TBE: Bør du lade dig vaccinere eller ej?

De seneste par år har medierne været fyldt med historier om flåtvirussen TBE.

Al den fokus på TBE-virus får det til at lyde, som om virussen er alle steder. Og at rigtig mange vil have hjernehindebetændelse forårsaget af TBE-virus lige om lidt.

Og når man hører om noget farligt, tænker man naturligt, at man burde gøre noget. Hvis der da er noget at gøre. Og det er der jo, i form af vaccinen. Så hvorfor ikke?

Men man risikerer at misse det regnestykke, der er centralt for alt, hvad vi gør i sundhedsvæsnet: Opvejer fordelene ulemperne?

Det vil jeg forsøge at svare på i denne artikel ud fra min baggrund som forsker og professor i brug af lægemidler.

Hvorfor diskuterer vi TBE?

Vi har de seneste par år set en lille stigning i antallet af TBE-tilfælde. I 2018-2022 var der fire til syv danske tilfælde om året, men i 2023 var der 12.

Denne stigning fik folk til at spørge, om det var noget, man som almindelig dansker skulle være bekymret for. Det er alle fagfolk vist helt enige om, at det skal man ikke være.

Men dækningen af historien kørte af sporet, da der blev sat (for) meget fokus på, hvor forfærdelig en sygdom TBE er (læs mere om sygdommen her og her).

Og som mennesker er vi sådan indrettet, at vi i ekstrem grad overvurderer det, der er farligt, men sjældent. (Hvis du vil vide mere om det, kan jeg på det kraftigste anbefale nobelprisvinder Daniel Kahnemans bog ’At tænke hurtigt og langsomt’.)

Selvom TBE aldrig har været en reel trussel mod den gennemsnitlige dansker, endte mange med at lade sig vaccinere. Faktisk så mange, at vaccinen i store dele af 2023 var udsolgt i hele landet.

Senest har pressemeddelelsen fra Statens Serum Institut, der fortalte om det første TBE-tilfælde i 2024, sat nyt fokus på TBE som sygdom. Det har igen fået folk til at stille sig spørgsmålet, om de skal vaccineres.

Vaccination eller ej

Hvis man skal anbefale en vaccine, skal den skabe værdi for den enkelte og/eller for folkesundheden i det hele taget (for eksempel ved at forhindre smittespredning). Der skal altså foretages en afvejning af, om fordele overstiger ulemper.

For TBE-vaccinen falder denne vurdering i langt de fleste tilfælde ud til, at de ulemper, vaccinen giver, er større end de fordele, den giver.

• Hvad er det for en vaccine? Vaccinen skal gives tre gange inden for et år. Den er effektiv, men giver ikke 100 procent beskyttelse. Man skal vaccineres igen hvert femte år. Den koster cirka 500 kroner per stik.
• Hvad er fordelene? Vaccinen beskytter mod TBE. En sygdom, som, målt på 2023, rammer cirka 12 danskere. Det vil sige en sygdom, som gennemsnitsdanskeren har 0,0002 procent risiko for at få.
• Hvad er ulemperne? Vaccinen kræver tre ture til lægen og tre stik i armen. Vaccinen har samme bivirkninger som alle andre vacciner, det vil sige ømhed i armen og en risiko for feber-reaktion.

Ulemperne er langt større end fordelene

Hvordan afvejer vi så disse fordele og ulemper op mod hinanden?

En måde at gøre det på er ved at beregne, hvad det vil koste at forebygge ét tilfælde af TBE. Hvis vi antager, at den er 100 procent effektiv (hvilket næsten er rigtigt), kan vi forebygge ét tilfælde af TBE ved at vaccinere 400.000 danskere.

Det vil kræve 1,2 millioner ture til lægen (hvor lægen bruger tid på vaccination fremfor andre patienter) og 1,2 millioner ømme arme. Derudover vil det forårsage 240.000 sygedage (cirka 20 procent får feberreaktion), og så vil selve vaccinerne i øvrigt koste 600 millioner kroner.

