Vi ved, at psykiske lidelser til dels er arveligt betinget og mange af os kender familier, hvor flere familiemedlemmer har en eller anden form for psykisk sygdom. Flere af os vil tilmed selv stifte nærmere bekendtskab med psykiske lidelser, fordi vi selv bliver syge, eller fordi en af vores nærmeste bliver det.
Forskningen har vist, at vores gener betyder meget for udviklingen psykiske lidelser. Puslespillet er dog komplekst, da samspillet mellem flere forskellige gener og de omgivelser vi lever i, er altafgørende.
Psykiske sygdomme er et puslespil med mange brikker
Psykiske sygdomme forstås som et samspil mellem biologisk arv og de psykologiske, sociale og biologiske miljøforhold, som vi påvirkes af under hele livsforløbet fra graviditet, opvækst og senere i livet til alderdommen.
Enæggede tvillinger, som er 100 procent genetisk identiske, vil derfor ikke nødvendigvis begge blive syge, selvom den ene får en psykisk lidelse. Vi kender endnu ikke det nøjagtige samspil for generne og de miljøforhold, vi påvirkes af. Vi fået lagt nogle af brikkerne i det psykiske puslespil, men er endnu ikke færdige.
Psykiske lidelser omfatter blandt andet:
- skizofreni
- depression
- bipolar lidelse (tidligere kendt som manio-depressiv tilstand) og
- angstlidelser
De er karakteriseret ved psykiske symptomer, der jo især påvirker sjælelivet, men også det generelle velbefindende, livskvaliteten og evnen til at fungere i hverdagen.
Depression er den psykiske lidelse, som medfører tabt livskvalitet i flest år globalt set.
\ Fakta
Risikoen gennem et helt liv for at udvikle: • Depression er ca. 10-15% • Skizofreni: ca. 1% • Bipolar lidelse: ca. 1% • Angstlidelse: ca. 20% Hvis dine forældre lider af: • Depression, er din risiko for at udvikle sygdommen forøget ca. 3 gange • Skizofreni, er din risiko for at udvikle sygdommen forøget ca. 10-15 gange • Bipolar lidelse, er din risiko for at udvikle sygdommen forøget ca. 8-18 gange • En angstlidelse, er din risiko for at udvikle sygdommen forøget ca. 3-5 gange
Ved at finde frem til de risikogener, som har betydning for at udvikle psykisk sygdom, kan vi få en bedre baggrundsviden om disse alvorlige sygdomme og på sigt både forbygge samt fremstille mere målrettet behandling.
Kortlægning af DNA-variationer
Genetisk kortlægning er en metode, hvor arvematerialet undersøges, så det bliver muligt at finde frem til de gener, der er involveret i en sygdom.
Vores gener består af DNA, som igen består af nogle byggesten. Rækkefølgen af byggestenene, der i fagsprog kaldes nukleotider, er stort set identisk fra person til person, men på enkelte pladser kan et nukleotid være udskiftet med en anden.
Nogle stykker af DNA'et kan også være kopieret eller helt fjernet. Samlet kaldes dette for DNA-variationer.
Største delen af DNA-variationerne betyder ikke noget. For at finde netop de forskelle, som har betydning for udvikling af sygdom, vælger man ofte at undersøge DNA-variationer fra store grupper af ubeslægtede personer, som alle har sygdommen og sammenligne med DNA-variationer fra raske personer.
Hvis en variation forekommer langt hyppigere hos de syge end hos raske, kan den udgøre en risiko. Hvis en variation derimod er langt hyppigere hos raske end hos de syge, kan den udgøre en beskyttende faktor.
Danske forskere langt fremme
Danske forskere har i samarbejde med flere internationale forskere eksempelvis for nylig fundet frem til fem nye risikogener for udvikling af skizofreni. Studiet er publiceret i det anerkendte Nature Genetics og omfatter mere end 50.000 personer.
\ Fakta
Vidste du, at • den totale DNA-længde fra et enkelt menneske kan nå flere gange ud til solen og tilbage igen • den genetiske lighed mellem to tilfældige personer er ca. 99,8 % • ny forskning viser, at mennesker i gennemsnit har mere end 3 millioner DNA-variationer
Skizofreni er en af de psykiske lidelser, hvor den genetiske sammensætning betyder mest, og som er undersøgt bedst. Flere end 1.000 DNA-variationer kan være involveret i skizofreni og kun ganske få er identificeret, men hver gang man identificerer bare én, er målet nærmere.
Vores forskergruppe tager aktivt del i eftersøgningen af risikogener for flere af de psykiske lidelser, heriblandt skizofreni, bipolar lidelse, depression og angstlidelser og indgår i mange internationale forskningsprojekter.
Vi benytter os af både af traditionelle metoder, hvor DNA-variationer i syge og raske personer sammenlignes, men er også i færd med at analysere hele arvemassen hos 100 færinger med skizofreni, som derefter skal sammenlignes med 6.000 patienter og kontrolpersoner fra Danmark.
Ved denne metode analyseres hver enkelt af de seks milliarder nukleotider, som et menneskes arvemateriale består af, for at identificere de sjældne genvarianter, som kan udgøre en sygdomsrisiko.
Vi håber på en skræddersyet behandling
Der findes behandlingsformer for psykiske lidelser, men det er i dag på forhånd svært at sige, hvilken behandling der passer bedst for det enkelte individ. For nogen mennesker virker en bestemt behandlingsform i løbet af få uger, mens den samme behandlingsform kan være nytteløs for et andet menneske med samme sygdom.
Med et bedre kendskab til patienternes genprofiler er det vores håb på sigt at få en bedre viden om sygdommene og derved kunne skræddersy en behandling til den enkelte.
