Edderkoppens smukke spind er ældgammelt

Spindelvæv ligner en evolutionær endestation. Det er smukt, symmetrisk og effektivt - tilsyneladende kan det ikke blive bedre.

Indtil nu har hjulspindet været set som endestationen for spindelvævs udvikling. Spindet er så elegant, at det blev anset for at være slutningen på årtusinders evolution. Men det er det ikke. Det blev opfundet af gamle og primitive edderkopper og er kun en mellemstation. De moderne spindlere har kun videreudviklet det.

Edderkoppeforsker og kurator ved Zoologisk museum i København, Nikolaj Scharff laver slægtsforskning blandt edderkopper. Resultaterne af hans og hans kollegers forskning, som netop er bragt i det ansete videnskabelige tidsskrift, Proceedings of the National Academy of Sciences, er et stamtræ for edderkopper.

Sindrige fangstnet

Med stamtræet viser de, at edderkopperne opfandt hjulspindet én gang og senere udviklede det til et væld af sindrige fangstnet. Stamtræet, der er lavet ved at analysere udseende, kendetegn og DNA fra femogtres edderkoppearter, ændrer vores forståelse af både edderkoppers og spinds udvikling.

»Med slægtskabstræet kan vi bevise, at hjulspindet kun er udviklet en gang, og at efterfølgende forbedringer og videreudvikling af hjulspindet har haft stor betydning for edderkoppernes succes på landjorden,« siger Nikolaj Scharff.

Han har været jorden rundt for at indsamle edderkopper til projektet, og kolleger fra hele verden har hjulpet ved at indsamle og sende arter til Zoologisk museum i København, når de har fundet et godt eksemplar. Forskningen er udført i samarbejde med kolleger i USA og Ungarn.

To hjul

Edderkopper kan lave hjulspind på to meget forskellige måder, og de kan bruge to forskellige typer silke. Krustråd eller limtråd, der fungerer som henholdsvis velcro og klister.

Derfor har man oprindeligt troet, at hjulspindene var opstået parallelt, at det var to uafhængige grupper, der havde udviklet sig i hver deres retning. Men hvor begge typer havde fundet det ultimative spind, hjulspindet. Et spindelvæv, som ifølge Nikolaj Scharff hidtil er blevet betegnet, 'det fantastiske endepunkt for silkeproduktionen.'

»Nu kan vi se, at udviklingen af de to typer ikke er sket uafhængigt af hinanden. Først lavede edderkopperne hjulspind uden lim, men med krustråde, og så opfandt de limtråden senere,« fortæller Nikolaj Scharff.

Limende succes

Alle edderkopper kan lave spind. Men det var først ved udviklingen af de velcro-agtige hjulspind af krustråd, at edderkopper blev i stand til at fastholde flyvende bytte og dermed benytte spind som fangstnet. Krudstrådsspindet tager timevis at producere og ødelægges let, når et bytte går i nettet.

Med limtrådens udvikling blev det muligt både at fastholde byttet effektivt og lave spindet hurtigt. Det tager kun edderkoppen cirka 20 minutter at producere et perfekt hjulspind med limtråde.

Hjulspind spundet med limtråd kan limes op overalt. Edderkopperne kan bruge deres net i højden, hvor der er masser af flyvende bytte. Kombinationen af silke, lim og hjulspind har givet spindlerne adgang til højtflyvende insekter og evolutionære fordele.

Gammel form

Nikolaj Scharffs edderkoppe-stamtræ viser, at hjulspindet er en gammel opfindelse. Først som krusspind, så limspind og udviklet til utallige variationer af hjulspind. Det har haft altafgørende betydning for de hjulspindende edderkoppers succes.

Blandt de kuriøse videreudviklinger af hjulspindet findes bola-edderkoppen, der svinger en limtråd som et våben. En enkelt superelastisk tråd med få dråber lim for enden svinges rundt og klistrer sig fast, når den rammer et byttedyr.

Det er en fangstmetode, der er udviklet lang tid efter, hjulspindet blev opfundet.

»Tilsyneladende har limtråden været en god opfindelse, for en fjerdedel af de fyrre tusinde arter, vi kender i dag, laver limtråd. Der har været god tid til at udvikle de mange sindrige fangstmetoder, fordi edderkopper som dyregrupper er mindst 350 millioner år gamle,« siger Nikolaj Scharff.

Han er netop vendt hjem fra en måneds edderkoppeindsamling på Madagaskar, hvor han har hentet nye arter hjem til sin forskning og museets enorme og flere hundrede år gamle samling.