Hvad har alle OL-atleter til fælles?
Styrketræning kommer ingen atleter uden om i dag. Hverken kajakroere eller maratonløbere.
ol_2021_atleter

Hvorfor giver det mening at lave styrketræning frem for at fokusere endnu mere på at træne højdespring, maratonløb, kajak eller håndbold? (Fotos: Wenflou (CC0 1.0), Lars Schmidt (CC BY-SA 3.0), Oleg Bkhambri (CC BY-SA 4.0) og Jonas de Carvalho (CC BY-SA 2.0))

Hvorfor giver det mening at lave styrketræning frem for at fokusere endnu mere på at træne højdespring, maratonløb, kajak eller håndbold? (Fotos: Wenflou (CC0 1.0), Lars Schmidt (CC BY-SA 3.0), Oleg Bkhambri (CC BY-SA 4.0) og Jonas de Carvalho (CC BY-SA 2.0))

De fleste atleter, der når hele vejen til OL, har en række ting til fælles. De er ’genetiske outliers’, da de responderer ekstremt godt på træning, hvilket er én af grundene til, de er blandt de bedste i deres respektive idrætsgrene.

De er også alle sammen ekstremt ambitiøse og har trænet hårdt og længe for at opnå deltagelse ved OL.

Men ud over dét har de faktisk også en anden ting til fælles. Nemlig at de alle laver en eller anden form for styrketræning som supplement til deres primære disciplin-specifikke træning.

Det er tilfældet, hvad enten disciplinen er atletik, bueskydning, ridesport, golf, svømning, håndbold eller kajakroning.

Hvorfor? Hvis man gerne vil være dygtig til at spille håndbold eller svømme, skal man så ikke bare spille håndbold eller svømme så meget som muligt?

Hvorfor giver det mening at bruge tid på at lave styrketræning ved siden af?

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Styrketræning er godt for næsten alt

Styrketræning er i alt sin enkelthed en fantastisk træningsform, som kan give nogle meget positive præstationsfremmende tilpasninger i kroppen, hvilket kan være guld værd, når man gerne vil være god til en sportsgren.

Først og fremmest er styrketræning den klart mest potente træningsmetode til at blive stærkere og til at opbygge mere muskelmasse.

Derudover kan styrketræning også være med til at øge den eksplosive muskelstyrke, som er ekstremt vigtig i mange idrætsgrene, hvor der er kort tid til at generere muskelkraft.

Styrketræning inducerer desuden markante ændringer i såvel knoglestrukturen som i sener og ligamenter, hvor alle tre typer væv groft sagt vokser i både størrelse og styrke.

Derudover er styrketræning med høj intensitet og volumen virkelig godt til at beskytte mod både akutte skader og overbelastningsskader i mange forskellige idrætter.

Bedre start, vendinger og svømmetag

Hvis vi kigger på, hvad styrketræning kan gøre for den enkelte idrætsudøver, kan en øget styrke og eksplosiv muskelkraft i musklerne omkring ankel, knæ og hofteled hjælpe en svømmer med at lave et længere startspring og bedre vendinger ved at kunne skubbe mere fra med benene på endekanten.

En god start er eksempelvis meget vigtig for præstationen i en 50 meter sprint, mens gode vendinger er centralt for alle længere distancer.

Derudover kan styrketræning af den brede rygmuskel og den store brystmuskel være med til at forbedre svømmerens armtag og dermed bevægelsesøkonomien i vandet.

Specifik styrketræning for musklerne i den øvre del af ryggen kan samtidig være med til at forebygge nogle af de skader, som typisk kommer omkring skulderen.

Forskellige krav til maraton, højdespring og kuglestød

I atletik er styrketræning generelt en stor del af den faste træning.

I en udholdenhedsdisciplin som maratonløb vil styrketræning fylde mindre, mens en mere eksplosiv disciplin som højdespring kræver en god del styrketræning.

Men selv de fjerlette maratonløbere styrketræner faktisk.

