Eske Willerslev klarlægger danmarkshistorien: »Etniske danskere har ikke været her i mere end 5.000 år« 

Siden sidste istid sluttede for små 15.000 år siden, har det, vi i dag kalder for Danmark, så småt været beboet af mennesker.

Først kom jæger-samlere, der jagtede rensdyr og spiste østers. Men hvis du har lært i skolen, at jæger-samlerne senere udviklede sig og blev til bønder - og senere til vikinger og moderne mennesker - kan du godt tro om igen.

Den fortælling er nemlig forældet, og det er der nu bevis for, mener forskere bag et nyt studie.

»Etniske danskere har ikke været her i mere end 5.000 år,« siger Eske Willerslev, der er professor på Københavns Universitet og leder af Lundbeck Foundation Centre for GeoGenetics, til et tætpakket pressemøde.

Med andre ord konkluderer forskerne, at vi i dag stort set ikke er beslægtet med de første mennesker, som bosatte sig i Danmark. Hele to gange i løbet af stenalderen er befolkningen i Danmark blevet fuldstændig udskiftet og erstattet af indvandrere, konkluderer forskerne.

I det nye studie har Willerslev og hans kolleger analyseret DNA fra 100 oldgamle skeletter fra Danmark. De fleste skeletter er taget fra Ertebølle-mennesker (jæger-samlere) og tragtbægerkulturen (de første bønder).

»Jæger-samlerne og bønderne var to forskellige folk,« fastslår Anders Fischer, der er arkæologisk hovedforfatter til studiet og forhenværende gæsteprofessor ved University of Kiel, til Videnskab.dk.

Studiet er del af fire studier, som er publiceret i Nature.

Resultaterne har allerede været diskuteret i forskerkredse i flere år, og derfor er arkæologer og historikere heller ikke ligefrem i chok over resultatet.

»Det er først nu, vi har fået det bevist. Vi vidste det altså ikke. Nu har vi faktisk dokumentationen for det,« siger Berit Valentin Eriksen, som er professor ved Schloss Gottorf i Schleswig og ikke har været en del af studiet, til Videnskab.dk.

Hun mener dog, at der stadig er arkæologer, som tror på den gamle fortælling om, at vi nedstammer fra vores tidligste stenalderforfædre:

»De må skulle sluge en hel del nu,« siger hun.

Historien hamres fast

I studierne fokuserer forskerne på to store befolkningsomvæltninger, som vi ser i hele Europa: Overgangen fra jæger-samlere til bønder. Og efterkommere af steppefolkets (Yamnaya-folkets) overtagelse af bøndernes territorier.

De to store befolkningsomvæltninger var i forvejen velkendte og veldokumenterede i Europa, men nu er den danske del i hvert fald slået fast genetisk.

»Det er overraskende, hvor sammenligneligt det er med resten af Europa,« siger Mattias Jakobsson, der er professor på Institut for Organismal Biology, Human Evolution ved Uppsala Universitet, til Videnskab.dk.

Danske arkæologer har i flere årtier kigget på Ertebøllefolket og gættet på, om de helt igennem var jæger-samlere? Eller om det kunne være dem, der blev bønder?

Ertebøllefolket lever i Danmark i den sene stenalder, hvor overgangen til landbruget sker i Nordeuropa.

»Vi viser for første gang, at når bønder kommer ind i Danmark, sker der virkelig et brutalt skifte. Ertebølle-fiskerne og jægerne forsvinder totalt. De gifter sig ikke med hinanden, og de blander sig ikke,« siger Kristian Kristiansen, der er medforfatter til studiet og professor i arkæologi ved Göteborg Universitet.

Når DNA-forskere førhen har kigget på de første bønder, der kom til datidens Danmark, har de kunnet se, at de havde noget jæger-samler-DNA i sig. Derfor antog de, at Ertebølle-menneskene gik over til at være bønder.

»Men de dele af jæger-samler-genomet, som de bærer på, kommer tydeligvis et andet sted fra,« siger Mikkel Heide Schierup, der er professor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet og ikke har været en del af det nye studie, til Videnskab.dk.

Han er enig i, at diskussionen om, hvorvidt jæger-samlerne i datidens Danmark blev bønder, må være afsluttet. Bevisbyrden er lagt; jæger-samlerne forsvandt, da bønderne kom. Men senere i historien forsvandt bønderne også, viser det nye studie.

De udslettende kulturmøder

1.000 år senere kom Yamnaya-folkets efterkommere nemlig ind i Europa og overtog blandt andet det, vi i dag kalder Danmark.

Yamnaya-folkets efterkommere kom oprindeligt fra steppeområderne omkring Rusland og Ukraine, men de migrerede vestpå og endte som vores og det meste af Europas genetiske forfædre.

»De her høje steppefolk med heste har sandsynligvis været gode til at kæmpe og være i krig. Men måske mødte de også et Europa, hvor pesten havde ramt, hvorfor områder i Europa var lammet. Disse studier giver da helt sikkert anledning til nye spekulationer,« siger Mikkel Heide Schierup.

Men spørgsmålet er, hvad i alverden der skete med de oprindelige folk, som først levede i Danmark? Hvorfor forsvandt de?

Anders Fischer har helt siden sin ungdom tilhørt den arkæologiske lejr, der har troet på en fredelig overgang. Han var helt overbevist om, at overgangen fra jæger-samler til bønder var relativt fredelig. Ertebølle-menneskene havde nok bare lært at dyrke landbruget sydfra.

Men den overbevisning er helt fjern for ham nu.

»Jeg tror, det er helt ligesom i Nordamerika med indianerne,« siger Anders Fischer.

Anders Fischer mener, at en stor del af forklaringen på, hvorfor de oprindelige bønder forsvandt, er, at bønderne kom vandrende hertil med nye sygdomme, som jæger-samlerne døde af - helt ligesom etniske amerikanere døde i højt antal, da europæerne medbragte nye sygdomme.

Han mener, den anden del af forklaringen er, at de krigeriske bønder med vold har fjernet urbefolkningen - endnu en parallel til de etniske amerikaneres skæbne.

»Når man ser på de bondesamfund, der er i Tyskland og Polen på det tidspunkt, inden det kommer til Danmark, er de meget krigeriske. Det er noget med landsbyer, der er fulde af lig i grøfter, hvilket afspejler storstilede krige og organiseret vold,« siger Anders Fischer.

Tog på flugt

Det samme mønster mener Anders Fischer, bønderne oplevede da steppefolket yamnayerne kom og overtog datidens Danmark. De to omvæltninger sker med 1.000 års mellemrum.

Arkæolog og medforfatter til studiet, Kristian Kristiansen, er dog ikke helt enig med Anders Fischer. Han mener, at jæger-samlerne flygtede til Sydnorge, hvor der var fundet pilespidser, som kunne ligne Ertebølle-pile.

»Vi kan vise, at der kommer mange flere bopladser oppe i det sydlige Norge på den her tid,« siger Kristian Kristiansen, som er seniorforsker ved Göteborgs Universitet.

Dermed foreslår han, at jæger-samlerne må være søgt nordpå til Norge, da bønderne rykker ind i Danmark.

Uenigheden rækker sig langt ud over studiets forfattere.

»Jeg tror ikke, de er udryddet voldeligt, så burde vi have kunnet se det,« siger Berit Valentin Eriksen.

Hun sammenligner med neandertaleren, som vi heller ikke ved, hvorfor forsvinder fra Europa. Men modsat neandertaleren - som har forplantet sig med Homo sapiens - ser billedet ikke sådan ud med jæger-samlerne i datidens Danmark.

Der er næsten ingen DNA-rester tilbage af dem i bøndernes DNA - altså må jæger-samlerne og de nytilkomne bønder have blandet sig meget lidt med hinanden og altså ikke fået børn sammen.

Hvad der kunne være sket med de oprindelige jæger-samlere i Danmark, vil hun ikke gætte på, men hun er overbevist om, at sygdom har spillet en betydelig rolle.

Felix Riede, der er professor i arkæologi ved Aarhus Universitet, er i første omgang begejstret over studiet.

»Det trækker streger i sandet i forhold til historien,« siger Felix Riede.

Men i forhold til hvad der skulle være sket med de tidligere jægere-samlere, mener han ikke, at studiet kommer med helt overbevisende resultater. Antallet af prøver fra tiden inden agerbrugets fremkomst er ret lille, så konklusionerne er ikke helt så robuste.

Jæger samlerne var få - måske

Men kan forskerne overhovedet udelukke, at Ertebøllefolket - altså de oprindelige jæger-samlere i Danmark - ikke har blandet sig med de nytilkomne bønder?

Den svenske professor Mattias Jakobsson mener, at den mest simple forklaring på Ertebøllefolkets forsvinding er, at de har blandet sig med bønderne, men at vi ikke længere kan se spor efter dem i DNA’et. Simpelthen fordi de var for få i antal til at afsætte tydelige spor i datasættet.

»Jeg mener, det er et 'overstatement'. Jeg tænker, de bliver assimileret. Hvis de blev ramt af sygdom, så ville vi kunne se det i de mennesker eller i de grave, som er fundet,« siger Mattias Jakobsson.

Det er forfatterne bag studiet ikke helt enige i.

Anders Fischer anslår, at der kan have været en befolkning på helt op til 50.000 mennesker blandt de oprindelige jæger-samlere i ertebøllekulturen. Han indrømmer dog, at der også godt kan være tale om et tal helt ned til 5.000.

Morten Allentoft, der er professor i genetik ved Curtin University i Australien, vurderer, at der er så lidt jæger-samler-DNA i bønderne, at det må anses for at være usandsynligt, at de har blandet sig i særlig høj grad.

»Der er tegn på jæger-samler-DNA i bøndernes arvemasse, men det stammer fra andre steder i Europa. Selvom vi ikke ved, hvor mange jæger-samlere der præcist var i DK, burde deres DNA have fyldt mere i bøndernes DNA såfremt der var genetisk opblanding,« siger Morten Allentoft til Videnskab.dk.

En samlet historie

De fleste danskere eller etniske danskere kan altså nu kigge på Yamnaya-folket, som deres genetiske forfædre. Ertebøllefolket, der levede af fisk og østers, og de tidlige bønder, der lavede stendysser, har intet genetisk med os at gøre.

Det har Anders Fischer faktisk svært ved at sluge:

»Stendysserne er ikke vores, dem der byggede dem blev udryddet af vores forfædre. Det berører mig personligt dybt. Jeg elskede den nationale historiefortælling, hvor stendysserne indgik som en fast ingrediens, da jeg var barn,« siger Anders Fischer.

Berit Valentin Eriksen ser lidt anderledes på resultatet. Hun mener, at studiet viser, at et fokus på dansk historie ikke helt giver mening længere.

»Jeg bliver mere bestyrket i, at det er vores fælles forhistorie. Det nytter ikke at lave enklaver i forskningen. Danmark er en del af Europa; de er en del af os,« siger hun.

Danmark eksisterede ikke for 6.000 år siden. Derfor er det for hende meget svært at tale om en dansk kultur. Selv landskabet så helt anderledes ud i starten af stenalderen, hvor ‘Danmark’ var forbundet med ‘England’.

Felix Riede ser også en udfordring ved at fokusere på de nationale fortællinger i arkæologi.

»Når vores studerende kommer helt friske, så omtaler de ofte jæger-samlere som ‘vi’. Jeg synes, det er interessant, at de studerende tænker sådan. Det er en lidt underlig og lidt farlig antagelse,« siger Felix Riede.

Arkæologer bør kigge mere til udlandet i deres forskning, mener Berit Valentin Eriksen. Hun kalder det grænseløs arkæologi og håber, at det bliver fokusset i fremtiden ovenpå det her studie.