En kræftdiagnose rammer ikke kun kroppen. Et nyt dansk studie viser, at kræftpatienter har mere end dobbelt så stor risiko for senere at udvikle en psykisk lidelse som personer, der ikke har fået en kræftdiagnose.
Det skriver Københavns Universitet på baggrund af et studie med næsten 300.000 danske kræftpatienter, der ikke tidligere har haft en psykisk lidelse.
Risikoen er størst lige efter kræftdiagnosen. I det første år havde kræftpatienterne omkring fem gange så stor risiko for at blive indlagt med en psykisk lidelse eller få udskrevet medicin mod for eksempel angst eller depression.
Derefter falder risikoen, men den forsvinder ikke. Selv ti år efter diagnosen var risikoen 40 procent højere blandt kræftpatienter end i resten af befolkningen.
Forskerne fandt også, at hver anden kræftpatient udviklede en psykisk lidelse i løbet af 25 år efter diagnosen. Angst og depression var blandt de mest udbredte lidelser.
Risikoen var størst blandt patienter med kræftformer, der ofte har dårlige udsigter for overlevelse. Det gjaldt blandt kræft i bugspytkirtlen, hjernen, spiserøret, lungerne og leveren.
Ifølge Christoffer Johansen, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, overlæge på Rigshospitalet og en af forskerne bag studiet, kan en kræftdiagnose være en alvorlig psykisk belastning, fordi sygdommen både kan true livet og livskvaliteten.
Han mener derfor, at patienternes mentale helbred bør følges tættere og inddrages tidligere i kræftbehandlingen.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer.
\ Sådan gjorde forskerne
Forskerne brugte landsdækkende danske patientregistre til at sammenligne kræftpatienter med en lignende gruppe uden kræftdiagnose.
De medtog som udgangspunkt kun personer, der ikke tidligere havde haft en psykisk lidelse. En psykisk lidelse blev registreret, hvis en person blev indlagt med en psykisk diagnose eller fik udskrevet medicin mod psykiske lidelser.
Forskerne gentog analyserne med blandt andet en strengere definition af psykisk lidelse og uden bestemte typer medicin. Resultaterne var stort set de samme.
Kilde: Københavns Universitet
