På grundlag af det, vi ved om andre virusser, bør vi også blive immune overfor den nye coronavirus, SARS-CoV-2.
Det siger flere forskere, som forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, har talt med.
»Ja, foreløbig kan vi ikke sige andet, end at det regner vi med,« siger immunolog og professor i anatomi ved Universitet i Oslo, Anne Spurkland.
»Vi har endnu ikke nok information til at sige noget andet. Men jeg kan se, at der bliver sat spørgsmålstegn ved det.«
Et studie fra Shanghai, som blandt andet er blevet omtalt i Norges næststørste avis, VG, viste, at 1/3 af de testede smittetilfælde kun producerede lave mængder antistoffer.
I visse tilfælde var der overhovedet ikke detekterbare antistoffer i prøverne.
I april oplyste de sydkoreanske sundhedsmyndigheder, at 163 personer testede positivt, efter de var blevet raskmeldt.
Alle bør følge smitteværnsreglerne
Fordi der stadig er en del usikkerhed, ønsker sundhedsmyndighederne, at også tidligere COVID-19-smittede, som nu er raske, forholder sig til de gældende anbefalinger for smitteinddæmning.
»Flere studier viser, at mange ikke har produceret antistoffer efter et COVID-19-forløb. Derfor er det foreløbig ikke muligt at udstede et certifikat, der bevidner, at man har haft sygdommen og derfor er immun.«
Det siger læge og smitteværnsspecialist Svein Høegh Henrichsen på vegne af Helsedirektoratet (et fag- og myndighedsorgan underlagt Helse- og omsorgsdepartementet) i Norge.
»Vi må gå ud fra, at der er mulighed for, at man kan blive smittet og smitte andre flere gange. Derfor bør personer, som har været smittet med COVID-19 og er blevet erklæret raske, følge de samme smitteværnsregler som alle andre.«
Det indebærer, at man holder 2 meters afstand, og at man ikke mødes i grupper på mere end 10 personer. Det gælder dog ikke for personer, som bor sammen til daglig eller har en fast partner.
Du kan læse mere om de danske anbefalinger hos Sundhedsstyrelsen.
Hele livet eller en kortere periode?
Kan vi regne med at blive immune, hvis vi kommer os efter at have været smittet med COVID-19? Det har forskning.no spurgt fire fagpersoner om.
Immunolog og lektor ved Universitetet i Oslo Tone Fredsvik Gregers siger, at immunitet generelt både kan være livslang eller kun for en kort periode.
Det kommer nemlig an på, hvilke mikroorganismer vi er blevet smittet med. Har man først haft mæslinger eller røde hunde, er man immun resten af livet. Immunitet mod kighoste varer derimod ikke så længe.
»Der er to måder at teste for, om man er eller har været smittet med coronavirussen,« siger Tone Fredsvik Gregers, som blandt andet har skrevet bogen 'Alt du må vite om vaksiner'. Hun fortsætter:
»For at finde ud af, om man er smittet, tester vi for virussens genmateriale. For at tjekke, om man tidligere har haft sygdommen, tester vi for antistoffer. Det indikerer, at der har været en immunrespons på virussen.«
Forhindrer, at virussen trænger ind i cellerne
Coronavirussen bruger de pigge, som den er udstyret med på overfladen, til at trænge ind i menneskecellerne.
Virussen binder sig til en receptor, der kaldes ACE2. Virussen er nødt til at trænge ind i cellerne, så den kan kopiere sig selv, forklarer Tor Brynjar Stuge.
Han er forsker og underviser i immunologi ved Universitet i Tromsø Norges arktiske universitet.
»Antistofferne kan dække virussens pigge, så den er fysisk forhindret i at binde sig til molekylet på celleoverfladen,« siger han.
Når vi bekæmper en coronainfektion, vil immunforsvaret forsøge at producere antistofferne.
»Vi producerer antistoffer mod andet end bare piggene, men det er ikke alle, der fungerer lige godt. Dem, som forhindrer virussen i at trænge ind i cellen, er dem, som virkelig beskytter,« siger Tor Brynjar Stuge.
De første antistoffer forsvinder efter et par uger
Vi kan blive smittet med influenza igen og igen, fordi virussen ændrer sig så hurtigt, og så passer antistofferne, som kroppen tidligere har produceret, ikke længere helt.
Vi kan også blive smittet med en virus igen, hvis immunsystemet så at sige har 'glemt' virussen.
»Antistoffer er egentlig bare proteiner, der cirkulerer i blodbanen, og som bliver degraderet efter et par uger,« siger Tone Fredsvik Gregers.
Vi er afhængige af, at såkaldte hukommelsesceller bliver skabt. De producerer løbende antistofferne, så vi opnår en varig beskyttelse.
»Vi kan have hukommelsescellerne i en kort eller en lang periode,« siger Tone Fredsvik Gregers.
Det er afgørende for, hvor lang immunitet vi opnår. Hvis vi bliver eksponeret på ny, vil hukommelsescellerne blive stimuleret til at producere nye antistoffer.
»Hvis vi overhovedet ikke kommer i kontakt med virussen, så vil hukommelsescellerne med tiden bliver færre of færre, og dem, som frigiver antistofferne, vil også blive færre. Efterhånden vil vi få en gradvis reduktion af antistoffer i blodet.«
\ Læs mere
Tror, at vi danner hukommelsesceller
Hvis vi ikke danner hukommelsesceller overhovedet, så varer immuniteten kun et par uger, siger Tone Fredsvik Gregers.
»Den vil i så fald basere sig på de antistoffer, som blev etableret i løbet af den første immunrespons.«
Er det tilfældet med coronavirussen?
Det, tror Tone Fredsvik Gregers, er ret usandsynligt. Hun kender ikke til en eneste virus, som vi ikke danner hukommelsesceller imod.
»Jeg tror helt sikkert, at vi danner cellerne, men det er stadig umuligt at sige, hvor længe de varer.«
Andre coronavirusser leverer muligvis et hint
Der findes mindst fire andre coronavirusser udover SARS, MERS og SARS-Cov-2.
De fire første virusser, som står bag 20 procent af alle forkølelser, er kun sjældent årsag til alvorlig sygdom.
Der er ikke mange studier, som gransker, hvilken slags immunitet vi får mod de coronavirusser, som er årsag til forkølelse, fortæller Anne-Marte Bakken Kran, overlæge med Norges Folkehelseinstituttet.
»Udfra deres endemiske adfærd så virker det, som om der er en form for immunitet i befolkningen, ellers havde vi set dem langt oftere. Men immuniteten er angiveligt af begrænset varighed. Man har påvist antistoffer mod dem,« siger hun.
Det ser ikke ud til, at vi udvikler livslang immunitet mod de fire ufarlige varianter, selvom virusserne ikke forandrer sig så meget, som influenzavirussen gør.
I forbindelse med et studie fra 1990 blev 15 frivillige deltagere inficeret med en coronavirus. Et år senere vendte 14 deltagere tilbage og fik den samme virus på ny. Nogle af deltagerne blev inficeret igen, men oplevede få symptomer.
»De fleste luftvejsvirusser leverer kun en periode med relativ beskyttelse - det vil sige et år eller to. Det ved vi om sæson-coranavirus,« siger Ann Falsey, professor i infektionssygdomme ved University of Rochester Medical Center, til den amerikanske radiostation KCUR-FM.
Antistoffer mod SARS og MERS
I et studie - publiceret hos medrxiv.org - som granskede sundhedsfagligt personale, der havde haft SARS, fandt forskerne, at antistofferne kunne påvises i blodet 12 år senere, selvom niveauet faldt i løbet af de første par år.
I et andet studie - publiceret i tidsskriftet Emerging Infectious Diseases - fik 6 ud af 7 personer påvist antistoffer mod MERS 3 år efter de blev smittet med sygdommen.
Forskerne ved dog ikke, om det er nok til at afværge, at de igen kan blive smittede.
»Jeg tror og håber, at immunitet mod SARS-CoV-2 i hvert fald varer et par år,« siger Tone Fredsvik Gregers, som fortsætter:
»I løbet af disse år vil flere og flere blive immune. Hvis virussen ikke forsvinder, og vi fra tid til anden bliver eksponeret på ny, vil immuniteten formentlig vare længere, fordi hukommelsescellerne bliver aktiveret igen. På sigt vil vi nok opnå en vis grad af immunitet i befolkningen, men det vil tage noget tid.«
Ikke bare antistoffer
Anne Spurkland har læst studiet fra Shanghai, som viste, at 1/3 kun havde udviklet en smule - og i visse tilfælde ingen - påviselige antistoffer mod den nye coronavirus.
Betyder det, at de ikke er immune? Og er det sikkert, at man er immun, hvis der er påvist antistoffer?
»Almindeligvis bruger vi antistoffer som et surrogat for at sige noget om immuniteten,« siger Anne Spurkland.
Hvis man kan påvise antistoffer mod virussen, er det altså tegn på immunitet.
»Det er den bedste måde, vi har, når vi skal teste folk i stor skala og ikke kan bruge al for mange kræfter på det. Vi går så ud fra, at man er beskyttet mod at blive smittet igen. Vi kan ikke helt udelukke, at man kan få symptomer, men hvis denne virus opfører sig som andre virusser, så betyder det i det mindste, at man ikke bliver helt så syg.«
Men det er ikke kun antistofferne, som afgør det.
»Vi skal også have hvide blodlegemer, T-celler, som er specifikke for virussen, og som er afgørende for, at man kommer sig igen, og som ikke er målt.«
Det samme siger Anne-Marte Bakken Kran fra Folkehelseinstituttet.
»Det er ikke sikkert, at de er de samme antistoffer, vi måler, som giver beskyttelse. Derudover er der også cellulær immunitet, og det måler man ikke i disse tests.«
Det endelige bevis på, om man bliver immun eller ej, er om folk bliver syge igen, siger Anne Spurkland.
»Jeg tror, at vi skal have is i maven og bare vente at se,« siger hun og påpeger, at vi kun har kendt til sygdommen i fire måneder.
\ Læs mere
Ser ud til at blive længere i kroppen
Der har været tilfælde, hvor smittede personer har testet positivt for SARS-CoV-2, efter at de er blevet meldt raske.
Det betyder dog ikke, at de er blevet smittet på ny, forklarer Anne Spurkland.
»Jeg tror snarere, at der begynder at tegne sig et billede af, at en del åbenbart har sygdommen i langt flere uger, end vi almindeligvis ser,« siger hun.
Men hvis vi almindeligvis bliver raske igen fra influenza efter en uge eller to, så ser det ud til, at COVID-19 er en mere ‘lunefuld’ sygdom.
Man kan godt føle, at det begynder at gå bedre, for så at føle sig syg igen.
»Almindeligvis, når vi bliver smittet med en virus, har vi en uge, hvor immunforsvaret ikke har tilpasset sig. Derfor hulter vi os igennem med feber og så videre, og så kommer antistofferne og T-cellerne i uge to, og så får vi det gradvist bedre. Men hvis vi spørger en person, som har været smittet med coronavirussen, så fortæller de formentlig, at det tog lang tid at blive rask.«
Anne Spurkland tror, at der snarere er tale om et testproblem end et spørgsmål om immunitet, når patienterne tester positivt efter en negativ test.
»Det kan fortolkes som om, det tager meget lang tid at blive virussen kvit og blive immun end noget som helst andet.«
Også Anne-Marte Bakken Kran mener, at det er sandsynligt ud fra et immunologisk synspunkt.
»Sådan er det tit. Vi ved, at en del personer udskiller virus i små mængder uden at de nødvendigvis er smittebærende af den grund. De kan ligge på et så lavt niveau - lige på grænsen af hvad en test formår at påvise. Og sådan kan det stå på længe.«
Mindre sandsynlighed for at blive immun efter mild sygdom?
Et af de spørgsmål, som fagfolk stiller sig selv nu, er, om de personer, som bliver smittet og nærmest er symptomfrie, måske ikke udvikler immunitet.
Det skriver blandt andet epidemiolog og specialist i infektionssygdomme, Marc Lipsitch i The New York Times.
Også Tone Fredsvik Gregers mener, at det vil være et vigtigt spørgsmål at granske fremover.
Anne Spurkland fortæller, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem, hvor kraftige symptomer man har, og hvor god immunitet man udvikler.
»Der er ikke en direkte sammehæng. Man kan sagtens udvikle helt udmærkede antistoffer ved hjælp af en vaccine. Her oplever man sandsynligvis kun helt milde symptomer på at noget sker.«
»Symptomerne er et resultat af, at immunforsvaretarbejder hårdt for, at vi bliver raske igen. Det siger jo lidt om, hvor stort et arbejde det er, men ikke om hvor god immuniteten vil være, siger Anne Spurkland.
Forbliver virussen?
Der er flere eksempler på virusser, som ikke vi formår at slippe helt af med. Herpesvirus forbliver i værten resten af livet, og symptomerne kan bryde ud på ny flere år efter, at immuniteten er midlertidigt svækket.
Hepatitis B-virussen er et eksempel på en virus, der kan forårsage forskellige sygdomme, helt fra ingen symptomer til svær leverbetændelse. Nogle personer bliver kroniske bærere af virussen.
»Med denne virus varierer det, hvordan tingene udvikler sig. Det er måske også tilfældet med coronavirussen. Men jeg tror ikke, det er den vej, det vil gå,« siger Anne Spurkland.
Det er også blevet antydet, at virussen kan komme i bølger i de kommende år, hvis vi kun bliver immune i en kort periode.
»Det er jeg ikke bekymret for. Så bliver det lidt som influenza. Vi har lidt immunitet, når det starter igen; den er ikke helt væk. Det kan være, at den ikke er helt så god, som den var, men man bliver ikke så syg.«
Hvornår får vi antistoftests?
Mange lande forsøger at få testing for antistoffer i befolkningen på plads. På denne måde kan vi få større viden om, hvor udbredt sygdommen egentlig har været, og det vil sige mere om immuniteten.
Anne-Marte Bakken Kran har tidligere fortalt, at Folkehelseinstituttet har bestilt kommercielle testkits, som de er i gang med at evaluere.
»Både Folkehelseinstituttet og andre mikrobiologiske laboratorier er i gang med at afprøve og verificere antistof-testningen. Der eren udfordring, at hele verden vil have fat i dem lige netop nu,« siger hun og tilføjer:
»Det betyder lang leveringstid og leveringsproblemer.«
»Det mest spændende initiativ foregår ved Oslo Universitetshospital. Ved immunologisk afdeling har de selv udviklet en metode for antistof-påvisning, som bygger på lidt andre testningsprincipper end de andre. Det er et meget lovende initiativ.«
Anne-Marte Bakken Kran regner med, at man i Norge kan begynde at teste for antistoffer i løbet af et par uger.
Noro-virus giver kun kortvarig immunitet
Ud fra det, som forskerne ved om andre virusser og immunologi, så er det mest nærliggende at tro, at vi oparbejder immunitet, hvis vi bliver smittet med en coronavirus, forklarer Anne-Marte Bakken Kran.
- Findes der virusser, som vi kan blive smittet med og syg af, uden at immunforsvaret producerer beskyttelse i den nærmeste fremtid?
»Norovirus er kendt for at have meget kortvarig immunitet,« siger Anne-Marte Bakken Kran.
Norovirus er en hårdfør virus, der giver akut diarré og opkastning. Hvis man er rigtig uheldig, risikerer man at blive smittet tidlig i udbruddet, og så kan man faktisk også blive smittet igen imod slutningen af samme udbrudsperiode.
Årsagen er dog ikke først og fremmest, at immuniteten er så kortvarig, men at virussen ændrer sig lidt, før den vender tilbage, siger hun.
»Men man er formentlig heller ikke immun i mere end et par måneder overfor lige akkurat den variant, som man blev smittet med.«
I modsætning til influenzavirusser, læser coronavirusser 'korrektur', når de kopierer sig, så en hel del fejl bliver frasorteret. Det betyder, at de ikke forandrer sig så hurtigt, selvom mutationer forekommer.
Indtil videre lader virussen til at være relativ stabil, ifølge en artikel i National Public Radio.
Kan man blive smittet med en virus uden at blive immun?
Kan man egentlig blive smittet og kome sig efter en virus uden at udvikle nogen som helst form for immunitet?
»Nej, det ville være højst usædvanligt,« svarer Anne Spurkland.
Det samme siger forsker og underviser i immunologi, Tor Brynjar Stuge, ved UiT.
»Det lyder meget usansynligt. Man er helt afhængig af en god immunrespons for at kunne blive rask igen efter en virusinfektion.«
Han har ikke hørt om en virus, som vi overhovedet ikke danner en beskyttende immunrespons mod, men der findes eksempler på bakterieinfektioner.
»Hvis man overlever stivkrampe, producerer man som regel ikke beskyttende antistoffer. Det er fordi giften bliver produceret i så små mængder, at den ikke giver en god immunrespons.«
Han tror ikke, at det samme gælder for coronviussen.
»Hvis der havde været en dårlig immunrespons, så kan jeg ikke forestille mig, at man slap af med virussen.«
Tone Fredsvik Gregers opsummerer med, at hun tror, det er 'meget sikkert, eller egentlig helt sikkert', at vi bliver immune.
»Har man haft COVID-19, så er man formentlig også immun, men hvor længe immuniteten varer, det ved vi foreløbig ikke.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
