Hvordan laver edderkopper deres spind?

Vores læser Susanne har været en tur i skoven.

Her oplevede hun som så mange andre før hende at gå med ansigtet forrest ind i et edderkoppespind – bvadr.

Susanne kiggede sig omkring og så, at en stor edderkop havde spundet et spind på tværs af stien, og at der var flere meter mellem de to træer, hvor spindet var forankret.

Det fik Susanne til at undre sig over edderkoppens imponerende ingeniørarbejde, og da hun kom hjem igen med håret fuld af edderkoppespind, kastede hun sig over computeren.

»Hvordan kan edderkopper lave deres spind over så store afstande?« skrev Susanne i sin mail til Spørg Videnskaben.

Edderkoppespind bliver båret frem af vinden

For at kunne besvare Susannes spørgsmål har vi taget fat i lektor Sebastian Frische fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Sebastian Frische har forsket i netop edderkoppespind, og han forklarer, at edderkopper starter konstruktionen af deres spindelvæv (såfremt det er et hjulspind, men mere om det senere) med en enkelt tråd, kaldet en ‘brotråd’.

Når edderkoppen eksempelvis skal lave et spind på tværs af den sti, som Susanne går på, sætter den sig på en gren på den ene side af stien med rumpen i vejret og et lille stykke silketråd stikkende ud af bagenden.

Her venter den på, at vinden fanger brotråden og trækker den længere og længere ud, indtil silketråden får fat i en gren på den anden side af stien.

Dette etablerer den første forbindelse over de store afstande.

»Edderkopper gør det samme, når de skal flyve. Så lader de vinden gribe fat i en stump spind og slipper så den gren, de sidder på. På den måde kan edderkopperne flyve over afstande på flere kilometer,« fortæller Sebastian Frische.

LÆS OGSÅ: Hvordan laver edderkopper deres spind?

Laver spind uden klister

Når den første tråd er spændt på tværs af skovstien, forstærker edderkoppen brotråden med flere tråde.

Først derefter begynder den at lave rammen, der med tiden bliver til den yderste kant af spindelvævet.

Edderkoppen starter med at lave en enkelt tråd fra midten af brotråden til et andet forankringspunkt – det kan være en anden gren – og trækker efterfølgende tråde mellem de tre forankringspunkter, så spindet danner en trekant.

LÆS OGSÅ: Edderkopper er kreative med deres spindelvæv

Med rammen på plads går den igang med edderkoppespindets eger, som går fra midten af spindelvævet til kanten – som egerne på et cykelhjul.

Derefter danner den en stabiliseringsspiral fra midten af spindelvævet til kanten og på tværs af egerne.

Du kan se alle disse trin i illustrationen herunder.

»Indtil nu har edderkoppen kun brugt en helt normal type silkespind, der ikke er klistret. Det er kun for at skabe en stabil ramme for det spind, som den skal bruge til at fange insekter med,« siger Sebastian Frische.

Forskellige edderkopper laver forskelligt spind

Når edderkoppen har det stabile rammeværk på plads, kravler den ind i midten af spindelvævet og giver sig til at lave en udadgående spiral af klistret silke.

Edderkoppen placerer samtidig forsigtigt sine egne fødder, så den ikke rører ved klistertrådene, men kun de ikke-klistrede tråde. Ellers kan den selv komme til at sidde fast.

Undervejs fjerner edderkoppen desuden den midlertidige spiral, indtil kun klistertrådene og de ikke-klistrede stabiliserende eger er tilbage.

Til sidst sætter edderkoppen sig i midten af nettet og strammer lidt på trådene hist og her, så hele nettet får den rigtige spænding.

Edderkoppens spind er nu færdigt og klar til at fange fluer – eller Susanne.

»Typisk sidder edderkoppen i midten af sit spind og venter på, at en flue eller lignende skal ramme det. Nogle edderkopper kan også sidde et stykke derfra og holde et ben på en signaltråd, hvor den kan mærke, om noget rammer nettet. Det er forskelligt fra art til art,« forklarer Sebastian Frische.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

Korsedderkop laver nyt spind hver dag

En helt almindelig dansk korsedderkop bruger omkring halvanden time om morgenen på at lave sit spind, der er i størrelsesordenen 20-30 centimeter i diameter.

Spindet begynder dog hurtigt at gå i stykker, og allerede efter en dag eller to skal edderkoppen skifte klisterdelen af sit spind ud igen.

Andre edderkopper bygger deres net om aftenen, så de kan fange insekter om natten eller morgenen.

Vikler bytte ind i tredje form for silke

Edderkopper bruger også forskellige typer spind til forskellige formål.

Vi har allerede nævnt den klistrede silketråd og den ikke-klistrede silketråd, men der er faktisk én mere.

Fanger edderkoppen et bytte i sit net, kravler den hen over nettet og vikler hurtigt byttet ind i en helt tredje type silketråd.

Denne gang benytter den sig af et bånd af tynde tråde, som den kan lave i en fart, inden byttet stikker af.

»Det er en særlig silke, som har den fordel, at edderkoppen hurtigt kan dække et stort areal med spindet,« fortæller Sebastian Frische.

Efterfølgende er det ikke sjovt at være det indfangede insekt, for edderkoppen bider hurtigt ind i byttet og pumper det med en gift. Giften indeholder enzymer, der langsomt opløser byttet, så edderkoppen kan suge det ud som et råt æg af sin skal.

LÆS OGSÅ: Hvorfor sidder edderkoppen ikke fast i sit eget spind?

Edderkop kaster sit spænd efter byttet

Forskellige typer edderkopper har opfundet forskellige måder at bruge spindelvævet på.

For eksempel bruger bola-edderkoppen sit net som et kastevåben.

Når bola-edderkoppen skal fange et bytte, laver den en lang silketråd med en klump klister i enden.

Klisterklumpen svinger den omkring sig i et forsøg på at ramme eksempelvis natsværmere, og rammer den plet, trækker den natsværmeren til sig og pakker den ind i silke som en madpakke.

Laver fælder af spind

I Danmark har vi ingen bola-edderkopper, men vi har til gengæld edderkopperarter (fedtedderkopper), der laver såkaldte limsnørenet, der er lige så imponerende.

Et limsnørenet består af en horisontal plade af edderkoppespind, som edderkoppen placerer omkring fem centimeter over en given overflade.

Fra pladen til overfladen spænder edderkoppen nogle tynde tråde med en klump klister i bunden.

Når eksempelvis en myre kommer gående under nettet og kommer til at røre en af trådene, fungerer den som en snare, der griber fat i myren og hiver den op i luften, så den hænger og dingler mellem pladen og overfladen.

»Når den hænger der og dingler, kommer edderkoppen rendende,« siger Sebastian Frische.

LÆS OGSÅ: Edderkoppen kan stemme sit spind som et instrument

Tak for spørgsmålet

Det var alt, hvad vi havde at sige om edderkopper i denne omgang.

Vi håber på, at Susanne har fået svar på, hvorfor hun altid får edderkoppespind i hovedet, når hun er ude i skoven.

Vi kvitterer i hvert for spørgsmålet og sender en af vores flotte ‘Spørg Videnskaben’-T-shirts i Susannes retning som tak for det.

Vi takker også Sebastian Frische for at hjælpe os med et svar.

Som altid opfordrer vi vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til os på sv@videnskab.dk, så skal vi se, om vi kan finde et videnskabeligt svar.

LÆS OGSÅ: Hvor store kan danske edderkopper blive?

LÆS OGSÅ: Er edderkopper bange for kastanjer?