»Coronavirus er muteret til en mere aggressiv sygdom, siger forskere«
Sådan lød overskriften 5. marts i den britiske avis The Telegraph, og den urovækkende nyhed blev også omtalt i både amerikanske medier og på det statsejede norske medie NRK.
Men efter at have undersøgt sagen nærmere, har NRK ændret overskriften til ‘FHI om muteret coronavirus: Virussen er ikke blevet mere farlig‘.
Sagen henviser til et lille kinesisk studie, som er publiceret i tidsskriftet National Science Review.
Forskerne bag studiet har kortlagt genomet for lidt over hundrede eksemplarer af den nye coronavirus. De fandt ud af, at der kun er meget lille forskel på prøverne, og at de kan inddeles i typerne L og S.
Forskerne antager, at type L spreder sig hurtigere. Det baserer de på, at der var flest af denne type i prøvematerialet.
Men de kinesiske forskere har ikke knyttet prøverne til konkrete sygdomsforløb, og man kan derfor ikke konkludere, at den ene version er mere smitsom end den anden på baggrund af studiet, siger Rebecca Cox, som er professor og leder af Influensasenteret ved Universitetet i Bergen.
»Der er intet i studiet, som viser at type-L har et mere alvorligt klinisk forløb,« siger hun til forskning.no.
Vi gennemgår herunder, hvad studiet egentlig viser.
103 prøver
Forskerne har sammenlignet SARS-CoV-2, som er navnet på den nye coronavirus, med andre beslægtede vira.
Ydermere har de undersøgt genomet for 103 eksemplarer af SARS-CoV-2, som har smittet mennesker.
Forskerne kom som nævnt frem til, at virussen har udviklet sig til de to typer, som de kalder for L og S.
De fandt ud af, at S-typen var den originale virus, mens L-typen har udviklet sig herfra.
Ud af de godt hundrede vira, som forskerne undersøgte, var 70 procent af type-L og 30 procent af type-S.
»Dette mønster tyder på, at L overføres hurtigere end S-typen,« skriver forskerne bag studiet.
Derudover indikerede deres analyse, at L-typen muterede mere end S-typen, hvilket kunne tyde på, at den kopierer sig selv hurtigere.
»Derfor antyder vores resultater, at L kan være mere aggressiv end S-typen. Netop på grund af potentielt højere transmissions- og/eller replikationshastigheder,« skriver forskerne.
Flest af L-typen tidligt i januar
Men mutationen er ikke sket for nylig.
Af den andel af virusserne, der var isoleret før 7. januar, var 96 procent af typen L, altså den potentielt mere aggressive version.
Blandt de virusser, der blev isoleret efter 7. januar, var 61 procent type L, mens 39 procent var af type S.
Hvis L-typen er mere smitsom, hvorfor er der så tilsyneladende blevet mindre af den?
En mulig forklaring er, at siden januar 2020 har de kinesiske myndigheder gjort hurtige og omfattende tiltag, skriver forskerne.
Deres hypotese er, at disse tiltag har haft en særlig indvirkning på type L, hvis det altså er rigtigt, at denne type er mere aggressiv og spreder sig hurtigere.
»S-typen på den anden side kan blive mindre presset af tiltagene, noget som har ledet til en stigning i antallet,« skriver de.
Betyder ikke, at virussen pludselig er blevet farligere
L-typen har altså været i omløb helt tilbage fra starten af januar.
Forsker ved Universitetet i Oslo og ekspert i vaccineudvikling, Gunnveig Grødeland siger til den norske avis VG, at L-typen har udgjort størstedelen af sygdomstilfældene helt fra begyndelsen af udbruddet.
Dermed er risikoen fortsat mere eller mindre den samme, siger hun.
»Men det vil sige, at det kan være lidt vanskeligere at lave en vaccine. Det kommer an på, om dette er en mutation, som er opstået i mennesket, eller en variant, som er opstået i dyr, og som derefter er overflyttet til mennesker på to forskellige tidspunkter,« siger Grødeland til VG.
Coronavirus må knyttes til sygdomsforløb
Virusekspert Rebecca Cox siger, at det, forskerne har gjort, er at opliste sekvenser af coronavirus-genomet og fundet ud af, at der er en lille forskel mellem dem.
»Af alle dem, der er blevet undersøgt, er 70 procent af typen L. Så kan man måske ræsonnere sig frem til, at den dermed kan smitte lettere.«
Men udover det er der ingen beviser for, at L-typen er mere smitsom eller aggressiv, siger Cox.
»Det må knyttes til et klinisk billede af patienterne for at kunne sige noget om det. Det er ikke blevet gjort i det her studie.«
Hun understreger, at studiet er lille. 103 viruseksemplarer er lidt mod de omtrent 100.000 personer, der er blevet smittet af coronavirus.
– Er det overraskende, at der findes to versioner af virussen?
»Jeg synes ikke, det er overraskende. Virus er en population af virusser, ikke bare en enkel. Hvis en af virusserne har et fortrin, for eksempel at den smitter lettere eller giver mildere sygdom, så kan det øge og sprede sig lettere.«
Cox synes alligevel, det nye studie er interessant på den måde, at det udpeger nye veje for forskningen fremover.
»Det er en interessant observation, og vi trænger til mere information om virussen og om, hvordan den spreder sig. Fremover kan man undersøge, om denne L-type er mere smitsom og giver mere alvorlig sygdom.«
Vil coronavirus mutere og blive farligere?
Cox siger, at der ikke har været nogen særlige forandringer i virussen i februar baseret på den genetiske information, der er blevet publiceret.
»Alle er nært beslægtede med den oprindelige virus.«
– Kan coronavirussen mutere og blive farligere?
»Alt er muligt,« siger Cox.
Men hun tror ikke, det er det mest sandsynlige, som kan ske.
»Det, som virus ønsker at gøre, er at smitte og sprede sig så meget som muligt. Hvis det bliver mere aggressivt eller giver mere alvorlig sygdom, så dræber det værten, og så sker der en langt mindre spredning.«
»Oftest, når nye vira kommer ind i mennesker, så resulterer det i en mere alvorlige sygdom, men efter hvert tilfælde af smitte, så prøver virusserne egentlig at nedsætte aggressiviteten, så de kan sprede sig og overleve. For de må ind i nye værter for at overleve.«
I Kina er 2,3 procent af dem, som har fået konstateret corona-virussen, døde. Virussen er mere dødelig end normal influenza.
©Forskning.no. Oversat af Thea Kjærulff Torp og Anette Lilleøre. Læs den oprindelige artikel her.
