Hvorfor får børn autisme?

Bemærk, at denne artikel er fra 2012.

Autisme er ikke én sygdom, men måske mere et sæt af forskellige funktionsnedsættelser.

Nogle autister fungerer næsten helt normalt, mens de mest alvorlige varianter gør, at personen ikke kan finde ud af at kommunikere med verden (se faktaboks).

April 2012 har været verdens autismemåned, og i den forbindelse er der kommet flere studier, som undersøger, hvad det er, der gør, at børn bliver autistiske. Endnu ved vi nemlig ikke, hvorfor nogle børn rammes og andre ikke.

Tre mulige svar er, at:

1. barnets mor var gammel, da hun blev gravid
   
2. hun røg under graviditeten eller
   
3. hun – og dermed også fostret – blev udsat for skadelige miljøgifte

Flere genmutationer hos gamle mødre

Først et metastudie, altså et studie som gennemgår tidligere forskning på et felt:

Denne gang er det mors alder, der er i ilden. Tidligere studier har nemlig indikeret, at jo ældre mor er, når hun bliver gravid, jo større risiko er der for, at barnet bliver autistisk.

Svenske og britiske forskere, ledet af biostatistiker Sven Sandin ved Karolinska Institutet, har gennemgået 16 studier, som har undersøgt denne sammenhæng, hvor over 25.000 autistiske børn og over 8,6 millioner kontroltilfælde er blevet undersøgt.

Konklusionen fra forskerne er, at der er en tydelig sammenhæng mellem mors alder og risikoen for at få et autistisk barn.

»Dette studie gør os sikre på, at der er en forhøjet risiko for autisme, som hænger sammen med morens alder, selvom vi endnu ikke ved, hvad mekanismerne bag dette er,« siger Sven Sandin i en pressemeddelelse fra det tidsskrift, hvor studiet er publiceret.

Én mulig forklaring er, at vores gener muteres oftere, når vores kroppe bliver ældre. Nogle af disse mutationer kan være den eller de, der fører til autisme, og hyppigere mutationer øger dermed risikoen.

Sven Sandin og hans kolleger fandt imidlertid også, at miljøet rundt om os muligvis kan have noget af skylden.

Rygning og Aspergers syndrom

Netop faktorer uden for mors eller fars arvemateriale var tema for flere studier publiceret i april i tidsskriftet Environmental Health Perspectives (EPH). Der blev publiceret intet mindre end fire artikler om mulige miljøfaktorer mellem autisme og rygning.

Forskere ved det amerikanske statslige organ Centers for Disease Control and Prevention (CDC) har sammenlignet oversigten over børn, som er født af mødre, der røg, og børn, der var diagnosticeret med en eller anden form for autisme ved 8-års-alderen.

\ Læs mere

Mindfulness skal hjælpe unge med autisme

Af de totalt 633.000 børn, som blev undersøgt, havde 3.315 af dem en autistisk diagnose ved det fyldte ottende år.

13 procent af mødrene til de børn, der blev undersøgt i studiet, røg cigaretter, mens barnet stadig var i maven.

Forskerne indrømmer, at sammenhængen mellem rygning og autisme er svag – 13 procent af mødrene røg, men kun 0,5 procent af børnene havde en eller anden variant af autisme.

Hvilken type af autisme, der var snak om, var imidlertid mere slående: Rygningen var stærkest associeret med Aspergers syndrom, en mild variant af forstyrrelsen.

»Studiet siger ikke sikkert, at rygning er en risikofaktor for autisme, men den viser i hvert fald, at hvis det er det, så er det de mindre alvorlige varianter af autisme, som er konsekvensen,« siger studiets hovedforfatter Amy Kalkbrenner ved University of Wisconsin-Milwaukee i en pressemeddelelse.

Autisme kan skyldes miljø alene

Vi omgiver os dagligt med farlige stoffer – fra den tidligere nævnte røgsky til flammehæmmende stoffer i sofaer og legetøj til sprøjtemidler i landbruget.

