Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet
Det er fristende, at cykle så meget man kan fra start, når man kører enkeltstart. Men forskning viser, at det er en dårlig idé.

Hvordan bruger rytterne deres watt-målere til at pace sig selv på etaperne? Chris Anker Sørensen forklarer, hvordan man kan bruge watt-måleren til at gøre det godt på en enkelstart. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Hvordan bruger rytterne deres watt-målere til at pace sig selv på etaperne? Chris Anker Sørensen forklarer, hvordan man kan bruge watt-måleren til at gøre det godt på en enkelstart. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

En enkeltstart er en kamp mod tiden og samtidig en kamp med en selv. Det er en meget fysisk krævende disciplin, hvor rytteren skal forsøge at disponere sin indsats således, at gennemsnitsfarten bliver højest mulig henover distancen.

Man opnår ikke den hurtigste tid i en enkeltstart ved at cykle alt, hvad man kan fra starten af og forsøge at holde en (for) høj udgangsfart hele vejen.

Alligevel er det en udbredt fejl, ikke mindst blandt motionister. Årsagen er, at kroppens energisystemer vil tillade, at man kan køre en del hurtigere i begyndelsen i forhold til i slutningen af enkeltstarten. Den slags frister.

Prisen for et for hårdt udlæg bliver, at rytteren må sænke farten en del til sidst, hvilket går ud over gennemsnitsfarten.

Forskere: Tramp til opad og spar kræfter nedad

Et hold britiske forskere har undersøgt pacingstrategi i simulerede tidskørsler (på et cykelergometer), som indeholdt strækninger op og ned ad bakker. To pacingstrategier blev sammenlignet.

I den ene strategi skulle rytterne holde en konstant arbejdseffekt (power), mens de i den anden skulle øge arbejdseffekten en anelse, når det gik opad og til gengæld reducere lidt nedad.

Det viste sig, at pacingstrategien med den variable arbejdseffekt var bedst.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Med andre ord tyder det på, at det kan betale sig at cykle lidt mere til opad og til gengæld spare lidt på indsatsen nedad, hvis man skal køre en kuperet enkeltstart hurtigst muligt.

Det hele handler ikke om watt-måleren

Chris Anker Sørensen fortæller i videoen for oven om, hvordan Tour de France-ryttere bruger watt-måleren på deres cykel til at pace sig selv korrekt, i stedet for bare at fyre alle kræfterne af på én gang.

Men selvom pacingstrategien er vigtig, så spiller ens fingerspidsfornemmelse stadig en rolle selv for de mest kyniske og kontrollerede ryttere. 

Etapeprofil – 20. etape

20 etape tour de france Inden feltet i morgen rammer afslutningen på Champs-Élysées, skal de igennem denne 31 kilometer lange enkeltstart. Hvis klassementet ligger tæt på dette tidspunkt, kan etapen få afgørende betydning. (Illustration: letour.fr)

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk