Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel
Og nej, denne artikel er ikke skrevet af en snedig edderkop, men derimod af en amerikansk insektforsker.
Edderkop entomolog fange frygt nyttedyr spindler indendørs økosystem organisme rovdyr sygdomsbærende insekter myg kugleedderkop mejeredderkop araknofobi Den Sorte Enke brun eneboer

Du må hverken klaske den eller finde støvsugeren frem! Edderkopper gør nemlig nytte. (Foto: Shutterstock)

Du må hverken klaske den eller finde støvsugeren frem! Edderkopper gør nemlig nytte. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Jeg er godt klar over, at det bliver noget af en udfordring at overbevise dig, men jeg forsøger mig alligevel: Klask ikke den næste edderkop, du ser i dit hjem.

Hvorfor ikke? Fordi edderkopper er en vigtig del af naturen og vores indendørs økosystem. Derudover er de også selvstændige organismer.

Vi ser ofte vores hjem som isoleret mod verden omkring os. Alligevel kan vi finde mange forskellige slags edderkopper indendørs.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hverken aggressive eller farlige

Nogle af edderkopperne er blevet fanget indendøre ved et uheld, mens andre kun besøger os for en kort bemærkning,

Nogle edderkoppearter nyder livet indendørs, hvor de formerer sig og lever hele deres liv.

Disse spindlere er almindeligvis meget hemmelighedsfulde, og langt størstedelen, vi støder på, er hverken aggressive eller farlige.

De gør os til tider en tjeneste ved at æde parasitter; nogle af dem æder endda andre edderkopper.

Edderkop entomolog fange frygt nyttedyr spindler indendørs økosystem organisme rovdyr sygdomsbærende insekter myg kugleedderkop mejeredderkop araknofobi Den Sorte Enke brun eneboer

Kugleedderkop med bytte. (Foto: Matt Bertone, CC BY-ND)

Alle hjem har ekstra beboere

Mine kollegaer og jeg udførte en visuel inspektion af 50 hjem i North Carolina for at lave en opgørelse over, hvilke leddyr der lever under samme tag som os.

Hvert eneste hjem havde ekstra beboere i form af edderkopper.

De mest almindeligt forekommende er kugleedderkopper og mejeredderkopper.

De spinder begge edderkoppespind, som byttet bliver fanget i. 

Mejeredderkopper forlader sommetider deres spind for at jage andre edderkopper, der har bevæget ind på deres territorie ved at efterligne byttedyr.

Edderkop entomolog fange frygt nyttedyr spindler indendørs økosystem organisme rovdyr sygdomsbærende insekter myg kugleedderkop mejeredderkop araknofobi Den Sorte Enke brun eneboer

Mejeredderkoppen kendes på sine ekstremt lange og tynde ben. Den forveksles ofte med ægte mejere. (Foto: Matt Bertone, CC BY-ND)

Nyttedyr i hjemmet

Selv om de overordnet er rovdyr, der kan spise alt det, de fanger, fanger edderkopper regelmæssigt parasitter og endda sygdomsbærende insekter – for eksempel myg.

Der findes en art hoppende edderkopper, som foretrækker at spise de blodfyldte myg i afrikanske hjem.

Derfor er det ikke alene edderkoppens liv, vi sætter en stopper for, når vi klasker dem; vi skaffer os af nemlig med et vigtigt rovdyr i hjemmet.

Selv entomologer kan blive ofre for araknofobi

Det er helt naturligt at være bange for edderkopper. 

De har en masse ben, og næsten alle edderkopper er giftige, selv om størstedelen ikke har gift, der er stærk nok til at forårsage problemer for mennesker, hvis deres giftkroge skulle trænge igennem huden.

Selv entomologer kan blive ofre for araknofobi.

Jeg kender et par forskere, der overvandt deres frygt ved at observere og arbejde med disse fascinerende skabninger. 

Hvis de kan gøre det, kan du også!

Doctor Spider, Fiona Cross, er gået fra at være skræmt fra vid og sans som barn til at blive fascineret af edderkopper. (Video: Aotearoa Science Agency/YouTube)

Foretrækker afstand fra mennesker

Edderkopperne er ikke ude efter os. Faktisk foretrækker de at holde sig på afstand af mennesker; vi er nemlig et langt farligere bekendtskab for dem, end de er for os.

Edderkoppebid er virkelig sjældne

Selv om der findes enkelte medicinsk vigtige arter som sort enke og brun eneboer, er selv deres bid sjældne og skaber kun meget sjældent problemer.

Lev og lad leve

Hvis du virkelig ikke kan holde tanken om edderkopper i dit hjem ud, så fang dem for eksempel i et glas og slip dem løs udenfor.

Edderkoppen vil så finde et andet sted at bo, og begge parter vil være tilfredse med resultatet.

Men hvis du kan holde det ud, så lad edderkopperne blive i dit hjem. Det er ikke bare okay, men faktisk normalt.

Og for at være helt ærlig, så er de der jo alligevel, selv om du ikke kan se dem.

Så det er værd at overveje at have en 'lev og lad leve'-tilgang til edderkopper, som du bør huske på, næste gang du støder på en.

Matt Bertone hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk