Den Spanske Syge, svineinfluenza, SARS og MERS kan hjælpe os med at forstå COVID-19

Den Spanske Syge i 1918 var en katastrofe, som kostede flere menneskeliv end hele Første Verdenskrig.

Alligevel fløj den meget alvorlige influenza under radaren – netop på grund af krigen.

Den asiatiske influenza (H2N2) i 1957 kostede angiveligt mellem 1,5 og 4 millioner menneskeliv. Den var meget smitsom uden at have den samme dødelighed.

Heller ikke SARS (i 2003), svineinfluenzaen (i 2009) eller MERS (i 2012) udviklede sig til noget, der svarede til Den Spanske Syge.

Kort fortalt skyldes det, at de manglede én af de kristiske faktorer, som skal til for at skabe en meget alvorlig pandemi.

Faktorerne er: Høj smitsomhed og høj dødelighed.

Men hvad med COVID-19? Har denne pandemi de to kritiske faktorer?

Svineinfluenzaen var alarmerende

Både SARS, svindeinfluenzaen og MERS skabte frygt blandt eksperterne og det sundhedsfaglige personale.

I Norge satte svindeinfluenza hele sundhedsvæsenet i alarmberedskab. Kun i bakspejlet kan vi se, at svineinfluenzaen var meget smitsom, men langt mindre alvorlig (dødelig), end myndighederne frygtede.

Med SARS og MERS var det lige omvendt. De var begge alvorlige sygdomme med meget høje dødstal.

Heldigvis viste de sig begge at være mindre smitsomme end frygtet, og der blev desuden gjort en vældig stor indsats for at stoppe dem.

Dødelighed og smitsomhed

Dødelighed handler ganske enkelt om, hvor stor en andel af de smittede eller syge, som dør.

Et stort studie af COVID-19-smittede fra Kina konkluderer med en dødelighed på 2,3 procent – altså at 2,3 ud af 100 registrerede syge er døde i Kina. Dødeligheden forventes at være mellem 0,3 til 1 procent i Danmark ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering.

Smitsomheden bliver målt med det såkaldte reproduktionstal (R0).

• Er R0 højere end 1, så spreder sygdommen sig formentlig.
• Er R0 lavere end 1, så er det mest sandsynligt, at sygdommen bliver svækket.

Smitter hver smittet med sygdommen mindre end 1 anden person, ja så forsinder sygdommen formentlig også.

Svineinfluenza kostede 200.000 liv

Virussen bag svineinfluenzaen for 11 år siden blev først opdaget i Californien og kom formenlig fra Mexico.

Den havde en R0 på 1,7 og tog livet af cirka 200.000 personer i 120 lande.

Det lyder måske af meget, men det er faktisk færre døde end i løbet af den almindelige influenzasæson.

Den meget voldsomme influenzasæson i 1968 kostede til sammenligning 30 gange så mange menneskeliv, og Den Spanske Syge kostede flere hundrede gange så mange mennesker livet.

Svineinfluenzaen havde altså høj smitsomhed, men endte alligevel med at være langt mindre farlig, end sundhedsmyndighederne frygtede.

\ Læs mere

Den Spanske Syge var relativt mild i Danmark og ramte på mystisk vis de 20-40-årige hårdest

COVID-19 minder meget om SARS

Både SARS (2003) og MERS (2012) findes stadig derude. Begge er meget dødelige sygdomme, men de har altså vist sig at være mindre smitsomme end først frygtet.

Da SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) først dukkede op i Kina, frygtede man, at det ville udvikle sig til en global epidemi.

Men SARS-udbruddet i 2009 endte med ‘blot’ 8.098 rapporterede tilfælde og 774 dødsfald i 37 lande.

SARS-dødeligheden var dermed hele 9,6 procent.

Fordi SARS var en så alvorlig sygdom, var den let at spore. Syge personer blev identificeret, og smittespredningen blev standset af myndighederne og sundhedsfagligt personale, som gjorde en kæmpe indsats.

Mange af de omkomne var selv sundhedspersonale.

Kan bruge erfaringerne fra Kina

I en artikel i tidsskriftet The Lancet skriver forskerne, at flere traditionelle – og meget strenge – tiltag var effektive mod SARS i 2003. Det er erfaringer, vi kan bruge mod COVID-19, opfordrer forskerne.

Nu da Kina angiveligt har inddæmmet spredningen af coronavirussen COVID-19, kan det netop være, fordi kineserne har iværksat mange af de samme konsekvente tiltag, som de benyttede mod SARS.

De klare paralleller mellem COVID-19 og SARS gør, at den nye virus kaldes SARS-COV-2.

Det er virussens medicinske navn, men det er egentlig selve sygdommen, som virussen er skyld i, der kaldes Corona Virus Disease 2019 (COVID-19).

MERS er ekstremt dødelig

MERS-virussen (Middle East Respiratory Syndrome) kommer fra dromedarer og er endda endnu mere dødelig end SARS.

Ud af 2.494 tilfælde, som er registreret siden 2012, er 858 døde. Det er en dødelighed på hele 34 procent. Ligesom COVID-19 er en stor del blevet smittet på hospitalet.

Men da MERS brød ud i Saudiarabien, Jordan og Sydkorea i 2012, var systemerne for overvågning, testning og informationstiltag allerede på plads.

Disse tiltag viste sig at være velfungerende, det var også tilfældet i forbindelse med SARS i Kina.

