Forskere og praktikere: Langt de fleste bør gå sjældnere til tandlæge

Føler du dig også god, når du har været hos tandlægen?

Som om det at have ligget med gabet åbent i femten minutters tid på en eller anden måde bare er godt for dig og dine tænder?

Så bør du tro om. Det er budskabet fra flere tandeksperter, som Videnskab.dk har talt med.

»Det er en falsk tryghed at gå til halvårlige tandtjek, hvis du ikke samtidig passer din mund og tænder derhjemme,« lyder det fra Elisabeth Gregersen, der er formand for fagforeningen Danske Tandplejere.

»Det vil altid være den daglige mundhygiejne, som du foretager derhjemme, der er vigtigst for din tandsundhed,« uddyber hun.

Det at få sine tænder tjekket jævnligt hos tandlægen, er altså ikke garant for sunde tænder.

Faktisk kan halvårlige tandtjek, som mange danskere får, ende med at gøre mere skade end gavn.

»Det kan i værste tilfælde føre til overbehandling,« lyder det fra Elisabeth Gregersen.

Vi er kommet ind i en kultur, hvor mange tænker ’jo mere, jo bedre’. Det gælder både generelle helbredstjek og tandtjek, mener Elisabeth Gregersen.

»Det er et levn fra gamle dage, hvor der var en anden kultur, hvor vi levede anderledes og havde mindre fokus på sundhed. Men nu er det kammet over, og for ofte har vi raske personer, der går til tandtjek,« siger hun.

Så hvor ofte bør man egentlig gå til tandlæge?

Ingen evidens for halvårlige tandtjek

Det har forskere forsøgt at svare på i flere undersøgelser.

Men det perfekte interval er svært at finde og bakke op videnskabeligt, lyder det i et britisk reviewstudie fra 2004.

Dog er der flere studier, der konkluderer, at der ikke er en dokumenteret positiv effekt på tandsundheden ved halvårlige besøg i tandlægestolen.

I et review fra 2003 baseret på mere end 20 studier om emnet konkluderer forskerne eksempelvis, at halvårlige tandtjek ikke har nogen effekt og derfor ikke kan anbefales. Hverken for børn eller voksne.

Samme konklusion lyder i et nyere studie på engelske patienter fra 2021.

Hvert andet år er nok for de fleste

Bo Danielsen, der er vicepræsident i Tandsundhed uden Grænser og forsker på Københavns Universitet, er enig i, at der mangler evidens for, at halvårlige tandtjek har en effekt:

»Hvis man møder op hos tandlægen og tænker; ’nu har jeg gjort mit’, så tager man fejl,« siger han.

Det vigtige arbejde omkring tandsundhed starter i hjemmet, pointerer også Bo Danielsen:

»Det handler om, at du skal passe godt på dine tænder. Men hvis der er et reelt problem, bør man selvfølgelig gå til tandlægen eller tandplejeren og få undersøgt sine tænder,« siger han.

Bo Danielsen og Elisabeth Gregersen vurderer, at det for mange er fint at gå til tandtjek hvert andet år.

»Medmindre man har smerter eller andre gener,« siger Bo Danielsen.

Få patientgrupper har gavn af hyppige tjek

Flere danskere bør altså stoppe op, før de sætter kryds i kalenderen til halv- eller helårlige tandlægetider.

Alligevel er tandpleje mere nuanceret end som så, og der er altid undtagelser.

Sådan lyder det fra Kasper Rosing, der er lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

»For nogle grupper kan det godt give mening at gå til tandlæge hvert halve år. Eksempelvis ældre mennesker, der får medicin, der påvirker tænderne. Eller folk, der har tandkødsbetændelse,« siger han.

Kasper Rosing peger desuden på, at der findes mange behandlinger i sundhedsvæsenet, der ikke har dokumenteret effekt i form af store videnskabelige undersøgelser.

»Men det betyder ikke, at behandlingerne ikke kan være gavnlig for nogle typer patienter. Vi anbefaler også tandtråd, uden at vi har stor videnskabelig dokumentation for, at det virker,« siger han.

Alligevel er Kasper Rosing enig i, at de halv- eller helårlige tandtjek, som omkring 60 procent af danskerne går til, kan være unødvendige.

»Der er en stor gruppe danskere, der ikke behøver at gå så ofte til tandlægen,« siger han.

Risiko for overbehandling

Men kan man så ikke bare gå til tandlæge for en sikkerhedsskyld? Det skader vel ikke?

Jo, det kan det faktisk godt, mener Elisabeth Gregersen fra Danske Tandplejere. For hyppige tandtjek kan nemlig i værste tilfælde føre til overbehandling.

»Hver gang man borer i en tand, begynder man tandens dødsspiral. Når først du laver en fyldning ved du, at tanden er mere skrøbelig, og at fyldningen skal udskiftes efter cirka ti år,« siger hun.

Og de mange konsultationer kan få nogle tandlæger til at bore i begyndende huller, selvom den anbefalede behandling er først at bruge forseglende gel eller behandling med fluor.

Hun forklarer, at caries - bakterier, de fører til huller i tænderne - udvikler sig langsomt henover en periode på helt op til tre år.

»Mange huller kan derfor også gå i sig selv igen, hvis man børster mere flittigt og undgår for meget sukker og syre,« siger Elisabeth Gregersen.

Alt for mange røntgenbilleder

Et andet aspekt af overbehandling handler om de røntgenbilleder, vi får taget hos tandlægen – nogle gange bare som et led i et rutinetjek.

»Jeg er meget kritisk overfor de her røntgenbilleder i forbindelse med generelle tandtjek. Det er totalt overkill,« siger Christian Gøttsch, der er formand for Radiograf Rådet.

»For røntgenbilleder skal kun bruges, hvis man har reel mistanke om problemer med tænderne. Strålingen kan i værste tilfælde føre til kræft. Selvfølgelig kun, hvis man får taget billederne hyppigt,« tilføjer han.

På nogle tandlægeklinikkers hjemmesider, fremhæves det, at man kan få taget røntgenbilleder ved tandtjek – altså for mange danskere cirka én gang om året eller hvert andet.

»Der er totalt overforbrug af røntgen. Jeg får helt knopper ved tanken om det,« lyder det også fra forsker Kasper Rosing fra Københavns Universitet.

»Selvom risikoen er meget lav for kræft, så vil der være nogle få mennesker, der får det, fordi der tages for mange billeder,« siger tilføjer han.

Det er kendt, at røntgenstråler kan give en minimal øget risiko for at udvikle kræft flere år efter bestrålingen. Risikoen er dog afhængig af, hvor kraftig en stråling, du får, og hvor ofte du får den.

Rigshospitalet oplyser, at risikoen for på sigt at udvikle en kræftsygdom som følge af røntgen i forbindelse med tandlægebesøg er »negligeabel« - altså, ubetydeligt lille.

Tjen penge på vejledning frem for guldkroner

Tandlæger har økonomiske incitamenter ved at tage røntgenbilleder, der koster mellem 200 og op til 1.000 kroner, afhængigt af, hvilken type billeder, der tages.

Det samme gælder for de øvrige ydelser i voksentandplejen, hvor det for eksempel er mere økonomisk fordelagtigt at lave boringer end at give en grundig vejledning i, hvordan man passer sine tænder bedst.

Og det er selvom, det kan være en meget effektiv måde at bremse begyndende huller på, ifølge Elisabeth Gregersen.

Vejledning og forebyggende behandlinger koster cirka 300 kroner, hvor fyldninger kan koste helt op til 4.000 kroner.

»Det bør en ny model for voksentandplejen lave om på. Vi skal finde en måde at gøre det profitabelt at lave det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde frem for at tage røntgenbilleder, bore og lave guldkroner,« siger Elisabeth Gregersen.

Det er Kasper Rosing fra Københavns Universitet enig i.

»Det er problematisk når økonomisk gevinst kan blive en faktor i forhold til den behandling, der tilbydes,« siger han.

Flere skal have ’grønne tænder’

Det er ikke fordi, forskerne og fagpersonerne i denne artikel mener, at størstedelen af tandlæger er pengegriske og forsøger at udnytte patienterne.

»Mange er nok bange for at overse noget. Og så vil man hellere tjekke en ekstra gang, lave en fyldning eller lignende i stedet for ikke at gøre noget,« siger Kasper Rosing.

Men flere tandlæger skal turde bruge Sundhedsstyrelsens grønne kategori til borgere, der generelt har gode og sunde tænder.

»Omkring 80 procent af danskerne er i den gule mellemkategori. Og det er måske fordi tandlægerne er bange for at gøre nogen grønne og så overse noget,« siger Kasper Rosing.

»Langt flere bør være i grøn kategori og se tandlægen hvert andet år. Det tror jeg der ligger en vigtig kommunikationsopgave i for Sundhedsstyrelsen,« tilføjer han.

Elisabeth Gregersen opfordrer også til, at tandklinikker i højere grad tager stilling til den enkeltes behov og tør bruge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

»Nogle skal måske i en periode komme meget ofte for eksempelvis at få styr på mundhygiejnen, så caries og tandkødsbetændelse ikke opstår eller udvikler sig. Andre behøver derimod ikke komme så ofte,« siger hun.

Hvad gør du nu?

De fleste danskere, der lever almindeligt sundt uden for mange sukkerholdige drikke og børster tænder to gange dagligt, kan altså klare sig med at gå til tandlæge hvert andet år.

Hvis man er ældre, lever mere usundt, ikke får børstet tænder, eller har underliggende betændelsestilstande som tandkødsbetændelse, kan det give mening at opsøge tandlægen mere jævnligt.

Derudover må man godt som patient spørge efter vejledning og være kritisk, hvis det første skridt i behandling af et begyndende hul, er boring frem for vejledning.