Derfor er coronavirus farligst for ældre og kronisk syge

Bemærk: Denne artikel er fra marts 2020. Forskernes viden om risikogrupper og behandling forbedres løbende. Se vores opdaterede overbliksartikel.

Coronasmitten spreder sig i Danmark, og Sundhedsstyrelsens risikovurdering lyder, at sygdommen vil ramme cirka 600.000 danskere.

For de fleste vil COVID-19 kun give lette symptomer, såsom feber, hovedpine og muskelømhed, men for en særligt sårbar gruppe, heriblandt ældre og folk med bestemte kroniske lidelser, kan sygdommen medføre hospitalsindlæggelser og være livstruende.

Men hvordan kan det egentlig være?

Fællestrækket i gruppen er, at deres immunforsvar er nedsat i varierende grad, og et svækket immunforsvar er dårligere rustet til at bekæmpe virus.

»Jo dårligere immunforsvaret er, jo højere risiko kan der være for, at virussen sætter sig i de nedre luftveje og bliver til en lungebetændelse,« siger virusforsker Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Ældre er i særlig risiko

En af de grupper, der ifølge Sundhedsstyrelsen er i særlig risiko i forbindelse med coronavirus, er ældre - særligt dem over 80.

I takt med at vi bliver ældre, bliver immunforsvaret nemlig dårligere til at bekæmpe de virusser, der angriber kroppen, forklarer en forsker i sundhed og sygdom:

»Man skal bruge et velfungerende immunforsvar til at bekæmpe en virusinfektion. Når vi bliver ældre, svækkes immunforsvaret, og derfor ser vi en særligt brat stigning i dødeligheden ved den nye coronavirusinfektion, efter man bliver 80, men det begynder allerede omkring 60,« siger Per Brøndsted Höllsberg, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Han tilføjer, at det er et mønster, man kender fra influenza-statistikker.

Derfor anbefaler virolog Allan Randrup Thomsen, at folk over 60 år også er mere forsigtige overfor den nye coronavirus. Det, selvom Sundhedsstyrelsen kun inkluderer ældre over 80 år i gruppen af særligt sårbare:

»Sygdommen belaster luftveje og kredsløb. Ens kredsløb bliver generelt dårligere med alderen,« siger professoren ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.

Kinesisk studie: Dødelighed steg med alder

Rådet om, at ældre skal være særligt påpasselige, bygger forskerne ikke kun på vores viden om influenza.

Selvom coronavirussen er en ny sygdom, er der allerede lavet studier, der tyder på, at den går hårdest ud over ældre, som også typisk vil være i fare, hvis de bliver smittet af influenza. Derimod synes coronavirusset ikke at ramme små børn og nyfødte lige så slemt, som man ser ved influenza.

Det i skrivende stund nyeste studie om coronasmittede udkom i det videnskabelige tidsskrift The Lancet 11. marts. Studiet bakker op om, at ældre er i særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19.

I studiet har forskere undersøgt 191 patienter, som var fra den kinesiske by Wuhan og blevet indlagt med alvorlige symptomer som følge af coronavirus.

Forskerne har regnet på, hvem der er i særlig risiko ved coronasmitte, ved blandt andet at gøre op, om patienterne enten var blevet udskrevet eller var døde 31. januar i år.

Konklusionen er, at sandsynligheden for at dø af coronavirussen stiger med alderen, hvilket ifølge Per Brøndsted Höllsberg »følger de mønstre, vi allerede kender fra influenza«.

\ Læs mere

Hvorfor bliver jeg ikke smittet med corona?

Forbehold i nyt studie: Der er forskel på kinesere og danskere

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det et fint studie, men det er vigtigt at tage visse forbehold, når man forsøger at overføre resultater til danske forhold.

»Patienterne er jo kinesiske, og den kinesiske befolkning er anderledes end den i Danmark. For eksempel er de mere belastede af luftforurening i Kina, og det kan spille en rolle,« siger han.

»Omvendt er der formodentlig færre overvægtige i Kina,« tilføjer han.

Mennesker med kroniske lidelser er sårbare

Udover ældre beder Sundhedsstyrelsen også folk med forskellige kroniske lidelser om at være særligt varsomme overfor COVID-19, og det er der god grund til ifølge Per Brøndsted Höllsberg:

»Vi ved fra kinesiske studier om coronavirus, at der er overdødelighed blandt patienter med en række kroniske sygdomme, hvilket også ses ved almindelige influenzaepidemier,« siger AU-professoren.

Det skyldes, at de helbredsproblemer man i forvejen plages af, bliver forstærket ved en virusinfektion. Hvis man for eksempel allerede har en hjertekarsygdom, belaster en virus hjertekarsystemet yderligere, fortæller han.

»Forskellige studier viser, at den belastning, hvad angår influenza, kan føre til, at folk er i større risiko for blodpropper i hjertet,« siger Per Brøndsted Höllsberg.

Diabetikere er generelt mere sårbare ved alvorlige infektioner, og kan have sværere ved at regulere deres diabetes. Tallene fra Kina antyder en overdødelighed blandt diabetikere, men det er ikke helt klart, om dette kan overføres direkte til danske forhold, fortæller han.