MERS-smittespredningen (R0) kom hurtigt under 1.

\ Læs mere

Derfor er coronavirus farligst for ældre og kronisk syge

Hvor farlig er COVID-19?

COVID-19 (som egentlig hedder SARS-COV-2) er ikke lige så dødelig som SARS og MERS. Det er ganske enkel matematik.

Men den nye coronavirus er klart mere dødelig end svineinfluenzaen.

COVID-19 har vist sig at være meget smitsom. I løbet af få uger har virussen spredt sig til mere end 100 lande.

Forskerne arbejder på estimere reproduktionstallet (R0) for COVID-19. Foreløbige studier lander et sted mellem 2 og 3; det vil sige, at hver smittet person spreder sygdommen til 2 eller 3 andre.

Verdenssundhedsorganisationens foreløbige estimat er, at COVID-19 har et reproduktionstal på mellem 2 og 2,5, men understreger samtidig, at tallet kan variere afhængig af tid og sted.

COVID-19 kan have reproduktionstal på 2,8

Ved Universitetet i Umeå i Sverige har en gruppe forskere under ledelse af professor i epidemiologi Joachim Rocklöv også forsøgt at anslå spredningen af den nye coronavirus.

I en artikel i tidsskriftet Journal of Travel Medicine kritiserer de WHO for at undervurdere spredningen.

De mener, at R0 for den nye virus kan være så høj som 2,8. Måske endda endnu højere.

»Når vi ser på udviklingen af den nye coronaepidemi, så stemmer realiteten godt med – eller til og med overskrider – de højeste vækstanslag i vores kalkulationer. På trods af alle interventionerne og kontrolaktiviteterne har coronavirussen spredt sig langt mere, end SARS-virussen gjorde,« siger Joachim Rocklöv.

Spørgsmålet er ikke om, vi risikerer almen smittespredning, men hvornår det sker, siger professoren til nyhedsbureauet TT.

»Alt tyder på, at virussen kommer til at ramme en stor del af befolkningen. De allerfleste faktisk.«

Joachim Rocklöv kalder smittespredningen for et lokomotiv, som vi ikke kan stoppe.

\ Læs mere

Hvad skal du gøre, hvis du tror, du er smittet af coronavirus? Og hvad skal du gøre for at undgå smitte?

Kan ikke stoppe coronaspredningen i Norge

Jörn Klein forsker i epidemiologi (sygdomsudbredelse) ved Universitetet i Sør-Norge.

»I Norge kommer vi næppe til at stoppe spredningen af COVID-19. Nu handler det om at bremse udviklingen,« siger Jörn Klein til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.

Han er netop blevet bekendt med nye studier om spredningen af COVID-19.

»Det er mest sandsynligt, at vi i de kommende måneder ser en smittebølge. Presset vil næppe aftage op til sommeren, som vi ellers ser i forbindelse med influenzavirus.«

\ Læs mere

Foråret vil formentlig ikke bremse spredningen af coronavirus

Han er klar i sin opfordring om at rette tiltagene mod de mest udsatte grupper i samfundet; det vil sige ældre og personer med kroniske sygdomme. Unge og raske personer vil formentlig komme let fra virussen.

»Hvor godt sundhedsvæsenet er forberedt kan gøre en stor forskel i dødeligheden. Det så vi, da COVID-19 spredte sig fra Wuhan til andre steder i Kina. Udenfor Wuhan var dødeligheden klart mindre, fordi man var bedre forberedt og var i stand til at levere bedre behandling.«

Scenarier for COVID-19

Hvis dødeligheden for COVID-19 er på over 2 procent, og sygdommen fortsætter med at sprede sig lige så hurtigt som nu, kan konsekvenserne blive ganske alvorlige.

Fra Wuhan-udbruddet ved vi, at cirka 80 procent af de syge, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet får milde symptomer, mens 15 procent bliver alvorligt syge, og 5 procent bliver kritisk syge. Cirka 50 procent af den sidste gruppe dør.

Der er et ukendt antal corona-smittede personer, der får så milde symptomer, at de ikke opsøger lægehjælp og derfor ikke bliver registreret i statistikken. Der er derfor formentlig en endnu større andel, der får meget milde symptomer, end tallene fra Wuhan udbruddet indikerer.

I de seneste år har forskerne udarbejdet modeller og scenarier for, hvordan en virus som COVID-19 kan sprede sig i befolkningen, og hvilke konsekvenser det kan få.

Hvis vi tager en model udarbejdet for USA og overfører tallene til Norge, så kan et sted mellem 10.000 og 70.000 personer i Norge få behov for hospitalsindlæggelse.

Mellem 900 og 9.000 risikerer at dø, hvis de ikke får hjælp af sundhedsvæsenet.

Den samme model anslår, at vi vil få behov for cirka 700 iltapparater på hospitalerne og mere end 100 millioner beskyttelsesmasker. Alle tallene er fra USA og baseret på, at der ikke bliver fundet en tilgængelig vaccine mod virussen.

Hvilken vej, det kommer til at gå med COVID-19, er stadig svært at sige.

Det, vi ved fra tidligere epidemier som influenzavirus og coronavirus, er, at de to faktorer, som er afgørende, er smitsomhed og dødelighed.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Pandemi, epidemi eller udbrud: Hvad er forskellen?

\ Læs mere

Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser