Klimaforandringerne påvirker din mad – og ikke på en god måde

Forskere troede egentlig, at de endelig havde fundet en mulig positiv bivirkning ved klimaforandringerne.

Selvom det stigende CO₂-niveau er koblet til alt fra stigende havniveauer til ændrede temperaturer, kunne en stigning i CO₂ måske også være godt for noget?

Planter bruger kuldioxid og sollys til fotosyntese, så mere CO₂ kunne i teorien betyde mere mad. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det bliver faktisk til dels bakket op af videnskaben.

Planter vokser hurtigere, når CO₂-niveauet stiger, men det betyder ikke mere mad eller mindre mangel.

Andre studier har nemlig vist, at de områder, hvor vi kan dyrke vores fødevarer, ikke blot flytter sig; de bliver også bliver mindre.

Ændrede vejrforhold og ekstreme vejrhændelser som hedebølger, tørke eller meget kraftig regn vil blive mere hyppige og begrænse den globale fødevareproduktion.

Så et stigende CO₂-niveau kan være godt for, hvor hurtigt en plante vokser, men ikke for, hvor den kan vokse.

Men hvad med selve planten? Størstedelen af vores kost kommer fra afgrøder eller fra dyr, der spiser (hovedsagelig) planter. Hvis planter reagerer på et stigende CO₂-niveau, kan det betyde, at deres næringsværdi også ændrer sig.

De første studier var ikke entydige.

Metoden til at teste dette spørgsmål lyder egentlig enkel nok: Dyrk to planter under identiske forhold, bortset fra at den ene får mere CO₂, og sammenlign dem så. Forskere observerede forskelle, men kunne ikke sige, om resultatet var signifikant eller blot en tilfældighed.

Sammenligning af mange forskellige studier ville måske hjælpe, men det er sværere, end det lyder.

På grund af vores stadigt stigende CO₂-udledning steg udgangspunktet i studierne også, så vi kunne ikke direkte sammenligne undersøgelser fra forskellige år med hinanden. Vi havde masser af data, men kun få svar.

Mere kalorierig, men fattigere på næringsstoffer

Min nye analyse udarbejdet i fællesskab med mine kolleger viser et interessant billede: Hver bid mad bliver relativt mere kalorierig, men fattigere på næringsstoffer.

Vi samlede 59.048 målinger fra 109 studier og sammenlignede resultater ved et grundniveau på 350 ppm atmosfærisk kuldioxid med et forhøjet niveau på 550 ppm.

Vi undersøgte 32 næringsstoffer på tværs af 43 forskellige afgrøder.

For første gang kunne vi se en tydelig ændring i planternes sammensætning på tværs af en bred vifte af arter og essentielle næringsstoffer.

I takt med at mængden af kuldioxid stiger, øges også optaget af kulstof, og mere kulstof betyder flere kulhydrater som sukker og stivelse.

Men kritiske næringsstoffer som jern, zink og protein faldt.

Vores mad kan altså indeholde flere kulhydrater, men færre essentielle næringsstoffer. Selvom det gennemsnitlige fald i næringsværdi kun var få procent, så vi store fald i visse fødevarer – for eksempel et 38 procent fald i zink i kikærter.

Her kan du se, hvordan klimaforandringerne ændrer næringsstofferne i kikærter (chickpeas), kartofler (potatoes), sojabønner (soybeans) og hvede (wheat):

Nødt til at gentænke, hvordan en sund kost ser ud

Noget andet, der skilte sig ud, var tungmetaller som bly.

De er muligvis stigende i vores fødevarer, hvilket er alvorligt bekymrende, da bly er giftigt selv ved meget lave niveauer og kan skade hjernen, hjertet og nervesystemet, men det er ikke noget, vi med sikkerhed kan konkludere ud fra vores studie.

Biologer studerer typisk planter for at forstå, hvad der sker med de næringsstoffer, planterne har brug for, mens forskere med fokus på menneskers sundhed undersøger planter for at se, hvad der sker med de næringsstoffer, vi har brug for.

Men hverken planter eller mennesker har brug for tungmetaller som bly, så meget få studier har fulgt dem.

De få, der gjorde, registrerede en bekymrende stigning.

Er det tilfældigt? Vi ved det ikke, og netop derfor skal vi begynde at kigge nærmere på det.

Vi kan blive nødt til at gentænke, hvordan en sund kost ser ud i de kommende årtier.

Fødevaresikkerhed vil ikke nødvendigvis betyde næringsstofsikkerhed. En sund kost i dag kan indeholde for få næringsstoffer i fremtiden på grund af ændringer i afgrødernes sammensætning, selvom den stadig indeholder nok kalorier.

Man kan se vores kost som en opskrift. Ændrer vi mængden af én ingrediens, kan det ændre hele resultatet.

Det er ikke kun næringsværdien i vores mad, der vil ændre sig, men også vores evne til at tilberede den.

Den ændrede sammensætning af planterne kan også påvirke vores mulighed for at bage brød eller lave pasta.

Hvis vores mad bliver mere kalorierig, men med relativt færre næringsstoffer, kan vi i ekstreme tilfælde opleve både en stigning i gennemsnitlig kropsvægt og underernæring.

Forskere undersøger nu, hvad det betyder for vores kost, men i mellemtiden er en god måde at afbøde disse potentielle effekter at spise en varieret kost.

Konsekvenserne er allerede at finde på vores tallerken

Klimaforandringerne kan føles som et fjernt problem, men de er her allerede.

En væsentlig del af de stigende fødevarepriser er allerede blevet knyttet til klimaforandringerne. Visse fødevarer bliver sværere at skaffe. Tag bare vejrkatastrofer, som sidste år stod for skader på 20,3 milliarder dollars for amerikanske landmænd.

Vores studie så på effekten af stigende CO₂ fra 350 ppm, som nogle gange omtales som det sidste 'sikre' niveau for mennesker, til 550 ppm.

Vi ligger i øjeblikket omkring 426 ppm, hvilket betyder, at vi næsten er halvvejs gennem de modellerede effekter. Klimaforandringer sker nu og her, og konsekvenserne er allerede at finde på vores tallerken.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.