I begyndelsen af livet, mens man endnu er et foster i mors mave, kan et bestemt gen sandsynligvis spille en afgørende rolle for, om man senere i livet får en psykiatrisk diagnose, viser ny forskning.
Genet, som kaldes KLF13, ser ud til at være medvirkende til, at nerveceller i hjernen udvikler sig, som de skal, foreslår forskerne bag et studie, der er netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Biological Psychiatry.
»Genet er højst sandsynligt en af de helt store drivers, som sikrer en normal udvikling,« siger Konstantin Khodosevich, der er forskningsleder på det molekylærbiologiske laboratorium BRIC ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Hvis KLF13-genet ikke virker eller mangler, øger det risikoen for, at barnet udvikler autisme, ADHD, skizofreni, epilepsi, bipolar lidelse eller andre psykiatriske og neurologiske forstyrrelser, udleder Konstantin Khodosevich og kollegerne på baggrund af deres forskning.
Kromosomfejl øger risiko for psykisk sygdom
Det nye studie kommer, efter at forskere i de seneste par årtier ved hjælp af DNA-sekventering har fundet adskillige genmutationer, der er forbundet med forskellige psykiatriske diagnoser.
I de fleste tilfælde ved forskerne ikke, hvilken rolle generne spiller, og hvordan de er involveret i sygdommene.
Konstantin Khodosevich og hans kolleger kommer i deres studie et skridt nærmere en forståelse af, hvordan genetik kan have betydning.
Forskerne vidste i forvejen, at personer, der har en velkendt, men sjælden genetisk forstyrrelse med det mundrette navn ‘15q13.3 microdeletion syndrom’, oftere får indlæringsproblemer, autisme, skizofreni og andre forstyrrelser i hjernen end andre.
Folk med syndromet mangler en del af 15. kromosom ud af de 23, vi har i hver eneste celle i kroppen.
De 23 kromosompar er som bekendt opbygget af vores DNA. Folk med det pågældende syndrom mangler mindst syv gener fra kromosom 15 - blandt andet KLF13.
\ Læs mere
Manglende gen prædisponerer
Ud af de gener, der mangler hos folk med microdeletion syndromet, er KLF13-genet det eneste, der bliver udtrykt i starten af livet, hvor hjernens neurale netværk bliver dannet, og kimen til psykiatriske lidelser bliver lagt, finder forskerne bag det nye studie.
\ Psykisk sygdom og genetik
Forskerne har længe vidst, at der er en sammenhæng mellem dine gener og din risiko for at udvikle en psykisk sygdom.
Statistisk set har danskerne følgende risiko for at udvikle den nævnte sygdom over et helt liv:
- Depression: 10-15 procent
- Skizofreni: cirka 1 procent
- Bipolar lidelse: cirka 1 procent
- Angstlidelse: cirka 20 procent
Hvis dine forældre lider af en psykisk sygdom, er din risiko for at udvikle den samme sygdom ofte markant højere:
- Depression: Tre gange så høj risiko
- Skizofreni: 10-15 gange så høj risiko
- Bipolar lidelse: 8-18 gange større risiko
- En angstlidelse: 3-5 gange større risiko
Det manglende KLF13-gen er altså sandsynligvis en af årsagerne til, at hjernen ikke udvikler sig optimalt hos folk med syndromet, konkluderer forskerne, som har brugt algoritmer til at analysere store mængder data om menneskets genetik og hjernens udvikling.
»Det skal ikke forstås sådan, at man helt sikkert får en psykiatrisk lidelse, hvis man mangler KLF13. Det giver en prædisposition, men der er mange andre faktorer, som også spiller ind,« forklarer Konstantin Khodosevich.
Gen kan påvirke modning af stamceller
Efter at Konstantin Khodosevich og kollegerne identificerede KLF13 i deres statistiske analyser, testede de genets funktion på genmodificerede mus.
Forsøgene, hvor forskerne blandt andet har testet, hvordan musene opfører sig, når de får fjernet KLF13, understøtter ifølge forfatterne hypotesen om, at genet spiller en afgørende rolle i nogle psykiske sygdomme.
Forskernes teori er, at genet er involveret i modningen af stamceller, der bliver til nerveceller i hjernen.
Studiet er »en vigtig brik«
Poul Nissen, der er professor i neurobiologi på Aarhus Universitet, har læst studiet for Videnskab.dk.
»Det er et rigtig fint studie, men det giver ikke endelige svar,« siger Poul Nissen og tilføjer:
»Vi har brug for talrige af den slags studier, før vi kan modellere komplekse og multifaktorielle sygdomsmønstre som psykiatriske lidelser. Det nye studie er dog uden tvivl en vigtig brik, der kan bidrage til den grundlæggende forståelse for, hvordan lidelserne opstår.«
Fundet af KLF13 kan give forskere en idé om, hvor de skal kigge, når de fremover eksempelvis undersøger, hvordan miljøpåvirkninger i samspil med genetik kan skade fostrets og hjernens udvikling.
»Studiet åbner billedet for, hvad der er vigtigt at undersøge,« siger Poul Nissen.
Forskning kan føre til nye lægemidler
Udover KLF13-genet sidder der også et andet vigtigt gen i det område af kromosom 15, som er slettet hos folk med 15q13.3 microdeletion syndrom, nævner Poul Nissen
Genet ved navn CHRNA7 koder for et protein - en receptor - der binder acetylkolin. Acetylkolin er et vigtigt signalstof i hjernen, og mangel på stoffet er mistænkt for at øge risikoen for neurologiske forstyrrelser.
Konstantin Khodosevich fik tidligere i år en bevilling på næsten 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at forske i, hvordan psykiatriske lidelser bliver grundlagt, allerede mens hjernen er under udvikling.
Når hjernen stadig er ved at blive dannet i de første leveår, er den mere fleksibel og påvirkelig. Konstantin Khodosevich håber, at hans forskning kan føre til, at der bliver udviklet lægemidler, som retter op på forstyrrede neurale netværk, så de udvikler sig normalt i stedet for at forårsage psykisk sygdom.
