Tjek om du eller dit barn har en fødselsdag, der øger chancerne for OL-deltagelse

Når OL begynder, vil der være flere januar- end december-børn til start.

Forskellen mellem at være født først kontra sidst på året i en årgang er nemlig vigtig i sport. Dem, der er født først på året, bliver favoriseret over dem, der er født sidst på året.

Din relative alder har nemlig en betydning for, hvilke muligheder og ressourcer du bliver tildelt sammenlignet med dine ellers jævnaldrende holdkammerater og konkurrenter.

Og det har konsekvenser på højeste niveau. Der er således markant flere af de danske OL-deltagere i 2016 og 2021, der er født i årets første kvartal (præcis hvor mange vender vi tilbage til).

Fænomenet, der kaldes ’den relative alderseffekt’, er blevet undersøgt i idrætsvidenskaben gennem årtier og blandt andet gjort mainstream af journalist og forfatter Malcolm Gladwell i bogen ’Outliers’ fra 2008.

Effekten blev for alvor en del af idrætslitteraturen i 1980’erne og var da primært studeret og påvist i canadisk ishockey (se også her). I dag findes den næsten uanset, hvor man leder.

Børn født først på året – i idrætsgrene, hvor man konkurrerer i aldersgrupper med 1. januar som skæringsdato – får en klar fordel over de yngre børn fra samme årgang.

Men hvorfor opstår effekten? Og hvad kan vi gøre for at udligne skævheden?

Den relative aldersfordeling for danske OL-atleter

Ser vi på, hvornår de danske atleter, som deltog ved OL i Rio i 2016, og som skal deltage ved dette års OL i Tokyo, er født, finder vi en skævvridning i fordelingen.

Hvis der ikke var en fordel i at være født tidligt på året, ville vi forvente, at der var cirka lige mange født først på året som sidst på året af de 203 atleter, der enten deltog ved legene i 2016 eller i år.

Men det ser ikke helt sådan ud. Faktisk er en tredjedel af udøverne født i årets første tre måneder – vi ville forvente en fjerdedel.

De yngste bliver fravalgt – og fravælger derpå sporten

Selvom alder og fysisk/psykisk modenhed ikke altid følges ad, har vi i næsten alle idrætssystemer i verden besluttet, at ’lige gamle børn leger bedst’.

Børn i samme aldersgruppe er bare ikke lige gamle.

Der kan være næsten 12 måneders forskel på to udøvere i samme årgang, og i de idrætsgrene hvor to årgange i ungdomsårene spiller sammen (som eksempelvis håndbold og fodbold), kan der være næsten 24 måneders forskel.

Den forskel udmønter sig blandt andet i, at flere relativt ældre udøvere bliver udvalgt til fodboldhold i eksempelvis den bedste norske seniorrække.

Men det bliver værre endnu.

I belgisk fodbold fandt tre forskere ud af, at skævvridningen begyndte før seniorniveau. Den viser sig hele vejen op igennem ungdomsrækkerne startende fra 6-8 års alderen.

Samtidig fandt de, at de relativt yngste udøvere valgte fodbolden fra ved 12-års-alderen.

Sådan en effekt giver anledning til hævede øjenbryn af flere årsager:

Set fra et sportsligt perspektiv risikerer vi at miste en masse talenter, blot fordi de lige nu ikke er lige så gode, som deres 11 eller 23 måneder ældre kammerater.

Set fra et ligheds- og folkesundhedsperspektiv er det mildest talt uheldigt, hvis de yngste fravælger sport.

Men hvor bliver de relativt yngste udøvere af?

\ Læs mere

Vidunderbørn: Hvordan bliver de så vilde?

Hvad har alder med sportspræstation at gøre?

Når spørgsmålet er formuleret som ovenfor, vil de fleste nok svare: ’alt!’.

Jo ældre du er, jo mere tid har du haft til at udvikle din teknik, din taktiske forståelse og træne din fysiske formåen (selvfølgelig kommer der et punkt som voksen, hvor man også kan blive for gammel).

Det er noget, de fleste OL-atleter har brugt mange år på.

Problemet opstår, når vi opdeler børn og unge efter alder og samtidig glemmer, at de stadigvæk ikke er lige gamle, selvom de konkurrerer i den samme aldersgruppe.

De konkurrerer på en falsk præmis.

Og hvis dem som præsterer bedst her og nu – ofte de ældste – får de bedste faciliteter, trænere, modstandere og holdkammerater, så skaber vi et miljø, som tilgodeser de relativt ældre over de yngre.

\ Læs mere

Øvelse eller talent: Hvad afgør, hvem der bliver stjerner?

Hvor ser vi effekten?

Den relative alderseffekt viser sig på tværs af en lang række sportsgrene, både i holdsport og individuel idræt.

En meta-analyse af forskningslitteraturen fandt, at effekten primært viser sig hos drenge i teenage-alderen, der dyrker populære idrætsgrene på konkurrence-niveau.

Det er altså i konkurrenceprægede miljøer, at effekten viser sig stærkest.

Af samme grund findes effekten ofte de steder, hvor der bliver udtaget udøvere til forskellige talenthold eller et 1. og 2. hold.

Hvor forsvinder de yngste så hen? Man har peget på, at de måske i højere grad dyrker individuelle idrætsgrene.

Et nyt svensk studie skyder dog foreløbigt den hypotese til hjørne, idet effekten viser sig hos både svenske mænd og kvinder i de fleste aldersgrupper i en række individuelle idrætsgrene.

I det studiet fandt de faktisk en omvendt relativ alderseffekt i E-sport for voksne – der var flest voksne født sidst på året, som dyrker E-sport.

De relativt yngste skal altså muligvis findes i E-sporten, men vi mangler viden om, hvor de ellers er. Det er fra et sundhedsmæssigt perspektiv problematisk, hvis de yngste fravælger at være fysisk aktive (eller bliver presset ud af sporten).

Helt overordnet betyder effekten, at de yngste ikke får samme muligheder på deres udviklingsvej som de ældste.

Det kan være adgang til trænere, haltider, faciliteter, skadesforebyggende træning, eksperter, fysisk træning – listen er lang.

Derfor leder den tidlige skævvridning til en stor forskel i deres faktiske niveau flere år senere. Udøverne er simpelthen ikke blevet stillet overfor samme lige muligheder.

Sådan kan vi (måske) mindske effekten

Generelt har forskningen været optaget af at påvise effekten og bringe teoretiske forslag til, hvordan man kan mindske den. Der har dog været relativt få studier, som empirisk har undersøgt, hvordan den kan mindskes.

Én metode handler om at gruppere børn efter deres biologiske modenhed i stedet for alder. Det er for almindelige foreninger en ressourcetung løsning, og vi har stadig ikke noget data, som indikerer, at det er en skudsikker strategi.

Men den bedste og mest enkle løsning lader til at være, at man sammenholder udøveres fødselsdato med deres trøjenummer, således at den ældste har nr. 1, næstældste nr. 2, osv.

På den måde får trænere og andre en direkte påmindelse om udøvernes alder, imens de iagttager dem. Det kunne også være armbånd i fire forskellige farver, som skal indikere hvilket kvartal udøveren er født i.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder.

Se programmet for alle OL-discipliner her.

\ Læs mere

Øv, det kan være hårdt at være klassens dygtige elev

\ Læs mere

Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller