Edderkopper er kreative med deres spindelvæv
Tarantellen spinder et tæppe i sin hule. Når det bliver beskidt, ruller den det sammen og spinder et nyt. Krabbeedderkoppen bruger derimod sit spindelvæv til at binde sin partner fast under sex.

Tarantellen Lasiodora parahybana har netop skiftet ham. Her ligger den på en måtte af spind. Måtten beskytter mod uvedkommende småkryb under den meget sårbare proces. (Foto: Camilla Håkonsrud Jensen)

Tarantellen Lasiodora parahybana har netop skiftet ham. Her ligger den på en måtte af spind. Måtten beskytter mod uvedkommende småkryb under den meget sårbare proces. (Foto: Camilla Håkonsrud Jensen)

Edderkopper. Hos mange mennesker løber det koldt ned ad ryggen, når bare de hører ordet. Men allerede som barn var Camilla Håkonsrud Jensen dybt fascineret af de ottebenede skabninger.

»Edderkopper er fascinerende, fordi de har så avancerede tilpasninger til deres omgivelser,« siger hun.

Alsidig vævskunst

Det, der optager hende mest, er edderkoppernes alsidige brug af spindelvæv.

Det er netop dette, artiklen 'Edderkoppens vævskunst – Før og nu' handler om. Universitetsforlaget har nomineret den til Årets tidsskriftsartikel.

Artiklen udkom i tidsskriftet Naturen, Norges ældste naturvidenskabelige tidsskrift, i 2014.

Nu venter Jensen, som i dag arbejder som evolutionsbiolog og gæsteforsker ved Universitetet i Bergen, spændt på kåringen 11. juni.

Spindelvævet har mange funktioner

I artiklen beskriver hun ny forskning i, hvordan edderkopper bruger deres spindelvæv.

Hun udforsker også nogle teorier om, hvad denne spindelvævskunsts oprindelige funktion var.

Edderkoppen producerer et materiale, som er stærkere end stål, ved hjælp af et flydende stof den opbevarer i kroppen.

Edderkoppen bruger spindelvævet til utrolig mange ting. De fine silketråde bruges til alt fra fangst og reproduktion til beskyttelse og boligbygning.

Tarantellen er omsorgsfuld og renlig

Tarantellen Grammostola rosea udviser en ekstrem omsorg gennem sin spindelvævskunst, fortæller Jensen. Hunnen spinder en stor måtte, som hun lægger sine æg på, før hun forsigtigt pakker dem ind. Derefter passer hun godt på den dyrebare pakke, indtil æggene klækkes, og ungerne kommer.

Tarantellen bruger også tæppet til at orientere sig, holde generende småkryb ude og blive advaret om byttedyr og eventuelle fjender.

Tæppet bliver også brugt til rengøring. Bliver der meget beskidt i hulen, kan tarantellen rulle det beskidte tæppe sammen og spinde et nyt.

Hunedderkop bindes fast under sex

Hos krabbeedderkoppen ser vi en mere brutal brug af spindelvævet. Her bruger hannen sit spind til at binde hunnen fast inden parring.

Vandedderkoppen spinder en dykkerklokke, så den kan optage ilt via luft, selvom den lever under vandet. (Foto: Shutterstock)

Bolaedderkopper fremstiller en lasso af silketråde. Når de jager, ligger de på lur og producerer kemikalier, som ligner hunmøls kønsferomoner. Når et uheldigt hanmøl, som er deres mest populære bytte, nærmer sig, spinder de lassoen omkring den uheldige frier og fanger ham.

Derefter spiser edderkoppen sit bytte.

Dykkerklokker og paraglidere

I artiklen beskriver Jensen, hvordan vandedderkoppen, som blandt andet findes i norske søer, formår at optage oxygen via luft, selvom den lever under vand. Den spinder rent faktisk en slags dykkerklokke, som den fylder med luft. Her lever edderkoppen næsten hele sit liv.

Når hanedderkoppen vil parre sig med en hunedderkop, laver den en dykkerklokke ved siden af hendes. Derefter konstruerer han en tunnel fra sin klokke og over i hendes.

Andre edderkopper befinder sig bedre i luften. De klatrer så højt op, de kan, og kaster adskillige silketråde ud, som sammen former en faldskærm. På den måde spreder de sig ud til nye områder.

Fornøjelig læsning!

Zoolog Petter Jordan ved Universitetet i Bergen har specialiseret sig i edderkopper. Han mener, at Jensen har skrevet en fin populærvidenskabelig artikel om edderkoppespind for en målgruppe, der ikke ved ret meget om emnet i forvejen. Fagligt set er det en god opsummering, selvom artiklen ikke bidrager med noget nyt for ham som forsker.

»Det er fornøjelig læsning. Jeg hilser al videnskab velkommen, som kan vække en positiv interesse for edderkopper.«

Der er dog alligevel nogle ting, som han savner i artiklen.

Typen af silke afhænger af formålet

»Det havde for eksempel været interessant, hvis forskeren havde inddraget nogle af de forskellige typer spind, som edderkoppen laver. Den bruger forskellig silke afhængigt af, om den passer på sine æg, pakker sin mad ind eller laver en slæbeline.«

En anden interessant historie er, hvordan vi mennesker har benyttet os af edderkoppespindet, mener han.

Edderkoppespind har længe været anset for at være det stærkeste biologiske materiale i verden, og det er ekstremt fleksibelt. Edderkoppens tråde er fem gange stærkere end stål. Derfor har der længe eksisteret en drøm om at udnytte dem til skudsikre veste eller wire-produkter.

Edderkoppens væv har desuden en antibakteriel virkning, så det kan måske bruges til at fremstille superplaster eller kunstige sener til mennesker.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk