Mænd jæger, kvinder samler.
Sådan går vi tit ud fra, det er og var tilfældet i jæger-samler-samfund.
Men i et nyt studie, publiceret i PLOS ONE, kaster forskerne et spyd igennem den myte.
»Studiet viser, at også kvinder deltager i forskellige former for jagt,« forklarer Lasse Sørensen, seniorforsker med speciale i stenalderen ved Nationalmuseet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Begrebet jagt dækker både over drab, partering og forarbejdning.
»Jæger-samler-samfund er små befolkningsgrupper, der er afhængige af, at alle udfører en rolle, hvis det er det, det kræver - for eksempel for at få mad på bordet,« siger Lasse Sørensen og tilføjer:
»Og det er en myte, som artiklen tager op, at mænd tager på jagt, mens kvinder tager sig af børn og madlavningsaktiviteter på bopladsen. Vi skal ikke tro, at det hele er så opdelt. Det viser studiet ret overbevisende.«
Data fra 100 år
Forskerne har brugt data, indsamlet af forskellige etnografer over de sidste 100 år i 63 forskellige jæger-samler-samfund verden over, herunder i Nord- og Sydamerika, Afrika, Australien, Asien og Oceanien.
Dataen viser, at:
- Kvinder jager i mindst 79 procent af samfundene i studiet.
- Jagten ser ud til at være både intentionel og opportunistisk. Kvinder går altså på jagt med intentionen om at dræbe dyr og er ikke kun stødt på dyr, mens de udfører andre aktiviteter.
- Kvinders jagt ser ud til at være rettet mod vildt af alle størrelser; både små (50 procent), mellemstore (15 procent) og store dyr (15 procent).
»I datasættet har forskerne kunnet se, hvor ofte kvinder deltager i jagten, og om de deltager intentionelt; altså, om de er aktivt med på jagt eller jager opportunistisk, hvor de, hvis de ser en mulighed for at jage noget, så gør de det,« siger Jesper Borre Pedersen, ph.d studerende ved Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet. Han har også læst studiet for Videnskab.dk.
Etnologernes indgangsvinkel giver ny viden
Dataen viser desuden, at kvinder deltager fuldkommen på lige fod med mændene i de undersøgte samfund - og ikke ’bare’ samler planteprodukter til mad, som det tidligere har været antaget.
»Styrken ved studiet er de helt konkrete observationer af jæger-samlere, som gør det muligt for arkæologer at blive inspireret til at undersøge nye sider af fortidens jæger-samlere og de forskellige myter om køn i den dybe forhistorie,« siger Lasse Sørensen og tilføjer:
»Etnologerne, der har indsamlet al data, har kunnet snakke med og observere jæger-samlerne. Det er en helt anden indgangsvinkel til at blive klogere på, hvad mænd, kvinder og børn laver, og det gør jo, at vi får et helt andet indblik i disse samfund.«
Forskerne kan i datasættet også se, at kvinder i nogle forhistoriske samfund er blevet fundet begravet sammen med jagtredskaber til storvildt, og det bekræfter deres konklusion; at også kvinderne går på jagt.
Får os til at se på fortiden med nye øjne
Den konklusion modsætter sig langvarige opfattelser af kønsroller i jæger-samler-samfundet, og derfor er studiet »et frisk pust« til debatten om kønsroller i de her samfund.
»Forskerne gør op med den androcentriske måde at tilgå fortiden på, hvor man typisk meget underbevidst ser manden som centrum og kvinder ude i periferien i historiefortællingen,« siger Jesper Borre Pedersen.
Det er Lasse Sørensen enig i.
»Når man tolker noget fra fortiden, er man stadig præget af de her kønsstereotypiske myter. Det kan vi se ved måden, man tolker individers køn. For eksempel når man finder en stor flækkekniv ved siden af et individ og kommer frem til, at det må være en drengegrav. Men det kan lige så godt være en pige. Man er simpelthen stadig for præget af at se tingene på en bestemt måde,« siger han.
»Det vigtigste perspektiv i studiet er, at det tvinger os til at kigge på den dybe fortid med nye øjne.«