For dem handler det især om styrketræning af musklerne omkring ankel, knæ og hofteleddet, hvilket hjælper dem med at forbedre løbeøkonomien.

Samtidig vil styrketræningen kunne hjælpe med at styrke sener og ligamenter omkring de samme led og dermed forebygge skader. Endelig kan styrketræning øge præstationen på fem km løb.

For højdespringeren er der store krav til de kræfter, som man skal kunne generere i afsættet.

Det gælder om at generere så mange kræfter som muligt ned i underlaget på ekstremt kort tid, hvilket stiller krav til den eksplosive muskelstyrke.

En højdespringer skal således være stærk og eksplosiv, men må ikke veje særligt meget, da det vil påvirke hoppehøjden negativt.

Det er derfor styrken relativt til kropsvægten, som er i fokus. Forskning har vist, at styrketræning er meget potent til at forbedre hoppehøjden.

I alle kastediscipliner spiller styrken i henholdsvis overkrop, ryg og ben også en afgørende rolle for præstationen.

Generelt kan man sige, at jo tungere den ting man skal kaste er, desto stærkere skal man være.

Netop derfor kan man også se stor fysisk forskel på de forskellige kastere, hvor spydkastere er lettest, diskoskastere lidt tungere, mens hammerkastere og især kuglestødere er markant tungere og stærkere.

Håndbold: Bedre sprint- og springkraft med den rette træning

Håndbold er en mere kompleks idræt end både svømning og atletik, forstået på den måde at der indgår mange uforudsigelige elementer, hvor man skal kunne bevæge sig på forskellige måder i forskellige retninger, samtidig med at man skal kunne interagere med en modstander.

At være en god håndboldspiller kræver således, at man både er god til at sprinte, accelerere samt lave retningsskift.

Man skal også kunne hoppe højt og kaste hårdt, samtidig med at man skal være fysisk stærk nok til at kunne holde sin modstander og indgå i nærkampe – alt sammen uden at blive skadet.

Igen er der forskellige krav til den enkelte håndboldspiller, alt efter hvilken position man spiller på.

En fløjspiller skal kunne accelerere og sprinte hurtigt, gentagne gange, men behøver ikke være lige så fysisk stærk som en stregspiller, der indgår i langt flere nærkampe.

Og en stærk overkrop gør en håndboldspiller i stand til at kaste med en højere fart. Styrketræning kan ligeledes gøre en spiller bedre til at sprinte og lave retningsskift samt til at hoppe højt.

Derudover vil en øget generel styrke og muskelmasse gøre håndboldspilleren bedre til at indgå i nærkampe, igen noget som kan forbedres med den korrekte styrketræning.

En stærk overkrop er altafgørende i kajak

I kajakroning er det primært musklerne i overkroppen, som genererer fremdriften af båden, selvom  kraftoverførsel gennem benene også spiller en vigtig rolle.

Der er flere studier, som har vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem styrken i overkroppens muskler og præstationen i kajak.

Eksempelvis har Pickett & kollegaer vist en signifikant korrelation mellem styrken i øvelserne bænkpres og liggende træk og præstationen i 200 meter sprintkajak.

Ligeledes har van Someren & kollegaer vist, at styrken i overkroppen hænger sammen med præstationen i 200 meter sprintkajak.  

Gavner alle sportsudøvere

Styrketræning er altså en universel træningsform, som kan give rigtigt mange fysiske fordelagtige tilpasninger.

Uanset om den idræt, du dyrker, kræver, at du er aktiv i lange perioder af gangen (cykling/maraton/håndbold) eller blot en brøkdel af et sekund (kast/højdespring), vil fornuftig udført styrketræning med høj sandsynlighed kunne være med til at forbedre din præstation.

Netop derfor giver det mening for stort set alle OL’s atleter at bruge tid på at lave styrketræning ved siden af deres egen disciplinspecifikke træning.

Savner du at lave styrketræning i eget hjem? Så er her en række tips fra Videnskab.dk's Tjek-hold. (Video: Nina Ausum Agergaard og Kristian Højgaard Nielsen/Tjek)

 
Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 
 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.