Hvorfor får flere unge tarmkræft? Forskerne oplister 5 mulige årsager

I februar døde den folkekære skuespiller James Van Der Beek, der nok især er kendt fra serien Dawson's Creek, som 48-årig af tyk- og endetarmkræft.

Han er del af en kedelig tendens: at flere unge i vestlige lande får tarmkræft.

I Danmark har der også været en stigning i antal unge med tyktarmskræft, viser to studier fra 2019 og 2020.

Og i USA ser der ud til at være en alvorlig udvikling, hvor tyk- og endetarmkræft nu er den mest dødelige kræftform hos unge i landet.

Men spørger man kræftlæge Lars Henrik Jensen, maner han til besindighed, når det gælder de danske unge.

»Jeg synes ikke, man skal gå og bekymre sig, for det er stadig ganske sjældent hos unge,« siger Lars Henrik Jensen, der er klinisk lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet samt cheflæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus.

»Men ved at kigge nærmere på den unge patientgruppe kan vi jo lære noget om sygdommen og se, om det kan have betydning for alle patienter.«

Selvom der ikke findes ét klart svar, har forskere undersøgt forskellige teorier bag stigningen. Dem gennemgår vi her:

1. Kræfttumorens placering

Når man sammenligner de unge og de ældre patienter med tyk- og endetarmkræft, er det forskelligt, hvor kræftknuden ofte sidder:

• Hos de unge patienter opstår tyk- og endetarmkræft hyppigst i den venstre del af tyktarmen eller endetarmen, som studier har vist.
• Men hos patienter over 50 år kan kræften forekomme lige meget på den venstre og højre side.

»Vi ved, at når vi bliver dannet som foster, er højre og venstre side af tyktarmen dannet forskelligt. Så vi ved, at der er biologisk forskel på højre og venstre side,« siger Jon Kroll Bjerregaard, der er overlæge ved Rigshospitalets kræftafdeling.

Derfor kan der være forskelle mellem, hvordan kræft i henholdsvis venstre og højre side har udviklet sig.

Fordi tarmkræft ofte forekommer i den venstre side af tarmen hos unge, kan det indikere, at årsagen findes i tarmens mikrobiom - tarmbakterierne.

Selvom der er store mængder bakterier i tyktarmen, så ændrer miljøet i tarmen sig gradvist fra højre mod venstre side. Når det bevæger sig mod venstre side, bliver afføringen mere koncentreret, og bakterierne ændrer sig.

Derfor kan tarmcellerne blive udsat for andre bakterielle metabolitter (de kemiske stoffer, når bakterier nedbryder mad) og signalstoffer i den venstre del af tyktarmen og i endetarmen.

Forskning tyder på, at nogle bakterier kan påvirke kræftudviklingen. I et kinesisk studie har vævsprøver fra patienter vist, at bakterien Fusobacterium nucleatum, som er blevet koblet sammen med tarmkræft, var mere fremtrædende i venstre del af tyktarmen.

Et studie i Journal of the National Cancer Institute har også indikeret en mulig sammenhæng mellem tarmkræft og en mindre varieret mikrobiom i tarmen.

»Der er helt klart noget biologi bag noget af det her. Om der er et samspil med vores mikrobiomer og udviklingen af tarmkræft er mere spekulativt, men ikke uinteressant,« siger Jon Kroll Bjerregaard.

2. Vores kost

Når man taler om årsagerne til tarmkræft, kommer man ikke udenom vores livsstilsfaktorer. Her taler man ofte om:

1. Ultraforarbejdet mad
2. Mindre fiber
3. Rødt kød

Ultraforarbejdet mad er fødevarer som forarbejdede morgenmadsprodukter, frosne færdigmåltider, slik og sodavand, der har et højt indhold af mættet fedt, sukker, salt og tilsætningsstoffer.

Netop de fire ting ser ud til at hænge sammen med at sænke de gode bakterier, som ellers opretholder tarmens barriere, pegede et studie foretaget på mus på.

»Man kunne forestille sig, at jo mere forarbejdet maden er, jo lettere er det for bakterier at omsætte det,« siger Lars Henrik Jensen.

Et andet studie i BMJ Oncology med over 30.000 kvinder viste, at kvinder med et højt indtag af ultraforarbejdet mad kunne kobles til en 45 procent højere risiko for at udvikle forstadier til tyktarmskræft.

Derudover er der fiber. Når korn bliver til ultraforarbejdet mad, skrælles det for fiber, som ellers kan være med til at beskytte tarmen for inflammation.

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet viser, at de fleste voksne danskere får for lidt fiber efter de officielle kostråd.

