Opdagelsen af penicillin i 1928 af Alexander Fleming var en medicinsk revolution, som betød, at ellers livstruende bakterier blev ufarlige på kort tid.
Derfor lever vi i dag i en verden, hvor vi ikke skal være bange for farlige bakterier, for vi kan relativt nemt dræbe dem med forskellige antibiotika.
Men der er altid en bagside af medaljen.
Ligesom alt andet levende udvikler og tilpasser bakterier sig også til de forhold, der lever under.
Gennem evolutionen opstår der ved et tilfælde helt naturlige bakterier, som har gener, der koder for en forsvarsmekanisme mod den medicin, vi bruger til at slå dem ihjel. Behandlingen vil da fungere dårligere eller slet ikke.
Det betyder, at bakterier, vi tidligere nemt har kunnet dræbe med antibiotika, nu er begyndt at udvikle resistens overfor noget af vores medicin, hvilket potentielt kan føre til millioner af dødsfald.
\ Antibiotikaresistens - når vores vigtigste våben svigter
Flere bakterier bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det betyder, at almindelige infektioner igen kan blive livsfarlige.
Gennem artikler, videoer og podcasts stiller Videnskab.dk i serien 'Antibiotikaresistens' skarpt på, hvordan krisen udvikler sig, og hvad vi kan gøre for at begrænse den.
Serien er en del af den nationale oplysningskampagne StopAMR.dk med DTU Fødevareinstituttet og lektor Patrick Munk i spidsen.
Projektet og serien er støttet af Sundhedsdonationer. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Resistensen startede i naturen
Noget af det bemærkelsesværdige er, at resistensprocessen allerede var i gang i naturen, før Alexander Flemings medicinske opdagelse fandt sted.
Bakterien Staphylococcus aureus, der er en af de hyppigste årsager til hospitalsinfektioner, er resistent over for en bred gruppe af antibiotika, nemlig den såkaldte betalactam-antibiotika, som inkluderer den velkendte penicillin.
Resistensen skyldes et gen kaldet mecA, og danske forskere fra Statens Serums Institut har fundet frem til, at vi til dels kan give pindsvin skylden for, at dette gen er opstået.
Bakterien lever nemlig på pindsvinet side om side med penicilliumsvampen, som naturligt producerer penicillin.
Den naturlige sameksistens på pindsvinet betød, at penicillinresistente bakterier opstod i naturen, længe før mennesker overhovedet opdagede og senere masseproducerede penicillin.
Bakterierne venter nemlig ikke på, at vi opfinder nye mediciner - nej, de udvikler sig hele tiden. Samtidig kæmper vi for at finde løsninger på de nye resistente bakterier.
Antibiotikaresistens er blevet stemplet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), som en af de største trusler mod verdens sundhed. En trussel, som altså var så godt som uundgåelig, samme øjeblik vi forsøgte at bekæmpe bakterierne.
Men præcist hvor stort et problem er de antibiotikaresistente bakterier, og hvad er vores løsninger?
For at finde ud af det og meget mere, se videoen i toppen af denne artikel.
Videoen her er baseret på viden fra disse kilder:
- Dorte Frees, lektor, Sektion, Veterinary Clinical Microbiology, Københavns Universitet
- Frank Møller Aarestrup, professor, Forskningsgruppeleder, DTU Fødevareinstitutt, Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi, Danmarks Tekniske Universitet.
Videoen er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.
