Undgå antibiotikaresistens: Fire gode råd til dig

Har du fulgt med i nyhederne i den seneste tid? Så har du måske lagt mærke til, at der er kommet tal for, hvor meget antibiotika vi sidste år brugte i Danmark.

Umiddelbart ser det lovende ud: Både sundhedsvæsenet og landbruget har reduceret forbruget, viser tallene fra Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut. Det er vigtigt, for jo mindre antibiotika vi bruger, desto lavere er risikoen for, at modstandsdygtige bakterier spreder sig i befolkningen.

Men lad dig ikke forblænde. Vi bruger stadig for meget unødvendig antibiotika i Danmark. Faktisk er vores forbrug det højeste i Norden, siger Jenny Dahl Knudsen, der er overlæge på Hvidovre Hospitals Mikrobiologisk Afdeling.

»Nogle gange får vi lullet os selv ind i, at vi er fantastisk gode. Det er vi også, hvis vi sammenligner os med Grækenland, men ikke hvis vi sammenligner os med Sverige. Der er tegn på, at der stadig bliver brugt en masse overflødig antibiotika i Danmark,« siger Jenny Dahl Knudsen.

Antibiotika dræber også sunde tarmbakterier

Vi skal skære forbruget mere ned for at forhindre, at antibiotikaresistente bakterier spreder sig yderligere.

Inden år 2020 skal praktiserende læger, speciallæger og tandlæger udskrive en fjerdedel færre recepter på antibiotika, end de gør i dag, fremgår det af en national handlingsplan fra Sundheds- og ældreministeriet.

Du kan hjælpe lægerne med at nå målet ved kun at tage antibiotika, når du absolut ikke kan undvære det. Det gavner også dig:

• Jo mere antibiotika du tager, desto højere er risikoen for, at du får resistente bakterier i kroppen. Hvis du har antibiotikaresistente bakterier i kroppen, kan det være dødsensfarligt, for det betyder, at almindelige infektionssygdomme kan blive svære at bekæmpe. Resistente bakterier bliver ved med at være i kroppen, kan du læse i artiklen: Kan antibiotika-resistens forsvinde?
• Når du tager en antibiotikakur, dræber du ikke kun de bakterier, der har forårsaget din sygdom. Du dræber også sunde bakterier, for eksempel bakterier i din tarm. Det er ikke særligt godt at forstyrre din tarmbakterieflora, for mere og mere forskning peger på, at en mangfoldig tarmbakteriesammensætning er afgørende for dit helbred.

OBS: Tal altid med din læge, før du dropper antibiotikaen. I nogle tilfælde er antibiotika livsnødvendig. I andre tilfælde kan du undvære det.

Forskernes fire råd til dig:

1) Tag ikke nødvendigvis alle pillerne

Før i tiden fik man altid at vide, at det var meget vigtigt, at man tog alle antibiotika-pillerne i pakken, uanset om symptomerne var forsvundet eller ej.

Men mere og mere forskning viser, at man ikke altid behøver at tage en hel antibiotikakur, hvis symptomerne går over, før man har taget alle tabletterne.

»Det er en myte, at man altid skal gøre kuren færdig, uanset om man føler sig syg eller ej. Hvis man får antibiotika, og symptomerne forsvinder efter et par dage, er der ikke altid grund til at fortsætte,« siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Hans Jørn Kolmos anbefaler, at du taler med din læge, hvis du er på antibiotika og gerne vil stoppe, før du har taget alle pillerne, fordi du føler dig rask.

»Det gamle dogme om, at man skal gøre kuren færdig for enhver pris, gælder ikke længere. Ofte kan man stoppe eller skifte til et mildere produkt. Ved de fleste behandlinger, herunder også lungebetændelse, kan man afkorte behandlingen, viser forskning,« siger professoren.

»Nogle gange kan der dog være gode grunde til at gøre kuren færdig, så man bør altid lige ringe til sin læge for at høre, om man kan stoppe,« fortsætter han.

En lang række udenlandske undersøgelser har vist, at lungebetændelse kan kureres med langt færre antibiotika-piller, end man hidtil har brugt.

Patienter med lungebetændelse kan nøjes med 20 piller i stedet for de op til 42 piller, der tidligere blev givet, konkluderede antibiotika-udvalget under Danske Regioner derfor i 2016 ifølge Danske Regioners Analysemagasin, Regio.

Vigtigt: Nedsæt aldrig daglig dosis

Selv om du ofte kan stoppe en antibiotikakur før tid, hvis du føler dig rask, skal du dog altid tage det antal daglige piller, du får anvist.

Hvis du for eksempel får en antibiotikakur, hvor du skal tage tre piller dagligt i syv dage, skal du tage tre piller om dagen. Hvis du nøjes med én eller to piller, er der risiko for, at bakterierne ikke bliver slået ordentlig ihjel, og så kan de blive resistente.

»Det er en rigtig dårlig idé at lave om på den daglige dosering. Hvis man får doseret 400 mg om dagen, men kun spiser 200 mg om dagen, driller man bare bakterierne, uden at de bliver slået ned. En drillet batkerier bliver resistent,« siger Jenny Dahl Knudsen fra Hvidovre Hospitals Mikrobiologiske Afdeling.

Hvis du er rask efter fem dage, hvor du har taget de tre daglige piller, kan du – efter at have talt med din læge om det – eventuelt droppe de sidste piller i pakken.

2) Sig til din læge, at du helst vil være fri

Praktiserende læger har i de seneste år gjort et stort stykke arbejde for at udskrive mindre antibiotika. Siden 2007 er antallet af recepter faldet med 17 procent.

Du kan hjælpe lægerne med at få forbruget endnu længere ned.

Hvis du har halsbetændelse, bihulebetændelse, akut bronkitis eller andre infektioner i luftvejene, behøver du ikke nødvendigvis at tage antibiotika. Faktisk viser forskning, at langt de fleste bakterielle infektioner forsvinder af sig selv inden for ganske kort tid hos mennesker med et velfungerende immunforsvar.

Sig det klart og tydeligt til lægen, hvis du helst vil være fri for antibiotika: Forskning tyder på, at læger nogle gange tager for givet, at patienter gerne vil have antibiotika. Spørg lægen om alternative behandlingsmuligheder.

»I de samtaler, jeg har analyseret, foreslår lægerne, at patienten skal have antibiotika, uden at alternative behandlinger bliver nævnt. Samtalerne lægger op til, at patienten accepterer, men ikke træffer et aktivt valg,« siger Johanna Lindell.

»Som patient kan man hjælpe lægen ved at fortælle, at antibiotika ikke nødvendigvis er ens førstevalg. Man kan også forhøre sig om, hvorvidt man kan se symptomerne lidt an og eventuelt tage håndkøbsmedicin i stedet for antibiotika,« fortsætter hun.

En række udenlandske undersøgelser viser også, at læger under konsultationssamtalerne overvurderer patienters ønske om at blive behandlet med antibiotika. Nogle gange føler lægerne sig endda presset til at udskrive en kur.

Spørg også lige lægen, hvilke bivirkninger der er ved den antibiotikakur, du får: I de samtaler, Johanna Lindell har analyseret, fortæller lægerne ikke automatisk patienterne om bivirkninger. Læs mere om hendes forskning i kronikken ‘Overvej en ekstra gang, hvad du siger til lægen!’ på ForskerZonen.

Vent og se-recepterne bliver udskrevet i tilfælde, hvor lægen er i tvivl om, hvorvidt symptomerne skyldes en infektion.

4) Hold styr på, hvilken type antibiotika du får

Antibiotika kan groft sagt deles op i to hovedgrupper; bredspektret eller smalspektret.

Nogle gange kan det være nødvendigt at få bredspektret antibiotika, men ulempen ved de bredspektrede typer er, at de dræber langt flere sunde bakterier, for eksempel bakterier i dit tarmsystem, end de smalspektrede.

»De bredspektrede dækker bredere, men de, der kan klare sig med et smalspektret antibiotika-produkt, skal gøre det,« siger Jenny Dahl Knudsen.

Hvis du gentagne gange er på en bredspektret antibiotikakur, er der øget risiko for, at du udvikler resistens overfor antibiotika-typer, der kan være livsnødvendige, forklarer overlægen.

Spørg derfor din læge, om den antibiotika, du får på recept, er bredspektret eller smalspektret. Hvis den er bredspektret: Spørg, om du eventuelt kan klare dig med den mildere, smalspektrede type, eller om du kan skifte over til den efter nogle dage.