Ugens podcast: Hvordan klarer du dig bedst til eksamen?

Svedkirtlerne er nok på overarbejde på de tusindvis af unge mennesker, der i disse dage skal op til eksamen.

Vi har inviteret to forskere i studiet, der gør os klogere på, hvordan mindfulness, coachingpsykologi, fysisk aktivitet og mange andre ting kan styrke din præstation foran det grønne bord.

Du kan få et par af rådene her nedenfor. Eller lytte til dem i podcasten ovenover.

Og husk, at du altid kan hente nyttige tips og tricks på vores temaside om eksamen.

Pauser er guld

Du føler nok, at du slet ikke har tid til det. Men det skal du have. For pauser i eksamensforberedelsen kan være nyttige, hvis man bruger dem rigtigt.

»Det er klart, at man ikke kan arbejde fem-seks timer i træk uden pause. Indenfor læringsteori taler man om belønnende pauser,« fortæller Reinhard Stelter i podcasten. Han er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i læring, mindfuldness og coachingpsykologi.

Han anbefaler, at man gøre noget ud af pausen. For eksempel laver en god kop te, spiser noget god mad eller går en rask tur.

»Man skal især søge steder hen, hvor man kan trække sig lidt tilbage, og som ikke er stressende. Man bør for eksempel ikke gå ude i trafikken. Pausen skal have en kvalitet i sig selv,« fortæller han.

Det er naturligvis også vigtigt, at pauserne ikke bliver for længe. Omkring en halv time er passende, tilføjer Reinhard Stelter.

Hvordan tackler man eksamensangst?

Hvis du er en af dem, der virkelig ikke kan styre nervøsiteten til eksamen, så er det vigtigt, at du arbejder med det i god tid, for når du står uden for porten til det grønne bord er det for sent.

»Angsten er en tanke, der har kontakt til nogle bestemte følelser og forestillinger, som er irrationelle, og som ikke er virkelige på en måde,« fortæller Reinhard Stelter.

Udover at det kan hjælpe at meditere, træne sin vejrtrækning og lave andre mindfulness-øvelser for at tæmme angsten, så kan problemet også tackles ved simpelthen at tale om det.

»Der findes forskning, der viser, at hvis man taler om sin angst, så kan man sætte fokus på, at det bunder i noget ubegrundet frygt. Ved at tale om det, mærker man, at ens frygt ofte er overdreven, og at de ting, man frygter, faktisk ikke kan ske,« siger Reinhard Stelter.

Tag ejerskab over eksamen

Til selve eksamen handler det bare om at brillere, og her kan man lære en masse af professionelle sportsudøvere, fortæller Reinhard Stelter:

»Det, som er vigtigt, er, at man virkelig er i nuet. At man ikke tænker frem og tænker på konsekvenser. Det svarer til en tennisspiller, der heller ikke skal tænke frem på, at en mulig fejl kan have konsekvenser. Man skal bare tænke på den næste bold.«

Ligesom hos sportsudøvere handler det også om at indtage eksamenslokalet med selvtillid og »tage ejerskab over eksamen,« som Reinhard Stelter siger.

»Det hænger sammen med forberedelsen. Man skal virkelig være klar over de pointer, som man selv har og på den måde kan tage ejerskab over eksamen. Det er i grunden et spørgsmål om lederskab.«

En luntetur inden læsningen

Eksamensfolket kendes som et stillesiddende folk, der imponerer ved at holde den samme u-ergonomiske arbejdspositur i lange perioder i træk.

Det er hverken godt for deres krop eller deres præstation til eksamen. Faktisk viser flere studier, at fysisk aktivitet, inden og efter læsning, kan gøre godt.

Det fortæller Jesper Lundbye-Jensen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet:

»En række studier viser, at hvis vi går en tur i rask tempo eller lunter en tur i relativt kort tid, 20 minutter til en halv time, kan man efterfølgende, i op til en time, præstere bedre i neuropsykologiske tests af vores kognitive funktion.«

Med andre ord bliver man bedre til at koncentere sig, hvis man dyrker motion af moderat intensitet, inden man kaster sig over bøgerne. Og her er moderat nøgleordet, for man må endelig ikke være så aktiv, at man bliver stresset eller træt af det.

Hjælp hjernen med at huske

Når bogen er lukket, arbejder hjernen videre.

»Når vi øver os i noget, sker der nogle ændringer i hjernen. De ændringer er en forudsætning for, at vi får etableret hukommelsen, så vi kan fastholde det, vi gerne vil lære,« fortæller Jesper Lundbye-Jensen.

Her kan man gøre hjernen en tjeneste ved at sætte gang i resten af maskineriet.

»Det viser sig, at fysisk aktivitet og søvn kan have en fremmende effekt på de her ændringer, der gør, at vi opnår en forbedret langtidshukommelse.«

Jesper Lundbye-Jensen har netop stået bag et studie, der konkluderede, at børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen. Og ifølge ham, er der mange studier, der fortæller, at det samme gør sig gældende for voksne.

Du kan lære meget mere ved at høre hele podcasten. Du klikker bare på 'play'-knappen øverst i artiklen.

Pøj-pøj til alle studerende!