3 lertavler i Danmark afslører oldtidens brutale og magiske verden

Lertavlerne er over 4.000 år gamle og blandt verdens ældste skriftlige kilder.

På dem står uddøde sprog, der med små kiler er tvunget ind i leret som sirlige mønstre.

Sådan kunne mennesker for første gang i historien fastholde oplysninger af alle slags, fra ølregninger og lovtekster til episke heltekvad.

En større samling af disse kileskrifttavler har i årevis været opmagasineret i et arkiv på Nationalmuseet.

Nu har danske forskere gjort dem tilgængelige i et forskningsprojekt kaldet ‘Gemte Skatte’.

Tavlerne giver os mulighed for at se ind i oldtidens Mesopotamien, hvor én af menneskets tidligste civilisationer opstod for omkring 5.200 år siden. I det område, hvor det moderne Syrien og Irak ligger i dag.

Men hvad kan de i alt 241 skrifttavler fra Nationalmuseets samling fortælle os om de mystiske oldtidssamfund?

Videnskab.dk har bedt en af forskerne bag arbejdet, Troels Pank Arbøll, om at fortælle om tre forskellige tavler fra samlingen, som museet har opbygget gennem 200 år.

1. Forbandelser og magi

I vores moderne tid står den på pamol, panodil eller penicillin. En tur til lægen eller hospitalet, hvis det er rigtig slemt. Og så er vi ‘fit for fight’ igen.

I det gamle Mesopotamien var tilgangen anderledes, når helbredet skrantede.

»De brugte en blanding af plantebaseret medicin og magiske ritualer til at behandle både de fysiske symptomer og den underliggende årsag bag sygdommen,« fortæller Troels Pank Arbøll, lektor og forsker i assyriologi på Københavns Universitet.

»Ritualer og besværgelser spillede en central rolle, da sygdomme ofte var udløst af guder, dæmoner, spøgelser eller hekseri.«

Dæmonuddrivelse fra patientens hjem var derfor en del af sygdomsbehandlingen.

Lertavlen, der er omkring 2.500 år gammel, giver et blik ind i denne verden.

»Det er sandsynligvis en skoletekst skrevet af en ung elev, der skulle lære denne komplicerede genre af magi,« forklarer Troels Pank Arbøll.

Tavlen beskriver et magisk ritual, hvor man lagde cirkler af mel eller en flydende dej omkring en syg person for at beskytte patienten eller patientens hus mod onde magters indflydelse.

»Første del af teksten indeholder en besværgelse, der beskriver melcirklen som en slags tegning fra guderne, der ikke kan overskrides. Melcirklen fungerer metaforisk som en fælde, som ondskaben ikke kan undgå at falde i, hvis den kommer nær.«

Tavlen er en del af en serie af besværgelsestekster, der kaldes ‘Sagba-Sagba’, som på dansk kan oversættes til ‘forbandelse, forbandelse’. Teksterne beskriver, hvordan man skaber de rette omgivelser til de magiske helbredelsesceremonier.

»Det svarer til, at vi i dag også forventer særlige omstændigheder på et hospital, så som hvide – og dermed rene – rum,« fortæller Troels Pank Arbøll.

2. Lugalbanda og Bjerghulen

De mytiske historier fra Mesopotamien står ofte i skyggen af fortællinger fra den græske mytologi og til dels den egyptiske.

»Det har nok noget at gøre med, at værkerne sjældent har været tilgængelige i nemt læselige oversættelser, og folk har ofte manglet en ramme, som de kan relatere til på de noget fremmedartede fortællinger,« siger Troels Pank Arbøll.

Nogle vil dog kende historien om den mytiske kong Gilgamesh, der af mange regnes for at være verdens første litterære storværk.

Tavlen her går forud for den mest kendte version af Gilgamesh-digtet og giver indblik i mesopotamisk mytologi. Det er en fortælling kaldet ‘Lugalbanda og Bjerghulen’. Lugalbanda anses i nogle traditioner for at have været far til Gilgamesh.

»Teksten er ikke så velkendt uden for assyriologien, selvom den kendes fra en hel del forskellige lertavler,« fortæller Troels Pank Arbøll:

I myten deltager regenten Lugalbanda som soldat i en ekspedition fra storbyen Uruk mod det fjerne rige Aratta.

På vejen gennem bjergene bliver han alvorligt syg og efterladt af sine ledsagere i en hule.

Efter bøn til solguden Utu bliver han helbredt.

»Tavlen er særlig interessant, fordi den viser, hvordan hel- eller halvmytiske kongeskikkelser fra Mesopotamiens fjerneste fortid blev skrevet ind i fortællinger, der blev kopieret og studeret i skoler mange århundreder senere,« forklarer Troels Pank Arbøll.

»Det er en slags pendant – både i tidsspænd og kulturel betydning – til vores Skjoldungesaga, om sagnkongerne fra Lejre i det danske riges spæde år.«

Skjoldungesagaen beskriver de mytiske og delvist historiske danske konger fra før vikingetiden.

3. Kong Ashurnasirpals propaganda

Han var kendt for at være notorisk brutal.

Kong Ashurnasirpals mange felttog strakte sig rundt i det moderne Irak og omkringliggende egne.

Han hang sine fjenders afhuggede hoveder i træer, brændte teenagere og rev huden af folk for at hænge disse på bymurene af besejrede byer.

Og så fik han opført den imponerende kongeby Nimrud, oldtidens Kalhu, hvor han i 900-tallet f.v.t. inviterede knap 70.000 mennesker fra hele riget til gilde i anledning af byens indvielse.

Kong Ashurnasirpal 2. er en af Mesopotamiens helt store skikkelser.

I Nationalmuseets samling gemmer der sig både tre relieffer med beskyttende ånder fra hans palads samt en flig af hans historie i form af en kongelig indskrift indhugget på en plade af gips-alabast.

»Begge sider af pladen beskriver kongens felttog i hans andet og tredje regeringsår,« fortæller Troels Pank Arbøll.

»Det er et eksempel på de kongelige tekster, der blev brugt til at fremvise og legitimere den assyriske konges magt og militære succeser.«

»Skrifterne fungerede overordnet som politisk propaganda i sin samtid. Men i dag er det en uvurderlig historisk dokumentation, når man vil forstå de storpolitiske forhold i Mellemøsten,« siger Troels Pank Arbøll.