Tre procent af alle adfærdsforstyrrelser, som for eksempel autisme og ADHD, skyldes giftige stoffer fra miljøet ifølge det amerikanske National Academy of Sciences. Medtager du sygdomme, som skyldes både miljøpåvirkninger og gener, stiger tallet til 25 procent.

De tre sidste studier i Environmental Heath Perspectives har undersøgt mulige kemiske faktorer. Det ene er endda metastudie, men denne gang er det ikke mors alder, der er havnet under forstørrelsesglasset, men sprøjtemidler.

Sprøjtemidler, eller insektmidler, bruges i landbruget over hele verden. Efter en gennemgang af to forskellige studier, konkluderer forskerne fra University of California Davis, at en sammenhæng mellem sprøjtemidler og autisme er sandsynlig.

De mener imidlertid, at der er brug for mere forskning for at kunne sige noget sikkert om nøjagtigt, hvad det er, sprøjtmidlerne ændrer i de autistiske børn.

PCB er koblet til autisme

De to sidste studier fokuserede på PCB, et kemisk stof, som regnes for en miljøgift i flere lande. Det nedbrydes imidlertid så langsomt og findes for eksempel fortsat i så høje mængder i Mjøsa (en stor sø i Norge, hvor stoffet nu forbudt, red.), at man nu råder til at begrænse indtaget af visse fiskearter fra indsøen.

Det samme forskerteam står bag begge studier, som viser, at PCB fører til, at der dannes for mange såkaldte dendritter tidligt i fostrets udvikling. Dendritter er udløbere fra nerveceller, som overfører signaler fra en celle til en anden. Dermed forstyrres de almindelige signaler, og hjernen bliver ”hyperforbundet”.

»Vi tror ikke, at PCB alene kan forårsage autisme, men det er muligt, at stofferne øger sandsynligheden for diagnosen hos børn, som allerede er ekstra udsat gennem deres genetiske sammensætning,« siger Pamela Lain, professor i molekylærbiologi ved University of California Davis.

\ Læs mere

Depression, skizofreni og autisme deler genetiske mønstre

Almindelige stoffer skal undersøges

En kommentar fra forskere ved Mount Sinai School of Medicine i New York afrunder tidsskriftet EPHs autismenummer. Kommentaren opsummerer både de nye studier og den tidligere miljøpåvirkningsforskning.

Mange studier, mange faktorer, men meget få sikre svar – det synes at være konklusionen i denne runde af autismeforskningen. Forskerne har derfor udarbejdet en liste over de ti stoffer, de mener mest sandsynligt er knyttet til autisme og andre neurologiske adfærdsproblemer.

Næsten alle findes i almindelige forbrugerprodukter, vi omgiver os med til daglig.

Bly er den største synder

Øverst på listen troner bly. Det finder vi i dag i for eksempel bilbatterier og ammunition.

Videre mener forskerne at følgende stoffer bør undersøges nærmere:

• Metylkviksølv: en type af kviksølv, som blandt andet slippes ud fra skovbrugsindustrien
  
• PCB og andre hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er stoffer, som efterligner effekten af de hormoner, vi laver naturligt i kroppen. Dem finder man blandt andet i vandbaseret maling og blød plast
  
• Sprøjtemidler
  
• Bilos
  
• Bromerede flammehæmmere, som findes i fjernsyn og printkort
  
• Polyaromatiske kulbrinter, en kemisk forbindelse som blandt andet dannes, når vi opvarmer med træ
  
• Perflouerede organiske forbindelser, som blandt andet findes i skivoks og teflonbelægninger

\ Læs mere

Ninka-sagen: Kan sund kost slukke autisme-gener?

\ Læs mere

Anoreksi og autisme giver mange af de samme sociale vanskeligheder

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Faktaboksen om arvelige forhold er tilføjet 29. marts 2022.