Udover, at kronisk syge ofte har nedsat immunforsvar på grund af deres sygdom, kan deres behandling også svække immunforsvaret. Det ser man blandt andet hos kræftpatienter, for selvom nogle kræftformer kan påvirke immunsystemet, kan det samme gøre sig gældende for kemoterapi.

LÆS OGSÅ: Digitalt kort: Se, hvordan coronavirussen spreder sig i verden i nær realtid

Hvad med gravide?

Du har måske undret dig over, hvorfor Sundhedsstyrelsen har sat gravide på listen over særligt sårbare, efterfulgt af en parentes, hvor der står ‘for en sikkerheds skyld’.

Per Brønsted Höllsberg kender heller ikke til forskning, der peger på, at coronavirus skulle ramme gravide hårdere, men derfor kan der stadig være særlige grunde til at putte dem på listen, fortæller han:

»Vi ved, at gravide generelt har et lidt dårligere immunrespons mod visse infektioner end andre og kan få mere alvorlige komplikationer. Af samme grund anbefaler man, at gravide bliver vaccineret mod influenza,« siger han.

Hvis gravide får influenza, er der større risiko for abort eller for tidlig fødsel, så selvom man ikke har set det samme ved coronavirus, er det bedre at være helgarderet.

Mennesker med svær overvægt bør også passe på

Men er der nogle, der ikke er på Sundhedsstyrelsens liste, men som også bør passe på?

Ja, ifølge Allan Randrup Thomsen bør man også være forsigtig, hvis man lider af svær overvægt.

For eksempel viser et studie, hvor man har undersøgt næsten 38.000 danske patienter, at overvægt kan kobles til øget risiko for infektioner.

»Det er en gruppe, jeg af forsigtighed også ville anbefale at passe på. Deres system er allerede overbelastet, og man ved, at folk med svær overvægt ofte har kronisk betændelsestilstand i kroppen, som også er en belastning for deres immunforsvar,« siger han.

Der er formentlig ikke et problem, hvis man vejer 10 kilo for meget, men hvis man har et BMI på 30 eller derover, er det en god idé at være ekstra forsigtig.

Det kinesiske studie viste, at en stor andel af de alvorligt syge havde diabetes, som ofte hænger sammen med overvægt.

Derfor kan lungebetændelse blive livstruende

Den nye coronavirus er kan sætte sig i de nedre luftveje og lungerne så man udvikler en lungetændelse.

Selvom lungebetændelse er en almindelig sygdom i Danmark, kan den være farlig for mennesker, særligt dem, der i forvejen er svækkede. Det gælder eksempelvis de ældre, kronisk syge og svært overvægtige.

Når en lungebetændelse bliver livstruende, skyldes det ikke kun, at man får sværere ved at trække vejret.

»Ny coronavirus starter formentlig i de øvre luftveje og breder sig til lungerne. Det er godt, at immunforsvaret reagerer på den betændelse i lungerne. Men fordi lungerne er så essentielt et organ, så kan immunforsvaret komme til at overreagere, hvis virus ikke bliver bremset hurtigt nok,« forklarer Allan Randrup Thomsen fra KU.

Så dannes der en masse stresshormoner fra immunforsvaret, som sætter hele kroppen i alarmberedskab.

Det er en belastning for hjertekarsystemet, og det kan i sidste ende føre til, at der skabes små blodpropper i blodkarrene, samtidig med at hjertet ikke kan holde blodtrykket oppe.

I yderste konsekvens kan det ramme blodforsyningen til organerne og skabe mulitiorgansvigt.

Svært at behandle 'corona-lungebetændelse'

Lungebetændelser kan både opstå som følge af bakterie- og virusinfektioner. Forskellen er, at hvis du får lungebetændelse som følge af en bakterieinfektion, kan den behandles med antibiotika, forklarer Per Brønsted Höllsberg:

»Men hvis du får lungebetændelse som følge af coronavirus, kan selve virussen ikke behandles,« siger han.

Man kan give patienten behandling, der understøtter de vejrtrækningsproblemer, der opstår, ved at lægge dem i respirator og give dem ilt.

Men en viral (virus) lungebetændelse kan i værste fald føre til, at man ikke er i stand til at få iltet blodet ordentligt, og så bliver man kvalt langsomt.

Langt de fleste vil opleve milde symptomer ved coronavirus, nogle vil opleve det som en influenza, hvor man bliver rigtigt syg, og for nogle kan det udvikle sig til en alvorlig sygdom, som i yderste konsekvens kan være livstruende.

Sårbare grupper har større risiko for sidstnævnte. Derfor er der god grund til at passe på, hvis man er i den gruppe.

Du kan læse mere om, hvorfor den nye coronavirus er mere farligere end almindelig influenza i denne artikel på Videnskab.dk.

Følg med i Videnskab.dk's dybdegående dækning af ny coronavirus på COVID19.

LÆS OGSÅ: Er COVID-19 'bare en influenza'?

LÆS OGSÅ: Historiker: Corona-hamstring minder om situationen ved udbruddet af 2. Verdenskrig