænder. Og kighoste, regner vi med, er kommet fra svin og hunde. Det er eksempler på overførsler, der er sket før den periode, hvor forandringerne i økosystemerne, som henvises til i studiet, har fundet sted.«

Niels Høiby påpeger, at studiet kun påviser en korrelation mellem økosystemernes nedbrydelse og overførsler af virus, men at der ikke påvises en årsagssammenhæng mellem de to fænomener.

Han tilføjer, at en alternativ forklaring på, hvorfor vi ser en stigning i antallet af nye sygdomme fra vilde dyr, kan være, at vi i tiltagende grad bor i befolkningstætte byer, hvilket forøger risikoen for, at sygdommene spreder sig og bliver til epidemier eller pandemier:

»Det har den nuværende pandemi også vist, hvor det er de store byer med størst befolkningstæthed, der er hårdest ramt, og det var i millionbyen Wuhan i Kina, at epidemien udbrød til at begynde med.«

Carsten Rahbek er enig i, at størrelsen og tætheden af den menneskelige befolkning spiller en væsentlig rolle i udviklingen af pandemier, og at man ikke kan udlede et håndfast bevis for årsagssammenhængen ud fra korrelationsanalyser:

»Det er samme udfordring, vi har med at påvise den konkrete årsagssammenhæng til forskellige kræftsygdomme. Vi påstår ikke, at vi har bevist en årsagssammenhæng, men vi påpeger, at der er en masse mønstre, som peger i samme retning af en dybere årsag,« siger Carsten Rahbek og fortsætter:

»Vi fokuserer på en velkendt hypotese om årsagen til, at virus-sygdomme springer hyppigere fra vilde dyr til mennesker, blandt andet ifølge forskningsresultater fra Harvard Medical School. Vi diskuterer ikke, som Niels Høiby fokuserer på, hvad der får sygdommen til at sprede sig hastigt i den globale befolkning, men på hvorfra sygdommene kommer.«