Coronavirus har potentiale til at blive en global epidemi, men den bliver sandsynligvis ikke lige så alvorlig som Den Spanske Syge, der spredte sig i 1918.
Sådan lød et svar på et spørgsmål, der blev stillet forleden, hvor Videnskab.dk's platform for forskere, ForskerZonen, var vært for en livechat.
To forskere, professor i folkesundhed Lone Simonsen og Allan Randrup, der er professor i virologi, svarede i livechatten på en lind strøm af spørgsmål.
Hvis du missede livechatten, kan du læse et udvalg af svarene her.
Kan den nye coronavirus udvikle sig ligesom Den Spanske Syge?
På Forskerzonens livechat spurgte Nadia, om COVID-19 kan udvikle sig til en pandemi ligesom Den Spanske Syge, der raserede store dele af verden i 1918, og som ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO anslås at have smittet omkring 27 procent af verdens befolkning.
Den Spanske Syge var så omfattende, at den bliver betegnet som en pandemi – det vil sige en global epidemi, der breder sig over en hel eller flere verdensdele.
Coronavirussen har potentiale til at blive lige så omfattende, svarede en af forskerne i livechatten.
»Jeg tror, det her bliver en pandemi, hvis det ikke allerede er det,« lyder det nedslående svar fra Lone Simonsen, professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.
Ifølge epidemiforskeren kan vi forvente, at den nye coronavirus spreder sig til omkring halvdelen af verdensbefolkning i de næste år, og at den vil komme i flere bølger.
Forudsætningerne for en pandemi er tilstede
Coronavirus lever op til de forudsætninger, der skal være, før en sygdom kan brede sig i hele verden, mener Lone Simonsen.
»Høj spredning og mange milde tilfælde, som nok er svære at finde og isolere. Generationstiden (tiden, fra en person bliver inficeret, til vedkommende smitter den næste, red.) er 5-6 dage i gennemsnit, så virussen vil sprede sig lidt langsommere end influenza, som har en generationstid på 2 dage,« svarede epidemiforskeren i livechatten.
Den korte generationstid for almindelig influenza betyder, at influenzaepidemier normalt er hurtigt overståede, fordi virussen hurtigt passerer fra en person til den næste, så mange mennesker hurtigt bliver smittet og derefter bliver immune overfor den specifikke virus.
Hvis du derimod har COVID-19, kan du gå rundt med sygdommen i 5-6 dage, inden du smitter din kæreste, ven eller kollega. Derfor er sygdommen længe om at passere igennem en hel befolkning.
Betydeligt lavere dødelighed end i 1918
Men selvom det lyder alvorligt, at den nye coronavirus allerede er eller kan udvikle sig til en pandemi, vil dødeligheden ikke blive nær så høj som ved Den Spanske Syge, mener Lone Simonsen.
Det anslås, at Den Spanske Syge havde en dødelighed på omkring 2-3 procent, hvilket nogenlunde svarer til den dødelighed, som WHO har estimeret for coronavirussen.
»Det ser ud, som om de cirka 3 procent er udregnet ved at dividere antallet af officielt døde med antal syge. Men den metode er langt fra korrekt af flere grunde. Jeg tror, dødeligheden er lavere nu end i 1918,« skrev Lone Simonsen i livechatten.
Kan man blive smittet mere end én gang?
Sådan lød et andet spørgsmål i livechatten.
Hvis man allerede har været smittet, lader det ikke til, at man kan blive syg med COVID-19 igen. Men forskerne kan ikke helt udelukke det.
»Erfaringer fra SARS-patienter og luftvejsinfektioner generelt antyder, at immuniteten svinder over nogle år. Den er altså antageligt ikke livslang,« svarede virusforsker Allan Randrup Thomsen.
Professoren ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet kommer også med et kvalificereret bud på, hvordan det så kan være, at medierne har kørt med historier om raske coronapatienter, der er blevet smittet igen.
»Det, man hører om, at nogle får gentagne infektioner hurtigt efter hinanden, er antagelig enten en fejldiagnose den ene af gangene, eller også er personen ikke helt kommet sig første gang. Virus kan derfor vende tilbage fra et meget lavt niveau i organerne,« skrev Allan Randrup Thomsen.
Lige nu knokler forskere over hele verden for at udvikle en vaccine. Hvis man ikke regnede med, at smittede bliver immune i en tidsperiode, ville der slet ikke være nogen ide i deres hårde arbejde, understreger han.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hvor længe vil virussen hærge Danmark ved et regulært udbrud?
Hvis det går, som epidemiforsker Lone Simonsen regner med, og corona-epidemien eskalerer i Danmark, hvor lang tid skal vi så forvente, at sygdommen cirkulerer?
Det spørgsmål stillede Christian i livechatten.
Først kan vi nok se frem imod en epidemi på omkring 12 uger, men når sommeren melder sin ankomst, ebber udbruddet sandsynligvis ud.