»Man taler om, at vi spiser for få fibre, selvom fibre kan være godt for tarmen,« siger Lars Henrik Jensen.

Til sidst er der rødt kød.

»Det ser ud til, at jo mere kød man spiser, særlig råt kød fra firbenede dyr, er der sammenhæng med en risiko for at få tarmkræft,« siger han.

Alligevel påpeger Lars Henrik Jensen nogle forbehold:

»Er det det, vi stopper i munden, som giver kræft, eller er der nogle ledsagefænomener? Det er svært at undersøge en tarmkræft, som typisk vil være mange år undervejs.«

3. Tarmbakterier kan spille en rolle

Ny forskning har også peget på, at en særlig bakterie kan gøre unge prædisponerede for at få tarmkræft.

Et Nature-studie fandt genetiske spor af det bakterielle giftstof colibactin hos unge patienter med tyk- og endetarmkræft. Colibactin stammer fra tarmbakterierne.

Colibactin kan efterlade skader på DNA’et og føre til mutationer, der giver risiko for tyk- og endetarmkræft. De mutationer var 3,3 gange mere almindelige hos patienter under 40 år end patienter over 70 år, ifølge studiet.

Forskerne mener, at patienterne blev eksponeret for de mutationer i barndommen.

»Det er jo virkelig interessant det her,« siger Lars Henrik Jensen.

»Man kunne forestille sig, at der kommer en overhyppighed af visse bakterieformer i de fødevarer, som påvirker vores tarmflora forskelligt. Hvis de bakterier kan producere toksiner, der kan føre til tarmkræft, så har man et rationale til at undersøge det.«

Det er dog uvist, om en enkelt specifik bakterie kan være skyld i, at man får tarmkræft. Og om man i så fald kunne give behandling for at slå bakterien ned.

Nogen kan desuden være følsomme over for de bakterier, mens andre ikke er.

»Men det er nogle spændende teorier, der kommer frem,« siger Lars Henrik Jensen.

4. En øget risiko hos unge - eller alle?

Selvom der er tale om en stigning, så repræsenterer de unge stadig en mindre del af alle tarmkræfttilfælde. I 2023 var der 265 nye tilfælde i Danmark blandt 0-49-årige ud af i alt 3.101 tilfælde.

Der er den mulighed, at vi faktisk alle har fået en forøget risiko for tarmkræft. Men at vi opdager det i tide hos de ældre, siger Lars Henrik Jensen.

Lige nu er det kun patienter over 50 år, som indkaldes til screening i Danmark. Her vil man kunne opdage forstadierne til tarmkræft og fjerne dem, så de ikke udvikler sig.

»Det kan være, at stigningen sådan set gælder for os alle. Men vi ser bare et øget absolut antal hos de unge, fordi man fanger forstadierne hos de ældre på grund af screening.«

Derfor er det ikke sikkert, at det er de unge, som har en helt særlig risikofaktor, der kun gælder for dem.

5. Arvelighed

Når mange unge får kræft, vil forskere ofte pege på genetik.

Hvis man har tarmkræft i familien, er man mere disponeret for det.

Derudover ved vi, at den arvelige sygdom Lynchs syndrom giver større risiko for tarmkræft, siger Jon Kroll Bjerregaard. Her arver man nogle muterede gener fra sine forældre. De mutationer har svært ved at reparere DNA-skader.

Det er dog cirka 2-3 procent af alle tilfælde af tarmkræft, som kan kobles til Lynchs syndrom, siger Lars Henrik Jensen.

Derfor kan genetik ikke udelukkende forklare, hvorfor flere unge får tarmkræft.

»Det ser ud til at være tilfældigt og sporadisk opstået. Det peger i retning af at kigge på miljøfaktorer,« siger Lars Henrik Jensen.

Ingen grund til screening

Årsagen til stigningen i tyk- og endetarmkræft hos unge er altså ikke klokkeklar.

Hvis man gerne vil undgå at få tarmkræft, handler det derfor i bund og grund om at følge de almindelige sundhedsråd, som for eksempel at have en fysisk aktiv livsstil og en varieret kost med grøntsager, lyder det fra forskerne.

Fordi kræftformen stadig er sjælden hos unge, er der heller ikke grund til at screene dem, mener Lars Henrik Jensen.

»Det helt store problem med screening er, hvis man leder efter noget, der er meget sjældent. Så vil gruppen af falsk positive vil fylde alt for meget.«

Derfor ville man skulle screene og dermed »ulejlige« rigtig mange unge blot for at finde de sjældne tilfælde.