Det var altså ulemperne ved at vaccinere nok til at forebygge blot ét tilfælde af TBE.

Når man har omkostninger per sparet sygdomstilfælde, der er så store, vil en vaccine aldrig kunne anbefales bredt.

Skal slet ingen så vaccineres?

Man kunne så spørge, hvad denne fordele/ulemper-afvejning ville vise, hvis vi kunne finde nogle, hvor risikoen var ekstra høj. Måske det kunne betale sig for dem?

Når vi i udgangspunktet taler om så store ulemper per TBE-tilfælde, skal vi finde nogen, der ikke bare er i lidt højere risiko, men i meget højere risiko. Det vil i praksis betyde folk, der opfylder tre kriterier:

1. De er meget ofte i skoven,
2. de bevæger sig uden for stierne i det høje græs, og
3. deres skovture foregår i Nordsjælland eller på Bornholm, hvor de fleste TBE-tilfælde ses.

De fleste tilfælde ses i mænd over 60 år. Det skyldes formentlig til dels, at deres risiko for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med TBE, er større, men nok også at det er mænd over 60 år, der ofte har hobbyer som eksempelvis jagt, som bringer dem i ekstra risiko.

Vil jeg så klart anbefale vaccinen til jægere i Nordsjælland over 60 år?

Nej.

Men her kan man godt overveje vaccinen. Det samme gælder ivrige svampesamlere, orienteringsløbere, skovarbejdere eller andre, der opfylder de tre kriterier ovenfor.

Og hvad betyder ’overveje’ så? Det kan eksempelvis være ved, at man spørger sin læge, om vaccinen kan give mening for en.

Konklusion

Kun ganske få skal overveje at lade sig vaccinere mod TBE. Har du ikke helt særlige årsager til at lade dig vaccinere, så lad være.

Nogle gange er det bedste at gøre, at gøre ingenting. Gå alligevel trygt i skoven og nyd al den sundhed, som du får fra den friske luft og motionen.

Hvorfor tør jeg være så entydigt imod bred vaccination?

Som enkeltperson bør man generelt holde sig fra at give firkantede anbefalinger om behandlinger i artikler som denne. Også selvom man er nok så meget forsker og professor.

Den slags vurderinger bliver nemlig i udgangspunktet kun gode, hvis man går flere sammen og vender hver en sten.

Hvordan kan det så være, at jeg alligevel vælger at give så konkret rådgivning, som jeg gør i denne artikel?

Det er der to grunde til.

For det første er det her spørgsmål usædvanligt simpelt. I mange tilfælde er sundhedsvidenskabelige spørgsmål fyldt med tusind ’på den ene side’ og ’på den anden side’, der skal afvejes op mod hinanden.

Om man ultimativt vælger at anbefale en vaccine eller en behandling kan tit afhænge af, hvordan man vægter de enkelte argumenter. Det er ikke tilfældet her. Alt taler imod at anbefale TBE-vaccinen bredt (et eksempel på et mindre simpelt tilfælde er influenza-vaccination til børn, som jeg sammen med nogle kollegaer har skrevet om her på Videnskab.dk).

For det andet er min anbefaling i overensstemmelse med de anbefalinger, der allerede findes fra Statens Serum Institut.

Den rådgivning, man finder hos dem er knap så firkantet formuleret (kan læses her), men jeg går ikke ud og anbefaler noget, der er i modstrid med, hvad der hele tiden har været den officielle udmelding.

Og så er der også en bonus-grund: Jeg har, som jeg altid gør, når jeg skriver tekster, hørt en håndfuld kollegaer, om de mener, jeg har nogle blinde vinkler eller fejlslutninger.

Så selvom jeg selv tager (ene-)ansvar for teksten, er den et produkt af mange menneskers overvejelser.