Russiske soldater tog i 2022 kontrollen over Tjernobyls eksklusionszone i cirka en måned, inden den ukrainske hær generobrede området.
En måned, der bød på militære aktiviteter, skudvekslinger og en større brand.
Og en måned, der blev optaget af et netværk af 31 kameraer i skovområdet ved Tjernobyl-zonen.
De optagelser giver nu et sjældent indblik i, hvordan 11 vilde dyrearter som elge, ræve, losser, brune harer, vildsvin og rådyr påvirkes af krig i et nyt ukrainsk studie udgivet i Science.
Forskerne har gået optagelser igennem fra før, under og efter den russiske belejring af Tjernobyl for at se dyrenes aktivitet.
Krigen fik ikke alle dyr til bare at forsvinde.
De ændrede deres rytme og brug af landskabet: Nogle blev mindre nataktive, andre undgik menneskenære områder, mens andre tilsyneladende rykkede tættere på dem.
Kronhjorte og ræve viser de tydeligste adfærdsændringer.
De var mindre aktive om natten, hvilket kommer bag på forskerne.
Biologer observerer ofte det modsatte mønster, når menneskelig aktivitet forstyrrer vilde dyr:
Natten bliver et fristed, hvor dyrene kan bevæge sig frit, mens menneskene sover.
De mener, at det kan skyldes, at militære kamphandlinger er sket om natten og har påvirket dyrene.
»Det er unikke data,« siger Anastasiia Zymaroieva, der er postdoc ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Hun siger, at det er forventeligt at se ændringer i dyrenes adfærdsmønster som reaktion på militær aktivitet, støj, brand og generelt øget menneskelig tilstedeværelse.
»Muligheden for at indsamle denne type information under en aktiv militær besættelse er ekstremt sjælden og vanskelig at opnå andre steder i verden.«
Hun har ikke deltaget i studiet, men har selv arbejdet på den ukrainske forskningsafdeling ved Tjernobyl før og efter den russiske invasion.
Selvom området har været næsten mennesketomt siden 1986, hvor en atomreaktor nedsmeltede og sendte store mængder radioaktivitet ud i området - så har det ikke været helt tomt.
Ukrainske forskere har overvåget de økologiske ændringer og lavet studier af dyrelivet, som siden ulykken er vokset voldsomt i antal.
De 31 kameraer er oprindeligt opsat for at overvåge den eurasiske los, da den uventede invasion pludselig ramte landet og lagde kimen til et helt nyt forskningsprojekt.
Tjernobyl-zonen er ikke en kampplads
Overtagelsen af Tjernobyl-zonen var med skududvekslinger og militære aktiviteter.
Det er dog uklart, hvor mange kamphandlinger, der egentlig var tale om.
I studiet har forskerne analyseret termiske satellitbilleder for at se brande og bombardementer og lavet interviews med mennesker i området for at få en bedre idé om, hvornår kamphandlinger og støj forekom hyppigst.
\ Hvorfor var der mennesker i Tjernobyl i 2021?
Tjernobyl-eksklusionszone er ikke så øde et område, som mange måske tror, fortæller Anastasiia Zymaroevia.
Der arbejder forskere, beredskabsfolk og teknisk personale.
Sidstnævnte arbejder stadig på atomkraftværket, men ikke med at lave elektricitet. De overvåger strålingsniveauer og fører tilsyn med nedlukningen af atomkraftværket.
Et mindre antal ældre beboere, kendt som selvbosættere (samosely), vendte desuden tilbage til deres hjem trods evakueringsordren og har boet i eksklusionszonen i årtier.
Siden 2016 har en stor del af området været beskyttet som Tjernobyls Strålings- og Økologiske Biosfærereservat, som er blevet et vigtigt område for økologisk forskning og overvågning af dyrelivet. Derfor var de ukrainske forskere i eksklusionszonen.
Anastasiia Zymaroievia fortæller, at eksklusionszonen er af særlig videnskabelig interesse.
Den giver forskere mulighed for at undersøge, hvordan økosystemer reagerer på langvarigt menneskeligt fravær, radioaktiv forurening og økologisk genopretning.
Kilde: Anastasiia Zymaroieva.
På den måde har forskerne også kunnet sammenligne kampaktiviteten den pågældende dag med dyrenes adfærd og se ret direkte konsekvenser af krigshandlinger.
Anastasiia Zymaroieva understreger dog, at Tjernobyl-eksklusionszonen ikke bør betragtes som en typisk slagmark.
»Eksklusionszonen er et helt særligt område,« siger hun.
»Det var ganske enkelt for farligt at gennemføre store militære operationer dér på grund af risiciene forbundet med atomkraftværket.«
Området blev derfor evakueret, da russerne invaderede landet, for at undgå muligheden for endnu en katastrofe ved atomkraftværket, hvor der stadig arbejder mennesker for at nedlukke reaktorerne og håndtere det radioaktive affald.
Derfor adskilte niveauet af konflikt sig markant fra det østlige Ukraine, hvor der har været langt flere og voldsommere kamphandlinger.
Vilde dyr overset i krig
Anastasiia Zymaroieva mener, at studiet giver værdifuld ny viden om, hvordan dyrelivet reagerer på militære forstyrrelser.
Det er ifølge hende et ofte overset emne ved krig, og noget biologer kun har begrænset viden og data om.
Hun erkender, at det er svært på baggrund af studiet at komme med for store konklusioner, fordi der er flere begrænsninger.
»Det er et sjældent og værdifuldt datasæt, men det bygger på en relativt kort observationsperiode,« siger hun.
»Besættelsen varede kun omkring en måned, hvilket gør det vanskeligt at vurdere dyrelivets langsigtede reaktioner.«
Derudover er det en åbenlys udfordring, at der sammenlignes med dyreaktivitet fra 2021 fra området. Der havde forskerne kun 25 kameraer, og de stod ikke præcis samme sted som de 31 kameraer i 2022.
Det er en ulempe, da det komplicerer direkte sammenligninger mellem de to perioder, fortæller hun.
Et uventet eksperiment
Forskerne er udmærket bekendt med de begrænsninger, hun oplister, fortæller Anastasiia Zymaroevia.
De ved godt, at forholdene ikke har været ideelle, hvilket åbenlyst skyldes, at eksperimentet ikke ligefrem var planlagt.
Forskerne pointerer i studiet, at det nu er anden gang, at Tjernobyl udsættes for en uventet katastrofe, som fører til forskning.
På trods af begrænsningerne mener Anastasiia, at studiet giver værdifulde grunddata til et forskningsfelt, hvor dokumentationen stadig er sparsom.
»Det er et af de første studier af den slags og udgør et vigtigt udgangspunkt for fremtidig forskning i, hvordan dyrelivet reagerer på krig,« siger hun.
Fremtidige studier har nu et referencepunkt og data at sammenligne med – noget der i høj grad har manglet i forskningen om dyreliv under krig, ifølge Anastasiia Zymaroieva.
