Hvis alle verdens datacentre var ét land, ville det stryge direkte ind som nummer 11 på listen over klodens mest strømforbrugende nationer – side om side med Frankrig.
Det skyldes især den hæsblæsende udvikling af kunstig intelligens, der alene brugte mere strøm end Belgien og Finland i 2025.
Sådan lyder bare nogle af de vilde fakta om kunstig intelligens og datacentres vildtvoksende energiforbrug, der i dag præsenteres i en ny rapport fra United Nations University, FN’s globale forsknings- og tænketank.
Rapporten beskrives som den hidtil mest omfattende af sin art og afdækker en række miljøaftryk, blandt andet strøm- og vandforbrug, drivhusgasudledning og affald, der følger i kølvandet på AI.
»Det rigtig gode ved rapporten er, at den viser flere af de afledte effekter af AI og datacentres store energiforbrug, der ikke kun handler om strøm, men blandt andet også om vand- og arealforbrug, CO2-udledning og minedrift. Den adresserer også social ulighed, altså at konskvenserne af forbruget ramme nogle og ikke andre,« siger Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor han især forsker i AI’s miljøaftryk.
Han er ikke involveret i rapporten, men har læst den for Videnskab.dk og kalder den »imponerende«.
Usynlige konsekvenser skal frem i lyset
Indtil for få år siden var der ikke mange, der tænkte på AI, og da slet ikke på teknologiens strømforbrug og andre miljømæssige konsekvenser.
Men siden OpenAI i 2022 præsenterede verden for den første udgave af ChatGPT, er udviklingen gået ekstremt stærkt. Efter bare fem dage havde chatbotten en million brugere, og små to måneder senere var tallet vokset til 100 millioner.
Siden er store sprogmodeller og chatbots som Gemini, Claude og DeepSeek braget ind på scenen, og de interagerer med brugere milliarder af gange hver dag.
\ Hvad er et datacenter?
Store dele af vores moderne, online infrastruktur er afhængige af ting som stabil datalagring og ikke mindst udveksling, og det kræver store mængder hardware.
Et datacenter er det sted, hvor eksempelvis en virksomhed opbevarer og driver sine servere og andre computersystemer, herunder lagring af enorme mængder data, så deres online-produkt kan fungere som ønsket.
Per april 2026 var der over 11.700 datacentre i verden. Flere end 5.000 af dem findes i USA.
Kilder: Statista og Cloudscene
Hver eneste lille prompt – et andet ord for den instruktion eller spørgsmål, vi stiller til en kunstig intelligens – kræver strøm og vand. Det hele står på skuldrene af en infrastruktur af mikrochips, kritiske mineraler og bunkevis af elektronisk affald – ifølge rapporten kan AI fra 2030 generere omkring 2,5 millioner tons elektronisk affald årligt. Det svarer til 250 Eiffeltårne.
»Hele den del af AI er i det store hele usynlig og ukendt for de fleste. Derfor er det vigtigt, ja helt afgørende, med rapporter som denne,« siger Alex de Vries-Gao, dataforsker ved Vrije Universiteit Amsterdam i Holland, hvor han har undersøgt energiforbruget og CO2-udledningen fra først kryptovaluta og nu kunstig intelligens. Heller ikke han er involveret i den nye rapport.
Enormt vandforbrug
AI og datacentre sluger ikke kun strøm. De er også afhængige af enorme mængder vand, hovedsageligt ferskvand.
Vandet bruges dels til at afkøle de datacentre og servere, der udgør selve rygraden i kunstig intelligens, og dels til at generere noget af al den strøm, de selvsamme datacentre har brug for.
Ifølge rapporten vil alverdens datacentres vandforbrug i 2030 lyde på 9,3 billioner liter svarende til hele det afrikanske kontinents årsforbrug.
»Det er det måske mest klare eksempel på de udfordringer, som AI og datacentre repræsenterer. Vi står midt i en vandkrise, hvor adgangen til drikkevand er en akut mangelvare i en lang række lande verden over,« siger Alex de Vries-Gao.
Rammer skævt
En gennemgående pointe i rapporten handler om, at fordele og ulemper ved udviklingen og brugen af kunstig intelligens er ulige fordelt.
Raghavendra Selvan nævner et eksempel:
»Vi forventer, at AI i 2030 vil tegne sig for cirka tre procent af hele verdens strømforbrug,« siger han.
Det lyder måske ikke af meget, men det svarer til hele det afrikanske kontinents strømforbrug i fem år, fremgår det af rapporten.
Den udvikling stiller store krav til datacentrene, der vil presse på for at blive en endnu større del af elnettet.
»Risikoen er, at elnettet ikke kan følge med, men at de store tech-virksomheder møver sig ind på bekostning af befolkningerne i udviklingslande,« siger Raghavendra Selvan fra Københavns Universitet.
\ Også kø til elnettet i Danmark
Det er ikke kun i udviklingslande, at datacentre lægger pres på elnettet.
Også herhjemme er pladsen trang. Det skyldes især en stigning i meget store projekter som Power-to-X og datacentre.
Udviklingen fik Energinet, der driver og udvikler det danske elnet, til at indføre en midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler på transmissionsnettet per 2. marts i år.
Pausen skulle efter planen slutte 3. juni, men for nylig lød meldingen fra Energinet, at der først åbnes for nye tilslutninger til efteråret.
Til den tid vil der dog fortsat være lang kø, og det kan for meget store tilslutninger som eksempelvis datacentre betyde en ventetid på 5-10 år.
Ifølge en optælling foretaget af mediet Altinget, findes der i dag 76 private datacentre i Danmark. Flere af dem ejes af tech-giganter som Microsoft, Google og Meta.
Kilder: Energinet, Altinget
Svært at regulere
Ifølge den nye FN-rapport er der behov for at regulere AI og datacentre langt mere i fremtiden, blandt andet i form at krav til mere åbenhed om energi- og vandforbrug.
Det er både Alex de Vries-Gao og Raghavendra Selvan enige i.
Men vejen dertil er kringlet og svær, lyder det.
»Gennemsigtighed er det første afgørende skridt, men der er vi langt fra i dag,« siger Alex de Vries-Gao.
»Virksomheder som Google og Microsoft offentliggør oplysninger om deres energiforbrug og miljøpåvirkning, men billedet er stadig ufuldstændigt. Det skyldes, at vi ofte mangler detaljerede data om individuelle faciliteter, og at rapporteringspraksis ikke altid er ens på tværs af virksomheder.«
Det gør det vanskeligt at fastslå det sande omfang af de miljøpåvirkninger, der er forbundet med datacentre og AI, fortsætter han.
»De problemer og udfordringer, der fremhæves i den nye rapport, repræsenterer muligvis kun en del af det samlede billede.«
Raghavendra Selvan er enig, men fastholder en vis optimisme.
»Vi har brug for en demokratisk samtale om, hvor meget vi bruger AI og til hvilke formål.«
»Den samtale kan kun foregå på en konstruktiv måde, hvis folk kender konsekvenserne ved at bruge teknologien, og her er rapporter, som den aktuelle fra FN, enormt vigtige skridt,« siger han.
Videnskab.dk følger op med flere tankevækkende artikler om AI's enorme ressourceforbrug. Hvis du ikke vil risikere at gå glip af dem, så tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev, og få serveret artiklerne direkte i din indbakke.
