Fosfor er måske det vigtigste mineral
Fosfor er et af de essentielle mineraler, og livet på Jorden kan ikke eksistere uden. Alligevel synes forsker, at det er et kedeligt mineral, fordi det findes alle steder, og fordi vi næsten altid får nok af det.
mineraler, sporelementer, kost, fosfor

Selvom man ikke hører så meget til fosfor som et vigtigt mineral, er det potentielt set det vigtigste, fordi fosfor indgår i alle tænkelige molekyler i kroppen, herunder DNA'et. (Foto: Shutterstock)

Selvom man ikke hører så meget til fosfor som et vigtigt mineral, er det potentielt set det vigtigste, fordi fosfor indgår i alle tænkelige molekyler i kroppen, herunder DNA'et. (Foto: Shutterstock)

Fosfor er måske det allervigtigste mineral, der overhovedet findes.

Det er en vovet påstand, men tænk lige over, at rygraden i alt liv på Jorden bogstaveligt talt er lavet af fosfor.

Det er den, fordi den 'rygrad', der holder alle byggestenene i vores arvemateriale (DNA’et) sammen, er lavet af fosfat, som består af ét fosfor-molekyle og fire ilt-molekyler.

Altså: Ingen fosfor, ingen fosfat, intet DNA, intet liv på Jorden og ingen dig og mig.

Man skulle tro, at med så stor betydning ville forskere elske fosfor med et stort 'E', men sådan forholder det sig faktisk ikke.

»Jeg synes helt ærligt, at fosfor er et lidt kedeligt mineral i en kostsammenhæng, fordi det både findes i alle mulige fødevarer, og fordi vi får rigeligt af det. Der er med andre ord ikke så meget guf i ernæringsforskningen i fosfor,« fortæller Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Klinisk og Forebyggende Ernæring på Københavns Universitet.

Susanne Gjedsted Bügel har tidligere hjulpet os her på Videnskab.dk med at aflive 10 myter omkring vitaminer og med en artikelserie om alle vitaminerne og deres fortræffeligheder.

Denne artikel er en del af en ny artikelserie om mineralerne og sporelementerne.

Kroppen bruger fosfor overalt

Hvis vi starter med at se på, hvad vi skal bruge fosfor til, er det, ud over at være en vigtig komponent af DNA, også et vigtigt element i cellemembraner, hvor fosfor er en bestanddel i de såkaldte fosforlipider, der er en slags fedtstoffer, som membranen omkring alle levende celler er opbygget af.

Derudover er kroppens energitransporterende molekyle, ATP, afhængigt af fosfor (P’et i ATP står for fosfat).

Desuden indgår fosfor enten direkte eller indirekte i funktionen af forskellige enzymer, hormoner og signalmolekyler, som sender beskeder rundt i kroppen.

Vores knogler er også opbygget af fosfor i kombination med calcium.

»Størstedelen af kroppens fosfor er faktisk bundet i knoglerne og tænderne, hvor fosfor indgår i forholdet én til fire med calcium i molekylet hydroxyapatit, der også er den primære bestanddel i emalje,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

Til sidst, men ikke mindst, sørger fosfor for at regulere syrebalancen i blodet, så blodet hverken bliver for surt eller for basisk.

Unge, gravide kvinder skal have ekstra meget

Fosfors mange funktioner betyder, at vi selvfølgelig har brug for en hel masse af det – 700 milligram om dagen for at være helt præcis. Det svarer til at spise lidt over 200 gram laks.

Til sammenligning skal vi kun bruge omkring 10 milligram jern, selvom det er et meget vigtigt mineral for at kunne lave blod.

Kvinder under 18, som enten er gravide eller ammer, skal ifølge de amerikanske anbefalinger have 1.250 milligram fosfor om dagen for at have til både sig selv og barnet.

Her er der meget fosfor i madvarer

Disse fødevarer har et højt indhold af fosfor:

  • Laks
  • Yoghurt
  • Mælk
  • Kalkun
  • Kylling
  • Linser
  • Mandler

I 100 gram laks er der eksempelvis 315 milligram fosfor, hvilket er næsten halvdelen af det daglige anbefalede indtag.

Man bør dog ikke gå for meget op i tallene og lade dem diktere ens kost.

»Folk bør ikke spekulere i, om deres fødevarer indeholder store mængder fosfor eller ej. De skal bare spise en sund og varieret kost, og så får de hverken for meget eller for lidt,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Gravide og ammende over 19 år behøver ikke ekstra fosfor, da deres egne knogler er helt færdigudviklede.

Det store fosforbehov er dog ikke særligt svært at få dækket ind.

Årsagen er, som tidligere nævnt, at fosfor er hele rygraden i DNA samt fundamentet i cellemembranerne i alt liv på Jorden. Da alle fødevarer indeholder DNA og cellemembraner, hvad end det drejer sig om figner og flæskesvær eller tang og torsk, får vi fosfor ind med hver enkelt bid i hvert enkelt måltid.

»Der er nogle fødevarer, hvor fosforet ikke er særligt tilgængeligt i forhold til at blive optaget i vores tarme, men generelt får vi rigeligt med fosfor gennem kosten,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Fosformangel er sjældent

Fosformangel er da også meget sjældent og ses næsten udelukkende i forbindelse med ekstrem underernæring.

Fosfatmangel hedder hypofosfatæmi.

Årsagen, til at hypofosfatæmi er så sjældent, er blandt andet, at kroppen genbruger fosfor i nyrerne i stedet for at udskille det med urinen, når vi mangler det.

Tegnene på hypofosfatæmi er manglende appetit, blodmangel, muskelsvaghed, knoglesmerter, engelsk syge hos børn og øget risiko for infektioner.

»Som med mange andre mangelsygdomme kan man også finde fosformangel blandt personer med svær alkoholisme,« siger Susanne Gjedsted Bügel.

Engelsk syge

Engelsk syge er en sygdom, hvor knoglerne ikke vokser, som de skal. De bliver i stedet bløde, og den ramte kan få bøjede ben, forstørret pande, dværgvækst og søvnproblemer. Normalt skyldes engelsk syge for lidt calcium i kroppen, men det kan også skyldes dårligt optag af fosfor over tarmvæggen. Engelsk syge findes kun blandt børn.

For meget fosfor øger risiko for dødsfald

Selvom det er let at få rigeligt med fosfor, kan man få for meget, og her bør man ikke få mere end tre til fire gram om dagen.

Forskning har vist, at allerede ved indtag af det dobbelte af det daglige anbefalede indtag, hvilket vil sige 1.400 milligram om dagen, stiger risikoen for dødsfald.

For højt indtag af fosfor er også blevet koblet sammen med forhøjet risiko for knogleskørhed, men her ser det ifølge flere studier ud til, at problemet er forholdet mellem indtag af fosfor og calcium og ikke indtaget af fosfor i sig selv.

Nyreproblemer kan give problemer

Det er dog især mennesker med nyreproblemer, der risikerer at få for meget fosfor.

Normalt udskiller nyrerne overskydende fosfor, men lever en person med nedsat nyrefunktion, kan personen opleve at få for høje koncentrationer af fosfor i blodet.

Tilstanden hedder hyperfosfatæmi.

Om mineraler og sporelementer:

Mineralerne deler man op i to grupper, alt afhængigt af hvor meget vi skal bruge af dem. Begge grupper er karakteriseret ved, at de er livsnødvendige:

  • 'Mineralerne' (natrium, kalium, calcium, magnesium og fosfor) skal vi have mere end 100 milligram af om dagen.
  • 'Sporelementerne' (zink, klor, mangan, selen, kobber, jern, jod, krom, fluor og molybdæn) skal vi kun bruge under 100 milligram og nogle gange under 1 milligram af.

Personer, der i forvejen har nyreproblemer, og som i tillæg får hyperfosfatæmi, kan opleve en hurtig forværring i deres nyrers tilstand.

Hyperfosfatæmi blandt raske mennesker kan også lede til forskellige sygdomstilstande, herunder hjertekarsygdomme, nyreproblemer og knogletab.

»Får man for meget fosfor, kan det betyde, at man ophober kalk i karvæggene, og man kan få knogleskader, fordi forholdet mellem calcium og fosfor i kroppen er ude af balance,« forklarer Susanne Gjedsted Bügel.

For meget øger risiko for hjertekarsygdomme

Et generelt højt indhold af fosfor i blodet er også blevet koblet sammen med forskellige lidelser blandt ellers sunde og raske mennesker.

Det normale niveau af fosfor i blodet er mellem 2,5 og 4,5 milligram per deciliter.

Studier har dog vist, at niveauer over 3,5 milligram per deciliter i blodet er forbundet med forhøjet risiko for hjertekarsygdomme.

Problemet kan i den sammenhæng være tilkalkning af blodårer.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.