Det betyder dog ikke, at epidemien er overstået. Når det bliver vinter igen, vil COVID-19 sandsynligvis vende tilbage, mener Lone Simonsen.
»Når vi ser på historiske pandemier, er dette mønster ret typisk. Der kommer flere bølger, og når de fleste til sidst er immune, overgår virusset til at blive en sæson-virus, ligesom influenza. Det er, hvad jeg ser i krystalkuglen,« spåede hun.
Hvorfor har årstiden betydning?
Men hvorfor spiller årstiden ind, i forhold til hvor lang tid der går, før sygdommen klinger af?
»Det med sæsonbetonethed kommer fra vores viden om beslægtede ’forkølelses’-coronavira, da de er vintersæsonbetonede, som mange respiratoriske vira (luftvejsinfektioner, red.),« fortalte Lone Simonsen fra RUC.
Det er veldokumenteret i forskningen, at influenza og forkølelse er et typisk vinterfænomen, men forskerne har ikke fundet den endelige forklaring på, hvorfor vi fanger smitten lettere om vinteren.
Det lader dog til, at influenzavirus overlever bedre i køligere vejr. Samtidig forklarer forskere de årstidsbestemte epidemier med, at vi om vinteren bruger vores energi på at holde kroppen varm, og at vi mangler UV-lys, hvilket er med til at gøre immunsystemet ukampdygtigt ved et virusangreb.
\ Læs mere
Hvordan kan en vintervirus overleve i lande som Iran?
Når videnskabsfolk kalder COVID-19 for en vintervirus, er der et spørgsmål, der melder sig:
Hvorfor ser vi lige nu udbrud i lande med over 20 graders varme og høj sol, spurgte Martin på chatten.
Selvom en coronavirus almindeligvis har sværere ved at overleve i befolkninger om sommeren, kan en ny type af coronavirus, som den, vi ser nu, være mere hårdføre, også om sommeren, fordi ingen er immune.
Det oplevede man også, da Den Spanske Syge opstod i 1918.
»At der er tilfælde i Hong Kong og Australien lige nu, er ikke underligt, når virusset spreder sig så effektivt. I juli 1918 var der egentlig en sommerbølge, men der er vældigt tryk på, når der ikke er meget immunitet i befolkningen, som det nok er tilfældet med den nye coronavirus,« svarede Lone Simonsen.
Hvorfor er de danske myndigheder så bekymrede?
Flere af spørgsmålene på livechatten handlede om sundhedsmyndigheder, især de danskes, håndtering af den nye epidemi.
For eksempel ville Charlotte vide, hvorfor de danske myndigheder er så bekymrede:
»Folk bliver normalt ikke sat i karantæne og isolation ved influenzaepidemier, som COVID-19 jo sammenlignes med. Den er tilsyneladende også mindre dødelig,« skrev hun.
Svaret er simpelt.
De danske sundhedsmyndigheders karantæner handler kort og godt om at beskytte dem, der er i særlig risiko for at blive smittet. Det drejer sig især om ældre eller personer, der i forvejen er svækkede på grund af hjerteproblemer.
De udgør en femtedel af befolkningen, fortæller Allan Randrup Thomsen,
»Vi andre behøver ikke at være så bange, men skal så vidt muligt undgå at smitte bedstemor eller andre modtagelige,« skrev virusforskeren.
\ Læs mere
Hvorfor er de danske myndigheder ikke bekymrede nok?
Ligesom det sikkert er tilfældet blandt danskerne generelt, mente nogle af vores spørgere, at danske myndigheder overreagerer, mens andre til gengæld mente, at myndighederne burde sætte hårdere ind for at inddæmme smitten.
»Hvorfor lukker vi ikke for afgange til de smittede områder? Det virker vagt at advare mod rejser til Norditalien, når folk tager afsted alligevel,« skrev Camilla til forskerne.
Vi står midt i begivenheden, og derfor er det svært at få et overblik over, hvad der er det rigtige for myndighederne at gøre, svarede Lone Simonsen, og bredte sit svar endnu mere ud:
»Det her er en løbende udvikling. Derfor er det svært at fastslå, hvad risikoniveauet er, fra de første få tilfælde til vi modtager rapporter af rejsetilfælde fra Italien. Om en uge eller en måned er der nok andre lande, der er på listen over områder med coronavirusudbrud,« svarede RUC-professoren og fortsatte:
»Men der er også områder, som ikke har så mange officielle tilfælde, hvor det lader til, at nogle rejsende derfra har medbragt smitten. Hvad gør man, når vi lever i en global verden?«
Jo flere man tester, jo flere tilfælde finder man, og derfor kan der være udbrud i andre områder, som vi stadig ikke ved noget om, mener hun.
Det kan derfor være svært at tage beslutningen om at spærre adgangen til et land.
Læs hele livechatten om coronavirus her.
